Med en bordgrill kan man tilberede sin egen mad, præcis som man kan lide den. Det er både sjovt og hyggeligt, og alle kan være med. Den kan tages i brug på en varm sommerdag, hvor man ikke gider stå i køkkenet i timevis, og hvor vejret giver anledning til at grille.
En bordgrill fås til både kul, gas eller el. For at opnå den bedste grillsmag, bør du vælge en kul- eller gasgrill. Bliv klogere på mulighederne i denne artikel.
Overvejelser før køb
Hvad skal du kigge efter, når du køber bordgrill? Det er vigtigt, at den opfylder dine behov, så du ikke bliver skuffet. Se her, hvad du skal overveje, før du køber.
- Grillareal
En bordgrill har typisk et grillareal på 20 x 10 centimeter. Den er lavet til små stykker kød og grønt. Hvis I er flere end 3-4 personer, bør I overveje at købe to små bordgriller, så alle kan nå. - Gas, kul eller el?
Rigtige trækul giver den bedste duft, smag og oplevelse. Gas er nemmere og mere effektivt, hvis opvarmningen skal gå hurtigt. Elektrisk bordgrill kan også gå an, men det er svært at opnå samme smag/duft under tilberedningen. - Brugervenlighed
Det skal være nemt og hurtigt at tænde op i bordgrillen, men også at gøre den ren bagefter. Når du afslutter en god grillaften, gider du næppe at bruge timer på rengøring.
- Byggekvalitet
En billig bordgrill er ofte lavet af noget tyndt metal, som hurtigt går i stykker. Der skal helst være lidt gods i, så den ikke står og vakler på bordet. - Funktioner
Nogle bordgriller kommer med låg og justerbar rist, men det er ikke en nødvendighed. Overvej om du har brug for disse funktioner, eller kan leve uden. Prisen er højere, hvis du ønsker flere funktioner. - Mobilitet
Nyder du at grille på stranden eller i skoven? Nogle bordgriller kan pakkes sammen og transporteres. Det er smart, hvis du gerne vil have den med på tur.
Top 5 bedste bordgriller i test
Hvordan finder man den bedste bordgrill på markedet? Det er en god idé at læse tests, hvis man vil finde den bedste bordgrill på markedet, men du skal også kende dine behov. Se her, hvilken bordgrill vi anbefaler netop nu.
Bedste all-round bordgrill –
Eva Solo Bordgrill

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smukt og funktionelt design.
- Nem at anvende og adskille efterfølgende.
- Står sikkert på bordet med en tilhørende bambus-bordskåner.
- Dele af rustfrit stål kan gå i opvaskemaskinen efter brug.
- Godt grillareal på ø30 cm.
Ulemper
- Bruger forholdsvist meget kul ad gangen.
- Ingen ventilation omkring kullene.
- Små stykker kød og grønt kan falde ned gennem risten.
Begejstringen er ikke til at tage fejl af, ved første øjekast på den smukke Eva Solo bordgrill. Den pynter altså på havebordet, og inviterer til ægte grillhygge. Der er mange fordele ved denne smukke bordgrill, og kun nogle få ulemper.
Grillen har en god størrelse, så der er masser af plads til at 4-5 personer kan grille sammen. På grund af skålens størrelse skal der bruges forholdsvist meget kul, men til gengæld kan du bedre styre varmeniveauet i grillen. Vi kunne godt tænke os nogle åbninger i siden, så kullene får lidt luft, men det ville til gengæld kompromittere sikkerheden.
Vi kan rigtig godt lide at grillen er lavet af porcelæn og rustfrit stål, da rengøren er utroligt nem. Skål, indsats og rist kan vaskes i opvaskemaskinen.
Grillareal: ø30 cm. – Materialer – rist: Rustfrit stål – Materialer – grill: Porcelæn og rustfrit stål – Vægt: Ukendt
Godt køb –
Everdure Cube

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Transportabel bordgrill med låg, der kan låses fast.
- Smart opbevaringsrum i låget.
- Bordgrillen kan flyttes rundt, selvom den er varm.
- God plads på grillen.
- Smart og flot design.
Ulemper
- Bliver hurtigt smudset at se på, på grund af de skarpe farver.
- Lidt for store mellemrum i risten.
- Tåler ikke opvaskemaskine.
Hos Honest John blev den smarte Everdure Cube kåret til “årets produkt” i 2019. Hos Reviewed er man også positivt overraskede over den lille bordgrill, efter man har testet den. Det er den berømte kok Heston Blumenthal, der har lagt navn til denne bordgrill, som kan pakkes sammen og bringes med på tur.
Den står perfekt på havebordet, og det er nemt at komme igang med at grille. Den fås i flere friske farver, som passer til enhver smag. Det eneste, vi reelt savner på denne bordgrill, er en mindre rist. Mellemrummene bliver simpelthen for store, så små fødevarer risikerer at falde ned gennem risten. Den medfølgende rist er til gengæld robust og nem at rengøre.
Grillareal: 26,5 x 26,5 cm. – Materialer – rist: Krom – Materialer – grill: Metal med porcelænsemalje – Vægt: 8,1 kg.
Bedste transportable bordgrill –
Weber Go-Anywhere Gas

