En frithængende emhætte er ideel til det åbne køkken, hvor kogepladen er placeret på en køkkenø. Sugestyrken er normalt i den høje ende, og der findes modeller med både intern og ekstern motor. Ligeledes er det også muligt at få frithængende emhætter med recirkulation, hvis du ikke ønsker at lave aftræk til det fri.
Overvejelser før køb
Du skal ikke kun kigge på testresultaterne, når du skal have ny emhætte. Hvis du har besluttet at købe en frithængende emhætte, bør du overveje følgende:
- Emhættens kapacitet
Emhættens kapacitet måles i m3/time. For at finde en emhætte med en passende kapacitet, skal du gange køkkenets rumfang med 10. Tallet skal helst matche emhættens kapacitet. - Recirkulation eller aftræk?
Recirkulation renser luften, men leder ikke dampen ud i det fri. Et kulfilter er ligeledes nødvendigt. Aftræk er den mest effektive løsning, men kræver at der trækkes en luftkanal til det fri. - Rengøring
Det skal være nemt at rengøre emhætten. Hvide emhætter er nemmere at holde rene, hvorimod sorte/sølvgrå emhætter hurtigere bliver snavsede at se på.
- Størrelse
Emhætten skal helst have samme bredde som kogepladen, for nemmere at kunne fange dampen og røgen fra gryder og pander. - Brugervenlighed
Det skal være nemt at bruge emhætten. Vælg en model med synlige knapper, der er nemme at forstå. Tjek også, om filtrene er nemme at klikke af og sætte i opvaskemaskinen. - Støjniveau
Hvis dit køkken ligger i åben forbindelse til spisestuen, bør du vælge en støjsvag emhætte. Ellers kan det være generende, når emhætten kører på eftersug.
Top 6 bedste frithængende emhætter
Der er stor forskel på frithængende emhætter. Se hvilke modeller, der klarer sig bedst i test herunder.
Bedste frithængende emhætte (60 cm) –
Silverline SL4250-60HV

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Silverline SL4250-60HV er en god frithængende emhætte med en bredde på 60 centimeter. Den har en høj sugestyrke, som gør den velegnet til et større køkken, og samtidig er støjniveauet relativt lavt. Da motoren er bygget ind i emhætten, skal denne ikke monteret på loftet eller taget. Det gør installationen en smule nemmere, hvilket er en fordel. Noget, som er særligt fordelagtigt ved denne frithængende emhætte, og som generelt er kendetegnende for Silverline, er det simple betjeningspanel. En knap tænder for emhætten, og to knapper skruer op eller ned for sugestyrken. På et lille display kan du se den valgte sugestyrke, og der er ligeledes en knap til aktivering af eftersug. Det er smart, fordi emhætten så slukker af sig selv efter 15 minutter.
En lille ulempe er at toppen er af glas, som hurtigere bliver snavset at se på. Det er også svært at forhindre aftørringsmærker på glasset, medmindre du polerer med en mikrofiberklud. Udover dette har vi faktisk ikke nogen kritikpunkter.
Specifikationer
- Størrelse: 60 cm.
- Kapacitet: 680 m3/time
- Energiklasse: A
Bedste frithængende emhætte (90 cm) –
Bosch DIB97IM50

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste frithængende emhætte på 90 centimeter er Bosch DIB97IM50. Den er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og derudover er den vældigt populær blandt køberne. Det er en kraftfuld emhætte med et forholdsvist lavt støjniveau, hvilket er en stor fordel i det åbne køkken. Ved laveste hastighed støjer emhætten kun ved 45 decibel, og ved maksimal hastighed er den oppe på 57 decibel. Aktiverer du boost-funktionen, kommer emhætten til gengæld helt op på 68 decibel, men det er sjældent nødvendigt at aktivere denne i længere tid. Det tredelte aluminiumsfilter er også smart, fordi det nemmere kan sættes i opvaskemaskinen og vaskes.
Det eneste, vi savner på denne frithængende emhætte, er muligheden for eftersug. Desværre er der ingen timer, som automatisk slukker emhætten efter X minutter, så du skal selv slukke emhætten efter maden er færdig. Det er lidt ærgerligt, især fordi emhætten er relativt dyr. Der er heller ikke mulighed for at betjene emhætten via bluetooth eller Wi-Fi.
Specifikationer
- Størrelse: 90 cm.
- Kapacitet: 754 m3/time
- Energiklasse: B
Bedste kompakte frithængende emhætte –
Silverline Mert Ada SL4170

