Der er mange gode grunde til at gaskomfuret fortsat har en plads i mange husholdninger. En af de vigtigste grunde er at gasblus kan opvarme pander og gryder til meget høje temperaturer, så du eksempelvis hurtigt kan opnå perfekt stegeskorpe på kød og grund. Det er også en effektiv måde at lave mad på, og du er ikke afhængig af strøm fra en stikkontakt. Dog har de fleste gaskomfurer en kombination af gasblus og elektrisk ovn.
Overvejelser før køb
Når du kigger efter gaskomfur, er det vigtigt at du kender dine behov. Se her, hvad du skal kigge efter, når du skal købe gaskomfur:
- Kapacitet
Et gaskomfur i standardstørrelse har 4 blus og et ovnrum på mellem 65 og 70 liter. Det er rigeligt til de fleste, men en større familie bør måske overveje et gaskomfur på 90 cm. - Brugervenlighed
Er drejeknappernes symboler tydelige, og er displayet stort nok? Er brugsanvisningen nem at tyde? Det skal være nemt at bruge gaskomfuret, så husk at tjekke dette. - Bygas, naturgas eller flaskegas
De fleste gaskomfurer kan omstilles til alle typer gas. Det er selvfølgelig billigst og mest effektivt at blive koblet på bygas/naturgas, men det kræver at din bolig er koblet på gasnettet.
- Størrelse
Gaskomfurer måler typisk 60 centimeter i bredden. Du kan vælge et større komfur, hvis det er nødvendigt, og her anbefaler vi at gå op til 90 centimeter. Så får du flere gasblus og større ovnrum. - Pyrolyse
Nogle få gaskomfurer har pyrolyseprogram i ovnen. Pyrolyse varmer ovnen til 4-500 grader, så snavs og madrester brændes væk. Du skal altså ikke selv igang med at skure og skrubbe med jævne mellemrum.
Top 5 bedste gaskomfurer
Vi har gennemgået anmeldelser og rådført os med eksperter på området, for at finde de bedste gaskomfurer på markedet. Se herunder, hvilke gaskomfurer vi mener er bedst netop nu.
Bedste all-round gaskomfur –
Smeg C6GMX9

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Smeg C6GMX9 er et flot gaskomfur i et industrielt design. Der er selvfølgelig delte meninger om hvorvidt rustfrit stål er flot eller ej, men det er til gengæld praktisk og tåler lidt af hvert. Gasblussene er nemme at anvende, og du kan nemt tænde ovnen ved hjælp af drejeknapper. Et lille digitalt display viser klokken og kan tage tid, så du har styr på madlavningen. På komfuret er to robuste støbejernsriste, som holder gryder og pander sikkert på plads.
Vi kunne godt have ønsket os et pyrolyseprogram i ovnen, nu hvor prisen er i den høje ende. Men design koster, og du får altså lov at betale lidt ekstra for et flot gaskomfur. En større magasinskuffe havde også været kærkommen, da det kniber med at opbevaringspladsen. I det mindste får man “kun” en enkelt bradepande og bageplade med til ovnen, så du slipper for at opbevare dele af tilbehøret ved siden af.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Gasblus: 4 stk.
- Ovnrum: 70 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Bedste billige gaskomfur –
Gram GK 3610-90 B

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Gaskomfuret fra Gram er det bedste billige gaskomfur på markedet. GK 3610-90 B er et hvidt gaskomfur, som har et simpelt design og gode basisfunktioner. Der er drejeknapper til det hele, så du behøver nærmest ikke engang at konsultere brugsanvisningen før du tager komfuret i brug. Drejeknapperne har tydelige symboler, der indikerer den valgte funktion, og et par dioder lyser op når komfuret er tændt og i brug.
Enkelte købere påpeger dog, at ristene over gasblussene er temmelig små/tynde, så pander og gryder står ikke særlig stabilt herpå. Til gengæld letter det rengøringen, men man skal selvfølgelig overveje om fordelene opvejer ulemperne herved. Der er en magasinskuffe i bunden, men også her er den relativt lille. Den kan dog fint rumme den medfølgende bageplade og bradepande.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Gasblus: 4 stk.
- Ovnrum: 66 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Bedste gaskomfur med pyrolyseovn –
Smeg SCB92MX8

