Brødristere skal først og fremmest kunne riste skiveskåret brød hurtigt og enkelt, så du får en sprød skorpe uden at brødet bliver tørt og hårdt. Tests viser, at de fleste brødristere kan leve op til dette, men alligevel er der store forskelle på de enkelte modeller. Nogle rister ujævnt, andre bliver for varme og andre er simpelthen for besværlige at anvende.
Hvis du gerne vil have en god brødrister, som holder i mange år, skal du altså vælge med omhu. Du skal også overveje, om funktioner såsom løftearm og akustisk alarm er nyttige for dig, eller om du kan nøjes med en mere simpel model.
Overvejelser før køb
Før du køber ny brødrister, skal du overveje hvad du har brug for. Brødristere er jo simple apparater, men alligevel kan små detaljer gøre en stor forskel. Se her, hvad du bør overveje, før du køber.
- Flad eller opretstående brødrister?
De fleste foretrækker nok en opretstående brødrister, fordi den er hurtigere og nemmere at bruge. Flade brødristere kan til gengæld opvarme flere typer brød, såsom boller og baguettes. - Optøningsfunktion
Fryser du ofte dit brød ned? Så kan en optøningsfunktion være ganske nyttig. Kig efter en brødrister med indbygget optøningsfunktion, så brødet optøs langsomt uden at blive tørt. - Kapacitet
Vil du riste to eller fire skiver ad gangen? Den store familie vil måske finde det nyttigt med en stor brødrister, men de fleste kan sagtens nøjes med at riste to skiver ad gangen.
- Løftearm
Nogle opretstående brødristere har en løftearm, som gør det muligt at tjekke brødets farve uden at afbryde ristningen. Det er smart, hvis du gerne vil have perfekt ristning hver gang. - Sikkerhed
Opretstående brødristere er bedre skærmet, med undtagelse af gennemsigtige modeller. Vælg en brødrister med sider af plastik, da det ikke bliver lige så varmt som glas eller metal.
Top 9 bedste brødristere i test
Der findes mange gode brødristere på markedet. Her har vi samlet de bedste brødristere i hver deres kategori. Se hvilke brødristere, der klarer sig bedst i test, og find den perfekte model til dit køkken.
Bedste all-round brødrister –
Graef TO 62

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Gode risteegenskaber. Brød får en flot og jævn bruning.
- Optøningsfunktion.
- Nem at anvende. Drej blot på knappen for at indstille ristegrad.
- Indbygget holder til bagels/boller, som kan opvarmes over brødristeren.
Ulemper
- Lang ledning, som er svær at “tæmme”.
Brødristeren fra Graef er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en fin lille opretstående brødrister, som rister to skiver brød ad gangen. Prisen er i den fornuftige ende, og brugervenligheden er fremragende. Du drejer blot på knappen for at vælge hvor meget du vil riste brødet, og dernæst sænker du brødet ned i risteren.
Udover forskellige risteniveauer har Graef TO 62 også en optøningsfunktionen. Der er god varmeisolering i kabinettet, så der er minimal risiko for at små fingre kan brænde sig. Et lillebitte minus er, at ledningen er lang og svær at “tæmme”. Det er en ulempe, hvis du vil have brødristeren stående fremme på køkkenbordet.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H19,3 x B18 x D27 cm. – Vægt: 1,5 kg.
Bedste billige brødrister –
Philips Daily Collection Toaster HD2581/90

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Simpel brødrister til en fornuftig pris.
- Nem at betjene.
- Fås både i hvidt og sort design.
- Hurtig til at riste toastbrød.
Ulemper
- Fungerer ikke så godt med større/tungere skiver brød.
Philips’ Daily Collection består af simple produkter, som ikke koster en formue. Den billige HD2581/90 brødrister imponerer testpanelet hos Kockhuset, som har udnævnt den til at være det bedste lavprisvalg på markedet. Den har en glimrende varmefordeling og et flot hvidt design, der passer ind i alle køkkener.
I denne prisklasse kan man normalt ikke forvente meget mere end de mest basale funktioner, men alligevel har Philips også fundet plads til en integreret bagelrist, så du kan varme friske croissanter og bagels ovenpå risteren.
Skal man finde noget negativt, må det være kapaciteten. Store, tunge brødskiver bliver ikke altid ristet helt jævnt.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H18,8 x B15,6 x D27,5 cm. – Vægt: 1,5 kg.
Bedste retro brødrister –
Smeg TSF01

