Blendere er undervurderede knoklemaskiner. De knuser ufortrødent alt hvad du putter i dem, og på få sekunder har du en lækker, cremet substans. En blender kan både lave supper, nøddesmør, dressinger, marinader, smoothies, greenies, knust is og meget mere.
Det vigtigste element i blenderen er motoren. Den er stor, kraftig og pladskrævende. Der findes også små blendere til dem, der kan nøjes med lavere kapacitet og lidt færre kræfter. Du bør dog se dig for, da der er stor forskel på blendere og deres ydeevne.
Overvejelser før køb
Der er stor forskel på blendere og deres egenskaber. Derfor bør du nøje overveje, hvad du vil bruge din blender til, så du kan finde den bedste blender til dine behov.
- Kapacitet
De fleste blendere har en kapacitet på mellem 1,5 og 2 liter, hvilket er rigeligt for en husstand på 2-4 personer. Skal du have en større blender, kræver det en kraftigere motor – og prisen bliver noget højere. - Varmefunktion
Flere blendere har indbygget varmelegeme. Det er smart, hvis du gerne vil lave dine egne supper direkte i blenderen. - Brugervenlighed
Det skal være nemt at betjene blenderen og rengøre den ren efter brug. Tjek derfor altid, om kande m.m. kan gå i opvaskemaskinen, så du slipper for at vaske op i hånden.
- Størrelse og vægt
Blendere kan være store og veje over 5 kg. Husk at tage højde herfor, hvis du ønsker at pakke blenderen væk efter brug. Vælg en mindre blender, hvis den ikke skal stå fremme på køkkenbordet til hverdag. - Byggekvalitet
En blender skal kunne tåle lidt af hvert. Derfor skal den være af en kraftig byggekvalitet, og løse dele må ikke føles skrøbelige eller tynde. - Reservedele og tilbehør
Mange producenter fører reservedele og tilbehør til deres blendere. Det er smart, hvis uheldet er ude, eller du f.eks. ønsker en ekstra kande.
Top 6 bedste blendere i test
Mange blendere klarer sig godt i test, men hvilken skal du vælge? Se her, hvilke blendere vi anbefaler.
Bedste all-round blender –
Wilfa Xplode Vital BBLSP-1800S

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kraftfuld blender, der kan bruges til alle formål.
- Smart kande med aftagelig bund, så knivene kan afmonteres ved rengøring.
- God kapacitet (1,8 liter).
- Kan tåle varme ingredienser på op til 90 grader.
- Fornuftig pris ift. kvaliteten.
Ulemper
- Ikke muligt at købe tilbehør eller reservedele.
- Ingen pulsfunktion.
- Glaskanden er tung.
Wilfa Xplode Vital er testvinder hos Tek.no. Den vandt over 6 blendere, som på testens tidspunkt kostede under 1.500 norske kroner. Det er en fænomenal all-round blender, som kan bruges til lidt af hvert. Kanden er på 1,8 liter, og tåler temperaturer på op til 90 grader.
Blenderen har et flot og slankt look, men tag ikke fejl: Den er forholdsvist stor. Basen måler 21 x 20 centimeter, og når kanden er monteret måler den 43 centimeter i højden. En fiks lille detalje på Wilfa-blendere er, at knivbladene kan afmonteres fra bunden af kanden. Det letter rengøringen, da kanden så kan sættes i opvaskemaskinen.
Kapacitet: 1,8 liter – Materiale – kande: Glas – Materialer – base: Rustfrit stål – Antal hastigheder: Trinløs – Pulsfunktion: Nej – Varmelegeme: Nej
Bedste billige blender –
Wilfa Xplode Vitamin BL1B-P1200