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste kompakte frithængende emhætte er Silverline Mert Ada SL4170. Emhætten er formet som en cylinder, hvor der sidder et enkelt vaskbart aluminiumsfilter i bunden. Der er også to LED-spots på 3 Watt hver, som giver et godt arbejdslys over kogepladen. Det er altså både en flot og effektiv lille emhætte, som kan hænge frit på alle placeringer i dit køkken. Som vi også kender det fra andre Silverline-emhætter, har du et simpelt men velfungerende betjeningspanel til din rådighed. Betjeningspanelet har et lille display, der angiver hastighedstrin, samt knapper til at skrue op og ned for hastigheden. Der er også en knap til aktivering af 15 minutters eftersug, og du kan selvfølgelig også tænde og slukke for lyset. På trods af emhættens beskedne størrelse, har den en maksimal kapacitet på 662 m3/time.
Da der er tale om en relativt lille emhætte med en kraftfuld motor, må der også påregnes lidt mere støj. Det betyder, at laveste hastighedstrin er angivet til 53 decibel, hvilket er en smule højere end på andre modeller. Det behøver dog ikke at være et problem, medmindre dit spisebord er placeret tæt på emhætten.
Specifikationer
- Størrelse: 40 cm. i diameter
- Kapacitet: 662 m3/time
- Energiklasse: A
Bedste billige frithængende emhætte –
Thermex Oxford Decor 501

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste billige frithængende emhætte er Thermex Oxford Decor 501. Det er en pålidelig model, som har været på markedet i flere årtier, og som løbende er blevet forbedret. Eksempelvis er de indbyggede spots nu med LED-lyskilder, og fedtfilteret er nemt at klikke af. Det er også meget simpelt at betjene emhætten, da knapperne er nemme at forstå. Da emhætten er af rustfrit stål, bliver det også nemt at holde den ren. Du skal blot tørre af med en opvredet klud, eventuelt med lidt sæbevand, og emhætten bliver hurtigt ren igen.
Noget, som til gengæld er knap så godt, er fedtfilterets størrelse. Thermex har valgt at lave et enkelt, stort fedtfilter. Det kan være svært at finde plads i opvaskemaskinen, uden at det tager urimeligt meget plads fra andre ting. Her kunne vi godt have ønsket, at Thermex havde delt filteret op i to. En anden ting, som vi savner, er muligheden for at aktivere eftersug i op til 15 minutter.
Specifikationer
- Størrelse: 60 cm. i diameter
- Kapacitet: 637 m3/time
- Energiklasse: A
Bedste frithængende emhætte med glasskærm –
Silverline Melin Ada SL4142

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Der kan være mange gode grunde til at vælge en frithængende emhætte med glasskærm. Blandt andet er glas nemmere at holde rent, og det er ikke lige så modtageligt for ridser som rustfrit/børstet stål.
Den bedste frithængende emhætte med glasskærm er Silverline Melin Ada SL4142. Den er populær blandt køberne, og derudover er den nem at betjene ved hjælp af det berøringsfølsomme betjeningspanel. Der er et todelt fedtfilter af aluminium, som nemt kan fjernes og vaskes i opvaskemaskinen, og derudover er der også 15 minutters eftersug. Emhætten slukker automatisk, når der er gået 15 minutter, hvilket er meget smart.
Da der er tale om en billigere frithængende emhætte, er der også indgået nogle kompromiser. Silverline Melin Ada SL4142 er en forholdsvist støjende emhætte, som ved laveste hastigheder støjer ved 50 decibel. Skruer den den op på maksimum, ryger støjniveauet op på 69 decibel. Det er en smule mere end andre emhætter.
Specifikationer
- Størrelse: 60 cm.
- Kapacitet: 596 m3/time
- Energiklasse: A+
Bedste frithængende emhætte til recirkulation –
Eico by Faber Zoom Plus