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Flot, retro-inspireret design.
- Brede åbninger på 36 mm., der passer til alle slags brød.
- Også muligt at riste bagels/boller ovenpå brødristeren.
- Fås i flere farver.
Ulemper
- Lidt tungere end andre brødristere (2,4 kg.)
- En smule dyr.
Smeg “50’s Style” TSF01 er en fremragende brødrister med et smukt, retro-inspireret design. Den har høstet mange priser gennem tiden – heriblandt Editors’ Choice fra TechGearLab, bedst i test hos Kockhuset, samt en anbefaling fra TrustedReviews. Den flotte brødrister fås i flere farver, og kan ydermere fås i en version til 2 skiver brød og en version til 4 skiver brød. Her er det udgaven til 2 skiver brød, vi anbefaler, da den passer til de flestes behov.
Brødristeren har ekstra god kapacitet, da hver åbning måler 36 millimeter i bredden. Der er altså også plads til større skiver brød, og den har ligeledes en særlig bagelfunktion. Bagelfunktionen gør det muligt at riste brødet på én side ad gangen, så du slipper for at overriste toppen af en bagel eller bolle.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H19,8 x B31 x D19,5 cm.´ – Vægt: 2,4 kg.
Bedste brødrister til 4 skiver –
Dualit 4 Slot Lite

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart, at brødristeren er opdelt i to sektioner, som kan indstilles individuelt.
- God plads i hver af de fire åbninger.
- Solid byggekvalitet. Håndsamlet i England.
- Flot ristning af de fleste typer brød.
Ulemper
- Rimelig tung – 3,8 kg.
- Kræver mere plads på køkkenbordet (28 x 31 cm.)
- Dyrere end andre gode brødristere.
Dualit 4 Slot Lite får 5 ud af 5 stjerner hos TrustedReviews, som giver brødristeren en varm anbefaling. Ydermere er den topscorer hos Kockhuset, der har udnævnt den til “bedste brødrister til 4 skiver brød”. Den er altså det perfekte valg til den store familie, der ønsker en større brødrister med høj kapacitet.
Med denne brødrister får du ikke bare plads til at riste 4 stykker brød ad gangen. Du kan også indstille ristningen individuelt, da brødristeren er opdelt i to sektioner. Det er smart, hvis din familie foretrækker forskellige ristegrader.
Desværre er Dualit ikke blandt de billigste mærker på markedet, og du skal altså slippe en god slat penge for denne brødrister. Til gengæld er den håndlavet i England, og den holder i de næste mange år.
Kapacitet: 4 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H20 x B28 x D31 cm. – Vægt: 3,8 kg.
Bedste billige brødrister til 4 skiver –
Ariete Vintage 4 Slice

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart brødrister til 4 skiver brød.
- Nyttig optøningsfunktion.
- Fås i flere flotte farver.
- Meget fornuftig pris.
Ulemper
- Billig byggekvalitet – nogle elementer er lidt “tynde” i det.
Hvis du ønsker dig en flot, retro-inspireret brødrister til 4 skiver brød, er Ariete Vintage 4 Slice det rette valg. Brødristeren får en anbefaling hos Kockhuset, som blandt andet roser den for et flot udseende og brugervenlige betjeningspanel. Det er værd at bemærke, at brødristeren er delt op i to sektioner, som kan indstilles individuelt. Det er smart, hvis familien har forskellige præferencer til deres ristede brød.
Skal vi pege på noget negativt, må det være, at brødristeren har en lidt “billig” byggekvalitet. Den er ikke dårlig, men man kan fornemme at elementerne er lidt tynde i det. Det kan også ses på vægten, som kun er lige over 2,2 kilo.
Kapacitet: 4 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H20,5 x B31,9 x D28,9 cm. – Vægt: 2,2 kg.
Bedste premium brødrister –
KitchenAid Artisan 5KMT2204

