Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Sæson råvarer
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Leverandører

    Måltidskasser fra Det Danske Madhus

    Af Thomas15. august 2021
    Frisk aftensmad med kylling og salat på tallerken
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Det Danske Madhus leverer måltidsløsninger til private, og tilbyder desuden mad til visiterede og institutioner. Her kigger vi nærmere på deres tilbud til det private. Læs med, hvis du vil blive klogere på om Det Danske Madhus er noget for dig.

    Se alle måltidskasser fra Det Danske Madhus

    Se også: Gennemgang af de bedste måltidskasser

    Førstehåndsindtryk

    Når vi klikker os ind på hjemmesiden for Det Danske Madhus, er førstehåndsindtrykket godt. Det ser pænt og indbydende ud. Vi forvirres dog hurtigt en smule af produktudvalget, og måden man bestiller måltider på.

    Det første vi skal finde ud af, er måden man sammensætter sin måltidskasse på. Hver ret skal tilføjes til én person ad gangen, så der skal klikkes et stort antal gange hvis man eksempelvis er en familie på 4-5 personer. Retterne har heller ingen billeder, men det behøves heller ikke. Det er velkendte danske klassikere såsom dansk hakkebøf, biksemad, stegt laksefilet og lignende.

    Alt i alt et fint førstehåndsindtryk, dog uden at vi bliver blæst bagover.

    Typer af måltidskasser

    Det Danske Madhus tilbyder ikke specifikke måltidskasser, eller måltidskasser i det hele taget. Faktisk er deres koncept en smule anderledes, da du i stedet skal bestille retterne enkeltvis. Du kan også vælge at oprette en abonnementsordning, hvor du får leveret et antal retter hver uge. Du vil så modtage en liste med forslag til den kommende uges menu.

    Måltidsløsningerne fra Det Danske Madhus appellerer til ældre mennesker og folk, der bor alene. Retterne er færdigtilberedte og leveres i portionsanretninger, så de nemt kan varmes op og spises.

    Det er også muligt at bestille retter med kød og sovs til 2-4 personer, heriblandt hakkebøffer, millionbøf, nakkefilet og meget mere.

    Levering

    Hos Det Danske Madhus bliver maden kørt ud med egne chauffører, og leveret på hverdage mellem klokken 8:00 og 18:00. Normalt bliver måltiderne leveret til hoveddøren.

    Det står skrevet på fakta-siden, at Det Danske Madhus foretrækker at du er hjemme ved levering. Er du ikke hjemme, kan det aftales at maden stilles et forsvarligt sted. Det er muligt at notere dette, når du opretter en bestilling.

    Vi synes overordnet, at leveringen fra Det Danske Madhus er nem og gennemskuelig. Det minder mest af alt om at bestille varer fra en almindelig webshop, som så køres ud til vores adresse.

    Tilberedning

    Maden leveres færdigtilberedt og i portionsstørrelser. Du skal altså ikke gøre andet end at varme maden op og anrette på en tallerken, hvorefter den kan spises. Ud fra vores erfaringer og kendskab til måltiderne fra Det Danske Madhus, skal du forvente at bruge mellem 5 og 10 minutter på opvarmning og anretning.

    Maden

    Maden fra Det Danske Madhus er først og fremmest god, solid husmandskost. Der er ikke tilsat en masse mærkværdige ingredienser, som man ikke kan udtale navnene på. I stedet er der fokus på velkendte danske retter, som de fleste af os kender og elsker.

    Der kan vælges mellem 36 forskellige retter hver uge, og du kan selv sammensætte menuen som det passer dig.

    Det er også muligt at bestille vegetariske, veganske, allergivenlige eller glutenfrie måltider, og har du andre behov kan Det Danske Madhus også forsøge at imødekomme disse. På hjemmesiden står det dog ikke helt klart, hvordan man bestiller dette, men vi får oplyst at priserne er en smule højere for henholdsvist vegetariske og andre diæter.