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget nem optænding.
- Kan både fungere med store og små gasflasker.
- Smart og kompakt design.
- Let at pakke sammen og transportere.
- Muligt at købe reservedele.
Ulemper
- Ikke så pæn som andre bordgriller.
- Kræver ekstraudstyr, hvis du vil bruge en stor gasflaske.
- Ingen fedtopsamler.
Den smarte Weber Go-Anywhere bordgrill har eksisteret længe. Vi ved, at Webers produkter er pålidelige og robuste, og Go-Anywhere er ingen undtagelse. Det er fremragende lille bordgrill, der her ses i en udgave til gas. Den fås også i en udgave til kul, hvis det foretrækkes.
Go-Anywhere Gas får 4,7 ud af 5 stjerner hos Man Makes Fire. Der er ingen tvivl om, at Weber har ramt rigtigt med denne lille bordgrill. Det eneste, vi måske savner, er en fedtopsamler. Fedtet drypper direkte ned i bunden af grillen, og skal aftørres bagefter. Ellers vil det ligge og ose, og det er ikke rart når du sidder på terrassen. Skal du bruge en stor gasflaske, kræves der et adapterkit. Det er dyrt, men bedre end at købe små gasflasker hele tiden.
Alt i alt en fortrinlig lille bordgrill, som er perfekt til udflugter og grillhygge ved havebordet.
Grillareal: 41 x 26 cm. – Materialer – rist: Porcelænsemaljeret stål – Materialer – grill: Porcelænsemaljeret stål – Vægt: 7,2 kg.
Læs også: Lille gasgrill? Her er de bedste bud til din næste grillaften
Bedste design –
Satake Hibachi Grill

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget smukt design.
- Finmasket rist gør det muligt at grille små ting.
- Bruger kun en lille smule trækul.
- Kompakt design.
Ulemper
- Kan ikke stå direkte på bordet, men skal f.eks. stå på en rist.
- Udvendige dekorationer er lavet af papir, som hurtigt bliver brunt.
- Bordgrillen kan slå revner efter brug.
Hvis du eksempelvis har prøvet koreansk barbecue eller japansk yakiniku, så vil denne bordgrill vække gode minder: Satake Hibachi Grill er en smuk lille bordgrill, der fyldes med trækul og stilles på havebordet. Når kullene glæder, er det tid til at grille lækkert kød og grønt med familie og/eller venner.
Den finmaskede rist gør det muligt at grille små ting, uden risiko for at de falder ned igennem. Den er eksempelvis velegnet til det fine kobe/wagyu kød, som helst skal grilles i små/tynde stykker.
Noget, som skuffer os en smule ved denne bordgrill, er at den medfølgende træbakke kun er til pynt. Grillen skal stilles på en høj rist eller lignende, da den bliver meget varm udvendigt. Den får også hurtigt revner, men disse er kun kosmetiske.
Grillareal: 11 x 21 cm. – Materialer – rist: Stål – Materialer – grill: Kiselgur/diatomit – Vægt: 3,3 kg.
Bedste bordgrill i støbejern –
Morsø Grill ’71 Table

