En elkedel skal først og fremmest kunne varme vand, men de bedste modeller kan mere end det: De kan eksempelvis opvarme vandet til en bestemt temperatur, og holde det varmt efterfølgende. Der er måske også et display indbygget, så du kan se den præcise temperatur, samt andre nyttige fordele.
Da elkedler nemt kalker til, skal de også have et godt og rengøringsvenligt kalkfilter. Det er altsammen egenskaber, som er værd at kigge efter, før du køber.
Overvejelser før køb
Elkedler er simple anordninger, der består af et varmelegeme, en termostat og en tænd/sluk-knap. Nogle modeller har dog flere funktioner og egenskaber, som er praktiske i en travl hverdag. Husk derfor at overveje dine behov, inden du køber.
- Kapacitet
Elkedler fås i mange størrelser. Du bør vælge en størrelse, der kommer så tæt på dit behov som muligt. Koger du typisk kun en halv liter vand ad gangen, er en lille elkedel tilstrækkelig. - Temperaturvælger
Når du skal varme vand til kaffe og te, skal temperaturen ligge på et bestemt niveau. Ellers risikerer du at få en bitter kop kaffe eller te, der ikke smager optimalt. En temperaturvælger er derfor nyttig, hvis du bruger elkedlen til kaffe og te. - Hold-varm funktion
Nogle elkedler kan holde vandet ved en forudbestemt temperatur, så du kan bruge det løbende. Det er smart, hvis du eksempelvis har gæster.
- Sikkerhed
Små nysgerrige fingre kan brænde sig, hvis de rører ved en elkedel af glas eller metal. Vælg derfor en elkedel af plastik, da overfladen er mindre varm og dermed mere sikker at røre ved. - Rengøring
De fleste elkedler er nemme at rengøre. Vælg gerne en elkedel med aftageligt filter, da kalken gerne sætter sig her. - Brugervenlighed
Det skal være nemt og enkelt at koge vand. Vælg derfor en elkedel med tydeligt knapper, god hældetud og godt håndtag. En 360-graders base er også praktisk, når det skal gå stærkt.
Top 8 bedste elkedler i test
Der er mange gode elkedler på markedet, men nogle skiller sig alligevel ud fra mængden. Se hvilke elkedler, der klarer sig bedst i test, på listen herunder.
Bedste elkedel –
Siemens TW86103

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Nem at håndtere, også når den er fyldt helt op.
- Smart lille kalkfilter ved tuden, der er nemt at rense.
- Plastikoverflader bliver ikke særlig varme.
- Vand kan holdes varmt i op til 30 minutter.
- Hurtig og effektiv.
- Godt ledningsoprul i basen.
Ulemper
- Åbn-knappen kan være besværlig at trykke ned.
- Låget kan ikke afmonteres for rengøring.
- Relativt stor og pladskrævende.
Siemens TW86103 er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk og topscorer hos Klikk.no. Det er en god og stabil elkedel i et brugervenligt design, der ikke gør meget væsen af sig. Med en kapacitet på 1,5 liter er den dog rimelig stor, og den fylder altså godt op på køkkenbordet.
Elkedlen fra Siemens kan fås til en rimelig pris, og på trods af dette får du både temperaturvælger og hold-varm funktion. Det er gode egenskaber til dig, der ofte varmer vand til kaffe eller te. Vi savner mest af alt muligheden for at kunne afmontere låget, da det er svært at rengøre elkedlen gennem den lille åbning.
Kapacitet: 1,5 liter – Temperaturvælger: Ja (70, 80, 90 eller 100 gr.) – Hold-varm funktion: Ja (op til 30 min.) – App-styring: Nej
Bedste elkedel –
Bosch TWK8613P

