Indbygningsemhætter og udtræksemhætter har det til fælles, at de monteres i/under et overskab. På den måde kan du optimere pladsen i det lille køkken, og samtidig får du en effektiv emhætte til madlavningen.
Forskellen på de to typer emhætter skal findes i designet: En indbygningsemhætte sidder under køkkenskabet, og mange modeller kan næsten skjules helt. Udtræksemhætter, derimod, sidder på en skinne og kan trækkes ud. Når du skal vælge din foretrukne emhætte, skal du først og fremmest undersøge hvad der passer til dit køkkenskab.
Overvejelser før køb
Før du køber ny indbygnings- eller udtræksemhætte, skal du gøre dig nogle overvejelser om dine ønsker og behov. Se herunder, hvad du bør overveje før køb.
- Kapacitet
Kapaciteten måles i m3/time. For at finde en emhætte med passende kapacitet, skal du gange køkkenets rumfang med 10. Tallet skal helst matche emhættens kapacitet. - Med eller uden udtræk?
Emhætter med udtræk kan have nemmere ved at opfange røg og damp, men omvendt fylder de en smule mere. Vælg den model, som passer bedst i dit køkken. - Støjniveau
Indbygnings- og udtræksemhætter er ofte placeret i små boliger, og derfor skal de helst være støjsvage. Vælg gerne en model, som kan skrues ned under 50 dB, hvis køkkenet er i åben forbindelse med spiseområdet.
- Brugervenlighed
Indbygnings- og udtræksemhætter skal være nemme at betjene. Knapperne skal helst sidde, så de er synlige, og det skal være nemt at klikke fedtfiltrene af. Eftersug med automatisk sluk er også en fordel. - Rengøring
Det skal være nemt at klikke fedtfiltrene ud og sætte dem i opvaskemaskinen. Derudover skal emhætten kunne aftørres med en fugtig klud, og der skal helst ikke være for mange små hjørner og kanter.
Top 8 bedste emhætter til indbygning
Vi har undersøgt markedet, og fundet de bedste emhætter af typerne: Indbygningsemhætte, indsatsemhætte og udtræksemhætte. Se herunder, hvilke emhætter vi anbefaler til køkkenets overskabe.
Bedste all-round indbygningsemhætte –
Smeg KSG70HE

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Smeg KSG70HE er den bedste indbygningsemhætte til det lille køkken. Den er en såkaldt indsatsemhætte, der monteres under køkkenskabene uden udtræk. På den måde får du en diskret emhætte, som alligevel er effektiv nok til at fjerne damp og lugt under madlavningen. Emhætten har et par LED-spots bagtil, fedtfiltrene er nemme at klikke af og sætte i opvaskemaskinen.
Desværre er denne type emhætte ikke særlig brugervenlig, fordi betjeningspanelet sidder gemt oppe under køkkenskabet. Du skal altså bukke dig ned for at se hvilke knapper du trykker på, og det er en smule besværligt.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 73,4 cm. bred
- Energiklasse: D
Bedste billige indbygningsemhætte –
Eico by Elica ERA C 60 WH

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste billige indbygningsemhætte er Eico by Elica ERA C 60 WH. Det er en glimrende lille emhætte, som fungerer fint over en mindre kogeplade. Har du en lille kogeplade med kun to felter, er den et ideelt vag. Emhætten er designet til at passe under et overskab, og der er to gode LED-spots i hver side. Fedtfilteret er ligeledes glimrende, og det er nemt at klikke af. Til prisen finder du næppe en bedre indbygningsemhætte.
Desværre betyder prisen også, at emhætten er blandt de mindre effektive på markedet. Støjniveauet er også i den høje ende, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Emhætten skal jo kun køre når du laver mad, og derefter kan den hurtigt slukkes igen.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 53,5 cm. bred
- Energiklasse: D
Bedste all-round udtræksemhætte –
Siemens LI67SA531

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste all-round udtræksemhætte er Siemens LI67SA531. Den koster en smule mere end andre indbygningsemhætter med udtræk, men til gengæld er den særdeles effektiv. Den har en kapacitet på hele 727 m3/timen, og dermed placeres den blandt de kraftigste udtræksemhætter på markedet. På trods af dette er den også støjsvag, og på højeste hastighedstrin er den kun oppe på 53 decibel. Aktiverer du den automatiske eftersug-funktion, kan den holde sig need på 41 decibel. Det er kun på intensiv-trinnet, at emhætten for alvor kan høres, da den her kommer op på 71 decibel. Dog vil man kun sjældent få behov for dette.
Et par små ulemper ved denne udtræksemhætte er prisen og størrelsen på fedtfiltrene. Fedtfiltrene er robuste metalfiltre, som tåler opvaskemaskine, men de er relativt store. Det er ikke alle små boliger, som har en stor opvaskemaskine, så dette er en væsentlig ulempe. Man er også nødt til at åbne emhætten for at komme til knapperne, og de er meget små.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 59,8 cm. bred
- Energiklasse: A
Bedste billige udtræksemhætte –
Scandomestic EMV 102-1