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smukt, rustikt design.
- Praktisk grillrist, der kan indstilles i flere niveauer.
- Masser af varme i støbejernsristen, så du får flotte grillmærker.
- Stort grillareal på ø33 cm.
Ulemper
- Lidt dyrere end en gennemsnitlig bordgrill.
- Tung at bære rundt på. Vejer 13,5 kg.
- Støbejern kan ruste, hvis du ikke sørger for vedligeholdelse.
En bordgrill af støbejern er fænomenal af én bestemt årsag: Støbejernets høje massefylde. Kort fortalt betyder det, at grillen bliver meget varm, og din mad får flotte grillstriber. Ydermere er Morsø Grill ’71 Table en af de eneste bordgriller, vi er stødt på, som har en højdejusterbar grillrist. Så kan du selv justere risten op og ned, så din mad ikke brænder på.
De fleste kender nok Morsø for deres brændeovne, der står i mange danske hjem. Men de har også et fint sortiment af griller, der er værd at kigge nærmere på.
Desværre ligger prisen i den høje ende, og Grill ’71 Table er en tung bordgrill med en vægt på 13,5 kilo. Støbejern kræver desuden regelmæssig smøring med olie og opbevaring på et tørt sted, hvis ikke det skal ruste.
Grillareal: ø33 cm. – Materialer – rist: Støbejern – Materialer – grill: Støbejern – Vægt: 13,5 kg.
Hvilken bordgrill skal jeg vælge?
Du skal vælge en bordgrill, som passer til dine behov. En bordgrill til kul er hyggelig at se på, og du kan varme dig på kullene efter du har spist. En bordgrill til gas er til gengæld effektiv og nem at anvende, mens en elektrisk bordgrill ikke rigtigt har den nødvendige ydeevne.
Bliv klogere på de forskellige typer af bordgriller herunder.
Bordgrill til kul
Den klassiske måde at grille på, er med kul. Enten briketter eller trækul. Vi foretrækker trækul, men briketter kan også fungere. Fordelen ved trækul er den hurtige optænding og lange brændetid, hvorimod briketter kan blive varmere.
Hvis du vil have den mest autentiske grilloplevelse, bør du holde dig til en bordgrill med kul.
Bordgrill til gas
En bordgrill med gas er genial, hvis du hurtigt vil tænde op og lave mad i det fri. Så slipper du også for sorte fingre, da du ikke skal fylde kul i grillen. Ulempen ved gas er at du skal have en gasflaske med dig, og det kan være besværligt at rengøre bordgrillen efter brug. Det er nemlig ikke alle modeller, der har en fedtopsamler i bunden.
Elektrisk bordgrill
En elektrisk bordgrill minder tildels om en brødrister: Den har et elektrisk varmelegeme, som opvarmer risten, hvorefter du kan grille. Du opnår sjældent den samme grilloplevelse som på kul- og gasgriller, men til gengæld er den elektriske bordgrill mere sikker fordi der ikke er levende ild.
Bordgrill af støbejern
Vil du have mest mulig varme og de flotteste grillstriber på din mad, skal du have en bordgrill af støbejern. Støbejern har en helt fantastisk evne til at holde på varmen, hvorved maden også udvikler god grillsmag og -duft.
En bordgrill af støbejern kræver til gengæld mere vedligeholdelse, da den ellers kan ruste.
Transportabel bordgrill
Nogle bordgriller kan transporteres, så du kan lave mad på din næste udflugt. Det er smart, hvis du elsker at grille i naturen, men ikke ønsker at bruge offentlige bålpladser eller grillområder.
En transportabel bordgrill er typisk designet med et låg, der kan låses fast, og et ydre der ikke bliver varmt at røre ved. Grillarealet er ikke så stort, men det er tilstrækkeligt til 2-3 personer.
Gas, kul eller el – hvad er bedst til bordgrill?
Der er stor forskel på, om du griller ved hjælp af gas, kul eller el. Se herunder, hvad forskellen er på gas, kul og el.
Gas – bedst til hurtig opvarmning
Hvis du vil have hurtig og effektiv opvarmning, skal du vælge en bordgrill til gas. Så skal du bare tænde for gassen og trykke på en knap, hvorefter grillen tændes og bliver varm. Kort efter kan du begynde at lave mad.
Ulempen ved denne type bordgrill er, at de bruger små gasflasker. Til nogle modeller kan der købes et adapterkit, så der kan bruges store gasflasker, men det er ikke så praktisk. I modsætning til kul, hvor fedtet drypper ned i gløderne og brænder af, lægger fedtet sig oftest i bunden af gasgrillen. Du skal altså rengøre den efterfølgende, hvis du vil undgå en masse os.
Kul – bedst til den rustikke stemning
Kul er den bedste og hyggeligste form for opvarmning, når du griller med en bordgrill. Så får du ikke bare den “rigtige” duft ved havebordet, men du kan også varme dig ved kullene efter maden er spist.
En bordgrill til kul har selvfølgelig den store ulempe, at den kan ose en del under optænding. Det er ikke altid praktisk, når I sidder omkring grillen på terrassen, da man hurtigt kommer til at lugte af røg.
El – sikreste opvarmningsmetode
Elektriske bordgriller er sikre at anvende, da der ikke er levende ild. Til gengæld har de heller ikke nær så meget styrke som kul- og gasgriller, hvilket kan resultere i manglende grillstriber og/eller stegeskorper på maden.
En klar fordel ved en elektrisk grill er imidlertid, at de kun oser minimalt. Du slipper altså helt udenom røglugt i tøjet.
Vores research
Vi har gennemgået produkttests, rådført os med områdeeksperter og undersøgt de bedste bordgriller på markedet.
Følgende tests er indgået i vores researcharbejde:
- Reviewed.com: Test af Everdure Cube bordgrill (19. august 2021)
- Honest John: Test af Everdure Cube bordgrill (15. april 2019)
- Man Makes Fire: Test af Weber Go-Anywhere Gas bordgrill (7. april 2022)