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget smukt, retro-inspireret design.
- Fås i et væld af flotte farver.
- Robust, formstøbt metalkonstruktion.
- Mange nyttige funktioner – blandt andet bagelfunktion og optøningsfunktion.
- Kan også holde brødet varmt.
Ulemper
- En af de tungeste brødristere på markedet med sine 5 kg.
- Meget dyr – koster det dobbelte af andre “premium” brødristere.
Du kommer ikke uden om KitchenAid, hvis du vil have en lækker brødrister i et flot design. KitchenAid Artisan-brødristeren er det perfekte valg for dig, der vil have det bedste af det bedste. Den scorer høje karakterer hos både TrustedReviews og T3, der begge anbefaler brødristeren.
Vi er mest af alt begejstrede for det smukke design og de mange farvemuligheder, men også for de mange smarte funktioner. Her kan blandt andet nævnes den praktiske bagelfunktion, som skruer ned for ristetemperaturen i den ene side, så boller og bagels ikke bliver hårde udvendigt.
Noget, som vi har lidt blandede følelser omkring, er den motoriserede hæve-sænke funktion. Det er smart, fordi du ikke selv skal gøre det, men omvendt skal du vente på at brødet skubbes op. Det virker unødvendigt og fordyrende, synes vi.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H22,5 x B18 x D33 cm. – Vægt: 5 kg.
Bedste gennemsigtige brødrister –
Magimix Vision Toaster

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart design med unikke, gennemsigtige sider.
- Nemt at kontrollere, om brødet er ristet tilstrækkeligt.
- En enkelt, aflang åbning gør det muligt at riste flere typer brød.
Ulemper
- Tung – vejer 4,3 kg.
- En smule dyr ift. hvad man får for pengene.
- Glasset kan blive varmt.
Har du altid drømt om at kunne se brødet, mens det bliver ristet? Med den smarte Magimix Vision brødrister kan du følge med fra start til slut, uden at du behøver løfte det op af risteren. Det bliver altså nemmere at styre, hvor brunt brødet skal blive, og du kan helt undgå brændt brød i fremtiden.
Magimix Vision er topscorer hos TopTenReviews, hvor testpanelet netop fremhæver de gennemsigtige sider som dens største fordel. Noget andet, som også er smart, er at den har en enkelt aflang åbning, fremfor to smalle åbninger ved siden af hinanden. Det giver mulighed for at riste flere slags brød, eksempelvis et langt stykke baguette eller lignende.
Selvom glasset er dobbelt, kan brødristeren stadig blive varm udvendigt. Den er også relativt dyr, i forhold til hvad man egentlig får for pengene.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H22 x B39,5 x D18 cm. – Vægt: 4,3 kg.
Mest populære brødrister –
Bosch TAT8613

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart og simpel brødrister.
- Gode risteegenskaber. Brødet får en fin, brun farve over det hele.
- Indbygget rist til boller og bagels.
Ulemper
- Lidt kedeligt design.
- De blanke overflader får hurtigt synlige fedtfingre.
Bosch TAT8613 er en stabil brødrister, der har været populær i flere år. Den er topscorer i test hos Klikk.no, og derudover får den høje bedømmelser af købere på tværs af flere netbutikker. Prisen er i den fornuftige ende, samtidig med at du får en masse gode egenskaber.
Brødristeren har et godt, funktionelt design, hvor alle knapperne er samlet i toppen. Du kan altså nemt betjene funktionerne, uanset hvordan brødristeren vender. De fleste brødristere har ellers knapperne siddende på en af siderne, og så kan man kun vende brødristeren på én måde.
Bosch TAT8613 har optøningsfunktion og en bollerister, så du kan varme flere forskellige typer brød.
Kapacitet: 2 skiver brød – Optøningsfunktion: Ja – Størrelse: H18,4 x B17 x D31,3 cm. – Vægt: 2 kg.
Bedste flade brødrister –
OBH Nordica Classic 2632