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God og kraftfuld blender til en fornuftig pris.
- Praktisk design af kande: Bunden med knive kan skrues af, så kanden kan gå i opvaskemaskinen.
- Nem at anvende, da der kun er få knapper.
- Trinløs hastighedsindstilling gør det nemt at finde den rette hastighed.
Ulemper
- Vi savner mulighed for at købe ekstra tilbehør og reservedele.
- Ingen pulsfunktion.
- Glaskanden er tung.
Wilfa Xplode Vitamin er et billigt alternativ til testvinderen Xplode Vital. Den anbefales af Tek.no som et godt køb, fordi den præsterer godt på trods af den lave pris. Motoren er godt nok kun på 1200 Watt hvor motoren på Xplode Vital er på 1800 Watt, men den er altså kraftfuld nok til at klare det meste.
Det eneste, vi egentlig savner, er en pulsfunktion og muligheden for at købe ekstra tilbehør og reservedele. Også her har vi at gøre med en glaskande, som er en smule tung at håndtere, men det er på ingen måde udslagsgivende for os.
Kapacitet: 1,8 liter – Materiale – kande: Glas – Materialer – base: Rustfrit stål – Antal hastigheder: Trinløs – Pulsfunktion: Nej – Varmelegeme: Nej
Bedste smoothie blender –
NutriBullet 600

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget nem at anvende. Tryk bare kanden ned i basen, og blenderen kører af sig selv.
- Stort udvalg af tilbehør og reservedele.
- Fremragende til smoothies og greenies.
- Kan bl.a. også bruges til dressinger og knust is.
Ulemper
- Hvis låget ikke er skruet ordentligt på, kan indholdet løbe ud og ned i motorbasen.
- Kan ikke blende varme ingredienser.
- Må kun køre i kort tid ad gangen pga. risiko for overophedning.
- Blender kun mindre portioner ad gangen.
NutriBullet 600 er en af de mest testvindende smoothie blendere på markedet. Den er blandt andet bedst i test hos Tænk og favorit hos Testfakta. Har man prøvet en NutriBullet, er det let at forstå hvorfor den er bedre end andre små blendere: Den er kompakt, nem at anvende, og fås med et væld af tilbehør. Du kan sågar købe reservedele og ekstra kander, hvis flere i familien skal have smoothies på samme tid.
Den smarte NutriBullet 600 laver selvfølgelig meget andet end smoothies, men altså kun i mindre portioner. Den dur ikke til varme supper, og den må ikke køre i længere tid ad gangen. På grund af dens design har den selvfølgelig et sæt naturlige begrænsninger, men det kan vi godt leve med. Vil du med på smoothiebølgen, er den bestemt værd at overveje.
Kapacitet: 0,7 liter – Materiale – kande: Plastik – Materialer – base: Metal – Antal hastigheder: 1 – Pulsfunktion: Nej – Varmelegeme: Nej
Bedste blender med varmefunktion –
Ninja Foodi HB150EU

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kraftfuld blender med et væld af funktioner.
- 10 programmer gør det nemt at bruge blenderen.
- Indbygget varmelegeme er smart, når du skal lave supper.
- Høj kapacitet – op til 1,7 liter kolde ingredienser, eller 1,5 liter varme ingredienser.
Ulemper
- Stort og klodset design. Måler 42 x 38 x 20 cm, og vejer 7,5 kg.
- Kande kan ikke tåle opvaskemaskine, og må ikke nedsænkes i vand pga. det indbyggede varmelegeme.
- Intet ekstratilbehør medfølger, og der kan ikke købes ekstra.
Drømmer du om at lave dine egne supper fra bunden, uden brug af gryde og andet køkkenudstyr? Ninja Foodi HB150EU har indbygget varmelegeme, så du både kan purere og varme suppen på samme tid. Det er genialt, når du ønsker god og velsmagende mad på kort tid.
Ninja Foodi HB150EU vækker begejstring i udlandet, og har blandt andet fået høje bedømmelser hos Techradar og RTINGS.com. Begge har testet den med forskellige madvarer, og roser den især for at være kraftfuld og solidt bygget. Det er næppe nogen overraskelse, at den laver fænomenale supper, men den er også god til at knuse is og lave cremede smoothies.
Desværre skal du påregne lidt ekstra rengøring, fordi kanden ikke tåler opvaskemaskine. Det vil nemlig ødelægge varmelegemet, som er bygget ind i bunden af kanden. Vi savner lidt ekstra tilbehør, eksempelvis en ekstra kande eller lignende, men blenderen koster til gengæld ikke en formue.
Kapacitet: 1,7 liter – Materiale – kande: Glas – Materialer – base: Rustfrit stål og plastik – Antal hastigheder: 4 – Pulsfunktion: Ja – Varmelegeme: Ja
Bedste premium blender –
Blendtec Total Blender Classic