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Nemt at håndtere elkedlen, grundet det solide håndtag.
- Lille, smart kalkfilter, som er nemt at afmontere og rense.
- Plastikoverflader bliver ikke særlig varme.
- Hold-varm funktion (op til 30 minutter).
- Vand opvarmes meget hurtigt.
- Godt ledningsoprul i basen.
Ulemper
- Savner bedre design af låget og åbn-knappen.
- Låget er fastmonteret, og kan ikke fjernes under rengøring.
- Pladskrævende elkedel med en stor base.
Bosch TWK8613P er får 5/5 stjerner i test hos Coffeeness.de, og hos Testfakta er den hurtigst om at opvarme en liter vand. Elkedlen er identisk med Siemens TW86103, men der er nogle designmæssige forskellige på de to modeller: Hvor Siemens har valgt at placere betjeningsknapperne i låget, har Bosch valgt at udvide basen og placere knapperne der.
Det betyder desværre, at Bosch-elkedlen fylder en smule mere på køkkenbordet i forhold til den identiske Siemens TW86103, men det kan også være en fordel at have knapperne siddende i basen, hvis elkedlen eksempelvis er placeret højt eller under vægskabe.
Kapacitet: 1,5 liter – Temperaturvælger: Ja (70, 80, 90 eller 100 gr.) – Hold-varm funktion: Ja (op til 30 min.) – App-styring: Nej
Godt køb –
Philips Daily Collection HD9350/90

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget høj kapacitet – 1,7 liter.
- Nem og enkel at anvende.
- Stort låg med god, bred åbning.
- Praktisk og rengøringsvenligt design.
- Nemt at påfylde vand.
Ulemper
- Lidt stor og klodset elkedel.
- Ingen temperaturvælger eller hold-varm funktion.
- Rustfrit stål bliver hurtigt tilsmudset at se på.
Philips Daily Collection HD9350/90 er en vældigt populær elkedel, og det er nemt at se hvorfor: Det er en god og effektiv elkedel, der kan varme op til 1,7 liter vand ad gangen, uden at du skal trykke på en masse knapper.
Den billige elkedel har ingen ekstra-funktioner, og det kan være en fordel, hvis du bare skal varme vand til kogepunktet. En anden fordel er at hældetuden er så stor, at du også kan påfylde vand uden at åbne låget.
Her får du med andre ord en glimrende elkedel, der hverken kan for meget eller for lidt.
Kapacitet: 1,7 liter – Temperaturvælger: Nej – Hold-varm funktion: Nej – App-styring: Nej
Bedste smarte elkedel –
Xiaomi Mi Smart Kettle Pro

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- App-styring giver mere præcise indstillingsmuligheder.
- Alsidig temperaturvælger, fra kun 40 grader og op til 90 grader.
- Holder vandet varmt i op til 12 timer.
- Vandets temperatur kan overvåges i appen.
- Smart hvidt design med digital skærm.
Ulemper
- Lidt langsom til at varme vand.
- Låg er fastmonteret, og virker en smule skrøbeligt.
- Hvidt display på et hvidt håndtag kan være svært at tyde.
- 90 grader er for lavt til kaffe (skal gerne op på 92-96 grader).
Du kan sikkert ikke udtale navnet, men det gør ikke noget. Xiaomi Mi Smart Kettle Pro er bedst i test hos M3, og kommer med et væld af brugbare funktioner. Nogen vil måske synes at app-tilslutning virker en smule overflødigt, men Xiaomi har faktisk tænkt over tingene: I samme app kan du styre andre elektroniske enheder, eksempelvis robotstøvsugeren eller luftrenseren, men altså kun hvis disse er af samme mærke.
Elkedlen kan opvarme vand til en hvilken som helst temperatur mellem 40 og 90 grader, hvilket desværre er en smule for lavt til kaffe og enkelte typer te. Du kan dog stadig bringe vandet til kogepunktet, og dernæst vente et par minutter til vandtemperaturen falder.
Kapacitet: 1,5 liter – Temperaturvælger: Ja (40 – 90 gr.) – Hold-varm funktion: Ja (op til 12 timer) – App-styring: Ja
Bedste elkedel i glas –
Electrolux Explore 7 E7GK1-8BP

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Flot design med glaskande.
- Flere nyttige temperaturindstillinger at vælge imellem.
- Temperatur kan finjusteres i intervaller på 2 grader.
- Kan også holde vandet varmt i op til 40 minutter.
- Låg og håndtag kan afmonteres for nem rengøring.
Ulemper
- Kalkpletter er umulige at undgå i glaskanden.
- En smule dyr.
- Stor og pladskrævende.
Den flotte Electrolux Explore 7 elkedel har en glaskande, og den er fornøjelig at kigge på. Den er blandt andet anbefalet af M3, som har testet den i januar 2022. Her får den ros for et flot og smart design, men også de gode og nyttige funktioner. Elkedlen er nemlig i stand til at opvarme vand til en bestemt temperatur, og derudover kan den også holde vandet varmt i op til 40 minutter.
Det er en stor fordel at både låg og håndtag kan afmonteres og rengøres, for glaskanden kræver nemlig regelmæssig vask og afkalkning. Ellers går der ikke længe, før den flotte glaskande har kalkpletter over det hele.
Kapacitet: 1,7 liter – Temperaturvælger: Ja (40 – 100 gr.) – Hold-varm funktion: Ja (op til 40 min.) – App-styring: Nej
Bedste gooseneck elkedel –
Bodum MELIOR