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget nem at anvende.
- Brødet ristes på én side ad gangen, så du selv kan styre ristningen af hver side.
- Nem at opbevare i en skuffe, da den ikke er særlig høj.
Ulemper
- En lille smule langsom.
- Det kan lugte en smule, hvis der falder brødkrummer ned på varmelegemerne.
Med OBH Nordica Classic model 2632 er der ikke så mange dikkedarer. Drej på knappen og tryk ned – brødristeren tænder, og dit brød bliver ristet. Fordelen ved en flad brødrister er, at du kan riste alle typer brød. Og du bestemmer selv, hvor meget brødet skal ristes. Vend bare brødet om, hvis det er færdigt på den ene side, og drej timer-knappen på ny.
Selvom en flad brødrister har mange fordele, har den også en række ulemper: Den største ulempe er tidsforbruget. En flad brødrister er markant længere tid om at riste brødet færdigt, da den kun rister på én side ad gangen, og det kan være sværere at styre ristningen.
Har du besluttet dig at skaffe en flad brødrister på grund af de indlysende fordele, er OBH Nordica Classic et solidt valg.
Kapacitet: 4 skiver brød – Optøningsfunktion: Nej – Størrelse: H9,5 x B29 x D45 cm. – Vægt: 2 kg.
Skal jeg vælge flad eller opretstående brødrister?
Der er fordele og ulemper ved begge typer brødristere. Selvom den flade brødrister er billig og nem at anvende, er opretstående brødristere de mest populære. Se her, hvilken du skal vælge – og hvorfor:
Flad brødrister – god til al slags brød, men langsom

Flade brødristere er pålidelige, simple og billige. De består typisk af et metalkabinet med to varmelegemer, der går på langs under metalristen. Du tænder normalt brødristeren ved at dreje på en knap, som så begynder at tælle ned (på samme måde som et æggeur). Når nedtællingen når til nullet, slukker brødristeren.
En flad brødrister er god til al slags brød, men kan i sagens natur kun riste en enkelt side ad gangen. Du skal selv sørge for at indstille timeren korrekt og vende brødet, så det ikke får for meget.
Opretstående brødrister – fungerer bedst til skiveskåret brød

Opretstående brødrister er de mest populære, af flere grunde: Først og fremmest er de hurtige og nemme at anvende, men de er også sikrere end flade brødristere. Der er nemlig ikke lige så mange varme overflader, som man kan brænde nallerne på, og det er rart hvis man har små børn i huset.
Hvis du oftest rister skiveskåret brød, er en opretstående brødrister det oplagte valg. Skal du derimod riste boller, bagels eller baguettes, bør du i stedet skaffe dig en flad brødrister. Nogle opretstående brødristere har dog en rist på toppen, som kan løftes, hvorved du kan varme boller, bagels, m.m.
Vores research
Når du skal købe ny brødrister, er research vigtigt. Det samme er vigtigt for os, når vi skal udvælge de bedste brødristere til vores anbefalinger. Som led i vores research har vi læst testresultater fra Danmark og udland, rådført os med eksperter inden for området og selv undersøgt de bedste produkter.
Disse tests indgår i vores research til denne artikel:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 33 brødristere (19. maj 2022)
- TechGearLab: Test af Smeg 50’s Style brødrister (26. januar 2022)
- Kockhuset: Test af 6 brødristere (5. januar 2022)
- T3.com: Test af KitchenAid Artisan brødrister (22. april 2021)
- TopTenReviews: Test af Magimix Vision brødrister (28. november 2019)
- TrustedReviews: Test af Smeg 50’s Style brødrister (9. maj 2019)
- TrustedReviews: Test af KitchenAid Artisan brødrister (3. juli 2017)
- TrustedReviews: Test af Dualit 4 Slot Lite brødrister (2. juli 2017)
- Klikk.no: Test af 8 brødristere (29. juni 2017)