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Scandomestic EMV 102-1 er en populær udtræksemhætte, som tilmed er meget billig. Den er nem og enkel at anvende, og fungerer fint i det lille køkken. Kapaciteten er ikke særlig høj, så her er det vigtigt at du måler køkkenet op først. Med en kapacitet på højst 310 m3/timen, hører den til blandt de mindre effektive emhætter. Dette behøver dog ikke at være en ulempe, da det afhænger af dine behov. Hvis du kun sjældent pandesteger bøffer eller bruger frituregryde, kan du sagtens nøjes med denne emhætte.
Noget, som kan være en ulempe, er emhættens byggekvalitet. De forskellige dele føles simpelthen tynde og skrøbelige, og man får ikke den samme “lækre” oplevelse når man bruger emhætten. Betjeningspanelet består af to gammeldags trykknapper, som skidt og snavs kan samle sig omkring. Dog er knapperne både robuste og pålidelige.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 60 cm. bred
- Energiklasse: C
Bedste indbygningsemhætte med intern motor –
Thermex TFM 160

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Thermex TFM 160 er en god og effektiv indbygningsemhætte, som har en støjsvag intern motor. Den får positive anmeldelser af køberne, og har et flot design. Den kan næsten gemmes helt væk under dine overskade i køkkenet, på grund af den flade og minimalistiske profil. Når den kører på laveste hastighed, sniger støjniveauet sig kun op på 40 decibel. Der er også eftersug-funktion, så du kan sætte emhætten til at slukke af sig selv efter en kort periode. Det er smart, hvis du gerne vil sætte dig til bords og lade emhætten suge den resterende røg og damp ud af køkkenet.
En lille ulempe ved denne emhætte er, at fedtfilteret er relativt stort. Det kan altså være svært at få plads til det i en lille opvaskemaskine eller køkkenvask. Vi kunne også godt have ønsket os en fjernbetjening, så man ikke behøver at stå og fumle med det lille betjeningspanel. Dette er dog et generelt “problem” med indbygningsemhætter af denne type, da de i sagens natur sidder godt gemt væk under køkkenskabene.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 60 cm. bred
- Energiklasse: C
Bedste indbygningsemhætte med ekstern motor –
Witt WS90370SEM-2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Der kan være mange gode grunde til at vælge en indbygningsemhætte med ekstern motor. En af de bedste grunde er at eksterne motorer kan være mere effektive, da du selv kan vælge dens sugestyrke. Samtidig har du også mulighed for at placere den hvor det passer dig bedst, og i nogle tilfælde kan det betyde et lavere støjniveau end du er vant til.
Witt WS90370SEM-2 er et godt bud på en indbygningsemhætte med ekstern motor. Den har et effektivt kantsug, hvilket betyder at fedtfiltrene ikke er synligt, og samtidig sørger emhætten for et godt arbejdslys over dine kogefelter.
Desværre er prisen også i den høje ende, men her får man altså hvad man betaler for.
Specifikationer
- Motortype: Ekstern
- Størrelse: 70 cm. bred
Bedste indbygningsemhætte med kraftigt lys –
Witt Bright 78W-2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste indbygningsemhætte med kraftigt lys er Witt Bright 78W-2. Den er 78 centimeter bred og har et justerbart lys, der kan indstilles til at være koldt eller varmt. Lyskilden er LED på 6,5 Watt, hvilket er i den høje ende. Du kan altså være sikker på, at emhætten oplyser arbejdsområdet tilstrækkeligt. Udover det kraftige lys kan vi også godt lide emhættens design. Der er kantsug, og glaspanelet er nemt at holde rent. Generelt er det en glimrende indsatsemhætte, som fungerer godt i det travle køkken. Den har også en meget høj kapacitet på 721 m3/time.
Desværre koster den også mere end andre emhætter, men den er pengene værd. Hvis du ofte laver mad fra bunden, har du brug for en kraftig emhætte med et godt lys. Vi mener, at Witt Bright 78W-2 er det bedste valg til dette.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 78 cm. bred
- Energiklasse: A
Bedste kompakte udtræksemhætte –
Eico by Elica Elite 14 LUX 50 X

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste kompakte udtræksemhætte er Eico by Elica Elite 14 LUX 50 X. Den er kun 50 centimeter bred, men alligevel effektiv nok til at holde et lille køkken frit for lugt og røg. Emhætten er nem og enkel at betjene, og den er ligeledes nem at holde ren. Fedtfiltrene er ligeledes gode og nemme at klikke af, så de kan komme en tur i opvaskemaskinen.
En lille ulempe er at betjeningspanelet gemmer sig bag udtrækket, og knapperne er temmelig små. Det kan besværliggøre betjeningen, men efter noget tid har man vænnet sig til det.
Specifikationer
- Motortype: Intern
- Størrelse: 50 cm. bred
- Energiklasse: D
Vores research
Vi har gennemgået de nyeste testresultater og brugeranmeldelser, for at finde de bedste indbygnings- og udtræksemhætter på markedet. Derudover har vi rådført os med eksperter på området, for at blive klogere på mulighederne.
Efter vi har udvalgt de bedste emhætter, har vi evalueret dem enkeltvis på flere parametre: Effektivitet, brugervenlighed og rengøring.
Som led i vores research har vi gennemgået følgende tests:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 36 emhætter (11. november 2021)