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God og simpel gooseneck elkedel.
- Fungerer godt til pour-over kaffe og te.
- Kompakt design, der ikke tager meget plads i køkkenet.
- Nem at aftørre og rengøre.
Ulemper
- Detaljer af kork er flotte, men svære at holde rene.
- Ingen temperaturvælger.
- Kun plads til 0,8 liter vand.
Bodum MELIOR er en såkaldt gooseneck elkedel. På dansk kaldes den også for svanehals, på grund af den lange, tynde hældetud. Den er perfekt til pour-over kaffe og te, fordi det er nemt at dosere og fordele vandet jævnt over kaffebønnerne eller tebladene.
Vi anbefaler Bodum MELIOR, fordi den har et smart og funktionelt design, men også fordi den er billig. Elkedler med svanehals kan ellers være temmelig dyre, fordi de kan være relativt avancerede. I forhold til den mere populære Hario V60, som også er en gooseneck elkedel, får du med Bodum MELIOR en række fine detaljer: Blandt andet håndtag af kork og et slankt, stilrent design.
Kanden rummer kun 0,8 liter vand, men det er rigeligt i de fleste tilfælde.
Kapacitet: 0,8 liter – Temperaturvælger: Nej – Hold-varm funktion: Nej – App-styring: Nej
Bedste premium elkedel –
KitchenAid 5KEK1722

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart design og mange farver at vælge imellem.
- Let aflæselig vandmåler på siden af kanden.
- Brugervenligt betjeningspanel med display.
- Nem at rengøre udvendigt, på grund af de glatte overflader.
Ulemper
- Lidt dyr – prisen ligger typisk over 1000 kroner.
- Låg kan ikke afmonteres, og indvendig rengøring besværliggøres.
KitchenAid 5KEK1722 er en særdeles populær elkedel, som her ses i en udgave af rustfrit stål. Den fås også i et væld af farver, så du kan få en elkedel efter din egen, personlige smag. Elkedler fra KitchenAid klarer sig generelt godt i test, og man forstår hurtigt hvorfor: Den er hurtig, effektiv og nem at holde ren, og der er tydelig vandmåler ved håndtaget.
Du kan opvarme vand til en bestemt temperatur mellem 50 og 100 grader, og dernæst holde det varmt i op til 30 minutter. På displayet kan du også aflæse temperaturen undervejs, så du hele tiden ved hvor varmt vandet er.
Ulempen er selvfølgelig prismærket, som er i den høje ende, men med KitchenAid får man hvad man betaler for.
Kapacitet: 1,7 liter – Temperaturvælger: Ja (50 – 100 gr.) – Hold-varm funktion: Ja (op til 30 min.) – App-styring: Nej
Bedste retro elkedel –
Smeg 50’s Style KLF05

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smukt design og mange farver at vælge imellem.
- Praktisk og pladsbesparende kande på 0,8 liter.
- Effektivt kalkfilter, der kan afmonteres og rengøres.
Ulemper
- Larmer en smule mere end andre elkedler.
- Lidt dyr – prisen ligger typisk over 1000 kroner.
Den flotte elkedel fra Smeg er bedst i test hos Kockhuset, og man forstår hurtigt hvorfor. Først og fremmest har den et flot design, der skiller sig ud fra mængden. De færreste elkedler er pæne at se på, men vi synes nu alligevel at denne model skiller sig ud. Her er for en gang skyld en elkedel, som man gerne vil have stående fremme på køkkenbordet.
Med en kapacitet på kun 0,8 liter kan du ikke varme store mængder vand på samme tid, men det er intet problem i den lille husholdning. 0,8 liter er trods alt stadig nok til 4-5 kopper kaffe eller te, og vandet opvarmes hurtigt.
Der er ingen temperaturvælger eller andre smarte funktioner, så her betaler du altså udelukkende for det flotte design.
Kapacitet: 0,8 liter – Temperaturvælger: Nej – Hold-varm funktion: Nej – App-styring: Nej
Hvilken type elkedel skal du vælge?
Der er mange gode elkedler at vælge imellem, og det betaler sig at kende forskellene. Herunder kan du læse en hurtig gennemgang af de mest populære typer elkedler, som sælges i Danmark.
Elkedel i stål