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kraftfuld blender helt uden begrænsninger.
- Knuser alt, hvad du putter i den.
- Stor kande på 2,6 liter.
- Kan bruges til både kolde og varme ingredienser.
- Meget solid og robust.
Ulemper
- Kedeligt og klodset design.
- Meget højt støjniveau.
- Dyr blender.
- Intet tilbehør medfølger (kan dog tilkøbes).
Hvis du jævnligt kigger videoer på YouTube, er du sikkert stødt på Blendtec’s Will It Blend?-kanal. Kanalen har tilsammen fået flere hundrede millioner visninger, siden de i 2010 åbnede kanalen ved at blende en iPad. Videoerne demonstrerer, hvor kraftfulde Blendtecs blendere er, og har med tiden fået en trofast fanskare.
Det er imidlertid ikke kun seerne på YouTube, der holder af blenderne. Forbrugerrådet Tænk har også kåret Blendtec Total Blender Classic som bedst i test, da de i november 2021 opdaterede deres test af blendere.
Blenderen er skabt til den krævende husholdning, og har næsten uanede kræfter. Desværre skal du også grave dybt i lommerne, men så får du til gengæld en blender uden begrænsninger.
Kapacitet: 2,6 liter – Materiale – kande: Plastik – Materialer – base: Plastik og stål – Antal hastigheder: 10 – Pulsfunktion: Ja – Varmelegeme: Nej
Bedste design –
KitchenAid Artisan Power Plus 5KSB8270

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Ekstremt kraftfuld. Kan blende alle slags ingredienser til en fin, ensartet masse.
- Smukt retro-inspireret design.
- Fås i forskellige farver.
- Nem og simpel at betjene.
- Dobbelt pulsfunktion: Lav eller høj hastighed.
Ulemper
- Støjer meget ved højeste hastighed.
- Stor og tung. Vejer 9,4 kg., og måler 45 x 27 x 23 cm.
- Meget dyr blender.
Hvis du søger den perfekte kombination af rå muskelkraft og smukt udseende, skal du tage et kig på KitchenAid Artisan Power Plus. Gastromand har testet den i 2019, og der fik den 5 ud af 6 stjerner. KitchenAid har for alvor kridtet skoene, og udviklet en blender til den krævende husholdning. Den er dyr, men den er også god.
På motorbasen finder du et intuitivt betjeningspanel, som består af en drejeknap og to knapper. Knapperne bruger du til at tænde/slukke for blenderen, samt aktivere pulsfunktionen. Som noget særligt har KitchenAid givet blenderen en dobbelt pulsfunktion, så du selv kan vælge om den skal køre ved høj eller lav hastighed. Med drejeknappen kan du vælge mellem 11 hastigheder og et par faste programmer.
Skulle man finde noget negativt ved denne blender, er det vægten. Den vejer 7,8 kilo, og egner sig altså ikke til at blive løftet frem og tilbage hver gang den skal bruges.
Kapacitet: 2,6 liter – Materiale – kande: Plastik – Materialer – base: Metal – Antal hastigheder: 11 – Pulsfunktion: Ja – Varmelegeme: Nej
Hvad kan man bruge en blender til?
Du kan bruge en blender til lidt af hvert: Smoothies og greenies, hakning/purering af grøntsager og frugter, pulverisering af tørre ingredienser (f.eks. krydderier), knusning af is, tilberedning af suppe og meget mere.
Hvis du ikke er vant til at lave din mad fra bunden, ser du måske ikke potentialet i en blender. Det er en helt ny verden, der åbner sig, når man først begynder at bruge en blender i køkkenet.
Her er nogle af de ting, man kan bruge en blender til:
- Piskning af flødeskum
- Smoothies, greenies og milkshakes
- Supper
- Drinks med knust is
- Saucer
- Dressinger
- Puré og mos
- Nøddesmør af f.eks. mandler, hasselnødder, jordnødder
- Dej til pandekager, vafler eller kage
- Knusning af krydderier og frø
Kort fortalt er blenderen uundværlig, hvis du ønsker at lave ting fra bunden i dit eget køkken.
Hvilken blender skal jeg vælge?
Du skal vælge en blender, som passer til dine behov. En billig blender kan sagtens lavede cremede smoothies og knuse is, men kapaciteten er måske ikke særlig høj. Med en kraftigere og større blender har du flere muligheder, og du kan lave større portioner.
Billig blender