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Eico by Faber Zoom Plus er den bedste frithængende emhætte til recirkulation. Det er en flot emhætte med et eksklusivt look, samt fine små LED-spots i bunden. En fin detalje er at den har kantsug, hvilket betyder at man ikke kan se fedtfilteret. Det er en stor fordel, hvis emhætten skal hænge i et åbent køkken med kig til spisestuen. Fedtfilteret er placeret under lyspanelet, og kan nemt tilgås ved at klappe lyspanelet ned. Da emhætten skal bruges til recirkulation, kræves der et kulfilter. Eico tilbyder et specielt “Long life”-kulfilter, som holder i 3 år. Det er muligt at aktivere et 30 minutters eftersug, hvis du ønsker dette, og den kan trækkes op og ned så den ikke hænger i vejen. Det er smart tænkt, da emhætte så kan bruges som loftlampe når du ikke laver mad.
En lille ulempe ved denne type frithængende emhætte, er at den skal betjenes ved hjælp af en fjernbetjening. Fjernbetjeningen skal altså ligge på dit køkkenbord, og det kan være irriterende hvis du ønsker et minimalistisk look uden for mange genstande på bordet. Støjniveauet er også relativt højt, og du må acceptere et niveau fra 52 decibel ved laveste hastighed. Det er dog meget normalt, at emhætter til recirkulation larmer en smule mere end emhætter med aftræk.
Specifikationer
- Størrelse: 40 cm. i diameter
- Kapacitet: 430 m3/time
- Energiklasse: A
Frithængende emhætte med recirkulation eller aftræk?
Frithængende emhætter fås både til recirkulation eller aftræk. Det er en god idé at undersøge fordele og ulemper ved begge, da der er stor forskel på flere parametre.
Frithængende emhætter med recirkulation
Når frithængende emhætter bruges med recirkulation, suges luften ikke ud af huset. Som du måske har gættet, bliver luften derimod filtreret og sendt tilbage i rummet.
Emhætter med recirkulation filtrerer luften i følgende trin:
- Luften suges først gennem et fedtfilter, som fjerner fedtpartiklerne.
- Herefter trækkes luften videre gennem et kulfilter, som fjerner lugten.
En emhætte med recirkulation fjerner altså ikke dampen, men renser luften for fedtpartikler og lugt. Det er meningen, at luften skal cirkulere gennem emhætten ad flere omgange, hvorved den renses helt.
Den største fordel ved emhætter med recirkulation er, at der ikke skal laves aftræk til det fri. Du har altså større frihed og flere muligheder for at placere emhætten, så den hænger præcist hvor og hvordan du ønsker det. De er også gode i nyere huse, hvor emhætter med aftræk ellers kan skabe et vakuum medmindre et vindue åbnes under madlavningen. På en kold vinterdag kan det være et problem, da den kolde luft køler huset ned.
Ulempen ved emhætter med recirkulation er, at kulfiltre er dyre og skal udskiftes med jævne mellemrum. Du skal regne med en udgift på mellem 500 og 1000 kroner om året, hvilket altså kan blive relativt dyrt i længden. Typisk er støjniveauet også en smule højere end emhætter med aftræk, fordi luften både suges ind og blæses ud i køkkenet.
Frithængende emhætter med aftræk
Frithængende emhætter med aftræk er stadig det foretrukne valg for de fleste, fordi de generelt er mere effektive end emhætter med recirkulation. De er også i stand til at trække både damp, lugt og os ud af køkkenet, så luften holdes ren og tør.
Aftræk er det bedste valg hvis du bor i et ældre hus, men kan også være et godt valg i nyere huse. Ulempen er selvfølgelig at der skal installeres en aftrækskanal, men den er typisk allerede til stede i ældre huse. Hvis der skal installeres en aftrækskanal, er der naturligvis nogle krav til installationen, som skal være udført korrekt. Det kan være en dyr omgang, alt efter hvilken type hus du bor i.
Fordelen ved emhætter med aftræk er at du ikke skal købe kulfiltre med jævne mellemrum. Et fedtfilter sørger for at fjerne fedtpartiklerne, inden luften passerer ud gennem aftrækskanalen til det fri. Fedtfilteret kan nemt afmonteres og rengøres i opvaskemaskinen sammen med bestik og service. De er også ofte mere støjsvage end emhætter med recirkulation.
De største ulemper ved emhætter med aftræk er, at der kræves en aftrækskanal til det fri. Det kan være svært at få det hele til at passe sammen, hvilket taler imod emhætter med aftræk. Derudover kan det også være nødvendigt at sætte et vindue på klem når emhætten kører, hvis du bor i et nyere hus. Nye huse kan nemlig være så tætte, at der skabes et vakuum når emhætten kører, og det nedsætter i sagens natur effektiviteten.
Vores research
For at finde de bedste frithængende emhætter på markedet, har vi gennemgået de nyeste tests og brugeranmeldelser. Vi har også rådført os med eksperter på området, og undersøgt de nyeste tendenser på markedet.
De udvalgte emhætter er hver især blevet vurderet på deres effektivitet, brugervenlighed og rengøring.
Som en del af vores research har vi gennemgået følgende tests:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 36 emhætter (11. november 2021)