Elkedler i stål er populære af flere årsager: De er nemme at rengøre, og tåler mere end elkedler af plastik. Stål har dog lettere ved at absorbere (og holde på) varmen, så disse elkedler er ofte meget varme at røre ved. Du kan selvfølgelig finde elkedler i rustfrit stål, som er godt isolerede, men så er de til gengæld tungere at håndtere.
Elkedel i glas

En elkedel i glas er flot at se på, men kommer også med et sæt naturlige ulemper: Glas er først og fremmest et skrøbeligt materiale, som nemt går i stykker, og så er det gennemsigtigt. Elkedler kalker som regel hurtigt til, og der må påregnes mere rengøring for at holde glasset pænt. Der er heller ingen isolering mod varmen, så du kan ikke lige røre elkedlen mens vandet koger.
Elkedel i plastik

Elkedler i plastik er de mest populære, og det er der flere gode grunde til: De er ofte meget billige, og plastik bliver ikke lige så varmt at røre ved som metal. Til gengæld er plastik-elkedler ofte kedelige at se på, og man vil nødigt have dem stående fremme i sit køkken. Der er selvfølgelig undtagelser hertil, men de fleste modeller har et kedeligt eller intetsigende design. Plastik får også hurtigt ridser i overfladen, og det er ikke lige så robust som metal.
Gooseneck elkedel

Gooseneck elkedler har en lang og tynd svanehals, og vandet kan derfor hældes i en fin, tynd stråle. Det er ideelt til pour-over kaffe og te, som kræver langsom overhældning af varmt vand. En gooseneck elkedel er altså et ideelt valg for dig, der kan lide kaffe eller te, og som ikke har behov for store mængder varmt vand. Kapaciteten i denne type elkedel ligger oftest på 0,8 til 1 liter.
Elkedel med app-tilslutning

På det seneste er flere smarte elkedler kommet på markedet. App-tilslutning lyder måske overflødigt, men det kan være ganske brugbart. Du kan eksempelvis indstille en præcis temperatur via appen, og løbende aflæse vandets nuværende temperatur. De fleste kan måske godt undvære dette, men nogle vil måske synes det er sjovt at kunne styre køkkenudstyret via mobiltelefonen.
Elkedel med temperaturindstilling

Elkedler med temperaturvalg er særdeles nyttige, hvis du har brug for at varme vandet til en bestemt temperatur. Det kan være til babymad, kaffe eller te, hvor vandet skal have en bestemt temperatur for at opnå et godt resultat. Mange elkedler har flere temperaturindstillinger at vælge imellem, og vi anbefaler at du vælger en model med denne funktion.
Elkedel med hold-varm funktion

De fleste elkedler med temperaturindstilling har også en hold-varm funktion, således at vandet kan holdes ved den givne temperatur i et bestemt tidsrum. Typisk er det kun 30-40 minutter, men det er også rigeligt. Det er smart hvis du har travlt med andre ting, og ikke lige kan nå at bruge vandet med det samme.
Retro elkedel

Retro-elkedler vil man gerne have stående i køkkenet, fordi de er kønne at se på. De har måske form som en gammeldags kedel, eller også har de et flot 50’er udseende med bløde, afrundede kanter. De kan sjældent andet og mere end at opvarme vand til kogepunktet, men enkelte modeller har temperaturvælger og hold-varm funktion.
Vores research
Som led i vores research har vi gennemgået de nyeste testresultater, rådført os med relevante områdeeksperter og spurgt brugerne til råds. Der er mange elkedler på markedet, men i løbet af researchprocessen kunne vi identificere de bedste modeller.
Som led i vores research har vi gennemgået følgende tests:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 17 elkedler (8. november 2021)
- Bäst i test: Test af 11 elkedler (april 2022)
- M3 Sverige: Test af 6 elkedler (30. marts 2022)
- Kockhuset: Test af 6 elkedler (13. december 2019)
- Coffeeness.de: Samletest af 18 elkedler (11. maj 2019)
- Klikk.no: Test af 8 elkedler (28. juni 2017)
- Testfakta: Test af 8 elkedler