Billige blendere fås i mange forskellige typer og varianter. Fælles for dem alle er, at de er forholdsvist små og lette. De har ikke en masse forskellige funktioner, men klarer alligevel de fleste opgaver uden problemer.
I nogle tilfælde kan det være svært at opnå en perfekt cremet konsistens, hvilket især kommer til udtryk når du blender større portioner eller genstridige ingredienser (eksempelvis nødder og frosne bær).
Smoothie blender

Smoothie blendere er små blendere, der er lavet til at blende én eller to portioner ad gangen. Der medfølger typisk en mindre kande, som sættes på hovedet ned i blenderen, hvorefter den starter automatisk. Herefter kan knivene afmonteres, og du kan i stedet sætte en drikketud på kanden. Nu har du en lækker smoothie, som du kan tage med dig på farten.
En smoothie blender er ideel for dig, der primært skal bruge blenderen til at fremstille drikke, men den kan også bruges til andre ting. Den største begrænsning er selvfølgelig kapaciteten, og de fleste smoothie blendere må kun køre i 30-60 sekunder ad gangen.
Mini blender

Her er der tale om små, kompakte blendere, som ikke tager en masse plads i køkkenet. Der findes ikke mange små blendere på markedet, og det er der nok mange grunde til: Smoothie blendere er et bedre alternativ for de fleste, og minihakkere er ofte billigere.
Alligevel kan en mini blender være værd at overveje, hvis du eksempelvis bor alene eller kun skal bruge blenderen til at fremstille små portioner.
Professionel blender

Professionelle blendere koster 3-4 gange så meget som almindelige blendere, men holder til gengæld også i en halv menneskealder. De er stærke som okser, og næsten umulige at overbelaste.
En professionel blender er ikke for alle og enhver. Den egner sig primært til dig, der er vant til at arbejde med blendere, og som kræver den højest mulige ydeevne til madlavningen.
Blender med varmefunktion

Nogle blendere har et indbygget varmelegeme, som gør det muligt at fremstille lækre, cremede supper i en fart. Du behøver ikke at varme ingredienserne i en gryde først – put dem bare direkte i blenderen, og lad den gøre arbejdet for dig.
Hvis du gerne vil have en alsidig blender, som kan lave kolde smoothies om sommeren og varm suppe om vinteren, skal du vælge en blender med varmefunktion.
Vores research
Der er mange gode blendere på markedet, men de er alle forskellige. For at finde de bedste blendere, har vi rådført os med eksperter og dernæst foretaget vores egne evalueringer af de bedste produkter.
Som led i vores research har vi gennemgået følgende tests:
- Techradar: Test af Ninja Foodi Hot & Cold Blender (3. december 2021)
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 28 blendere (8. november 2021)
- Tek.no: Test af 7 blendere (18. juli 2021)
- RTINGS.com: Test af Ninja Foodi Hot & Cold Blender (8. september 2020)
- Testfakta: Test af 8 smoothie blendere (11. marts 2019)
- Gastromand: Test af KitchenAid Artisan Power Plus
- Aftonbladet: Test af 10 blendere (6. februar 2018)
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 10 smoothie blendere (15. januar 2018)
- Klikk.no: Test af 9 blendere (29. juni 2017)