    Vores vurdering er at Det Danske Madhus er et godt og sikkert valg, hvis du vil have reel dansk mad. Skal du have en fast måltidskasse uge for uge, kan det til gengæld godt blive en smule kedeligt eller føles lidt uinspirerende. Hvis du er vant til at spise krydret eller eksotisk mad, vil du muligvis lide afsavn til dette.

    Fakta om Det Danske Madhus

    Vi har undersøgt Det Danske Madhus grundigt, og svarer herunder på en række gængse spørgsmål.

    Hvor mange måltidskasser har Det Danske Madhus?

    Det Danske Madhus sælger ikke måltidskasser som du kender dem hos andre leverandører. I stedet sælger de måltidsløsninger, hvor du selv sammensætter menuen ud fra et antal tilgængelige retter. Ifølge hjemmesiden kan du forvente at have 36 forskellige retter at vælge imellem.

    Hvor leverer Det Danske Madhus?

    Det Danske Madhus leverer til hele landet, og med egne chauffører. Du kan forvente levering mellem klokken 8:00 og 18:00, og maden kan stilles på din adresse på et i forvejen aftalt sted.

    Hvem er målgruppen hos Det Danske Madhus?

    Det er tydeligt for os, at målgruppen er det ældre segment samt enlige. En familie kan også sagtens have glæde af retterne, som består af velkendte danske klassikere. Da retterne er færdigtilberedte og pakket i portionsanretninger, er måltiderne nemme at håndtere for alle.

    Hvor mange dage dækker måltidskasserne fra Det Danske Madhus?

    Du kan i bund og grund bestille måltider til alle ugens dage, når du er kunde hos Det Danske Madhus. Du vælger blot det antal retter, som du ønsker, og de bliver leveret til din adresse på førstkommende leveringsdag. Der er ingen nedre eller øvre begrænsninger.

    Hvor mange personer kan der bestilles til?

    Der kan bestilles til et valgfrit antal personer. Du lægger blot et tilsvarende antal retter i kurven, så hver person får sin egen portion. De fleste retter er i en god størrelse, så to voksne og et mindre barn kan for det meste sagtens dele et måltid til to personer.

    Tilbyder Det Danske Madhus glutenfri måltider?

    Ja, hos Det Danske Madhus er det muligt at tilpasse måltiderne til specielle behov. Heriblandt også glutenintolerance. Du skal blot vælge dette i din bestilling.

    Tilbyder Det Danske Madhus vegetariske måltider?

    Ja, hos Det Danske Madhus kan måltiderne laves vegetariske, hvis det ønskes. På den måde kan du undgå kød, men beholde æg og mejeriprodukter i din diæt.

    Tilbyder Det Danske Madhus veganske måltider?

    Hvis du spiser en 100 % plantebaseret kost, kan Det Danske Madhus også hjælpe dig. Angiv blot at maden skal være vegansk ved bestilling, og Det Danske Madhus imødekommer dette.

    Thomas

    Thomas er idémanden bag Madskyen.dk og ansvarshavende redaktør. Han skriver blandt andet om måltidskasser og køkkenudstyr til private forbrugere. Han nyder at prøve nye retter hjemme i køkkenet, og sætter en dyd i at lave det meste fra bunden ud fra devisen "selvgjort er velgjort".

    Læs også

    Test af Get Fit Food måltidskasser – prøvet i virkeligheden

    2. september 2022

    Test af My Diet Pal måltidskasser – prøvet i virkeligheden

    24. juni 2022

    Test af Aarstiderne måltidskasser – prøvet i virkeligheden

    24. juni 2022

    Måltidskasser fra Yumbo

    23. marts 2022
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Test: 8 bedste måltidskasser til slankekuren

    1. januar 2023

    Low carb måltidskasse? Her er de 8 bedste

    1. januar 2023

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Redaktionelle retningslinjer
    © 2023 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.