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Smeg SCB92MX8 er et stort og rummeligt gaskomfur med 5 blus og dobbelt ovn. Den er perfekt til den store familie, som ofte laver hjemmelavet mad fra bunden. På grund af størrelsen er der bedre plads på komfuret, så det er nemmere at arbejde med gryder og pander. Du kan desuden bage og stege ved forskellige temperaturer i de forskellige ovne, hvilket er meget smart. Den lille ovn har dog primært funktion som hjælpeovn, og har ikke lige så mange funktioner som det store ovnrum. Ovnene er henholdsvis på 70 liter og 35 liter.
Til et gaskomfur i denne prisklasse havde vi forventet lidt mere. Vi havde eksempelvis gerne set, at der var pyrolyseprogram i ovnen, men i stedet må du nøjes med damprengøring. Det lille ovnrum er heller ikke specielt energivenligt, og bruger kun marginalt mindre strøm end den store ovn. Vi kunne godt have tænkt os en lidt større magasinskuffe i bunden, men det lader til at være en generel tendens at gaskomfurer har mindre magasinskuffer end andre komfurtyper.
Specifikationer
- Bredde: 90 cm.
- Gasblus: 5 stk.
- Ovnrum: 70 + 35 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Bedste gaskomfur med stor ovn –
Gram GK2064290X

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Det bedste gaskomfur med stort ovnrum er Gram GK2064290X. Ovnrummet er på hele 77 liter, og faktisk har man også fundet plads til en lidt større magasinskuffe. Vi ser også, at støbejernsristene er af den mere robuste type, som tåler hyppig brug. Det er altså et glimrende valg for dig, der ofte tilbereder store måltider til familien. Der medfølger også to bageplader og en enkelt badeprande, samt en almindelig grillrist. I de brugeranmeldelser, vi har fundet, bliver det blandt andet bemærket at ovnen bliver hurtigt varm.
Overordnet set er Gram GK2064290X et godt og funktionelt gaskomfur. Når nu ovnrummet er lidt større end gennemsnittet, kunne vi godt have tænkt os et pyrolyseprogram. Der er mange overflader, som skal skrubbes manuelt, hver gang ovnen har brug for en rengøring. Det går lidt lettere omkring gasblussene, fordi støbejern er et robust materiale, men inde i ovnrummet bliver det en større opgave.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Gasblus: 4 stk.
- Ovnrum: 77 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Katalyse (kræver manuel rengøring)
Bedste gaskomfur til flaskegas –
Gorenje KS7615X

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De fleste gaskomfurer kan tilsluttes flaskegas, men Gorenje er et af de bedre komfurer til opgaven. Komfuret har et simpelt og overskueligt design, som mange købere er glade for. Det fungerer fint til alle formål, og den hvide overflade er nem at holde ren. En fordel ved hvide komfurer er at fedtfingre ikke så nemt kan ses med det blotte øje. Har du mindre børn i hjemmet, ved du sikkert også at de kan lide at røre ved alting. På trods af at prisen faktisk er i den rimelige ende, får du både to bageplader og en dyb bradepande med i pakken. En rummelig udtræksskuffe giver god plads til opbevaring af disse. Har du kun mulighed for at bruge flaskegas, og ønsker du et godt gaskomfur til dette, er Gorenje KS7615X et godt valg.
Vi savner som sædvanligt lidt flere funktioner, særligt pyrolyseprogrammet, som desværre er sparet væk i denne model. Gasblussene er til gengæld nemme at holde rene, fordi de robuste støbejernsriste kan tåle lidt af hvert. De glatte hvide overflader kan også nemt tørres over med en fugtig klud. Knapperne bliver hurtigt snavsede at se på, og de er lidt besværlige at rengøre på grund af deres design. Her fungerer de runde, cylinderformede drejeknapper en smule bedre.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Gasblus: 4 stk.
- Ovnrum: 70 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Hvilken type gaskomfur er bedst?
Der findes flere forskellige typer gaskomfurer, som er værd at overveje. Herunder kan du læse lidt om de mest almindelige typer.
Gaskomfur med gasovn
Der findes nogle få gaskomfurer med gasovn på det danske marked, men de er ikke særlig udbredte. Det skyldes mestendels, at elektriske ovne er nemmere at styre og mere præcise, hvorfor de fleste gaskomfurer kommer med elektrisk ovn.
Gaskomfurer med gasovne har selvfølgelig den indlysende fordel, at de i princippet kan fungere uden strøm, men det er sjældent et problem i dag.
Gaskomfur med elektrisk ovn
Gaskomfurer med elektrisk ovn er de mest populære. Det er der flere gode grunde til, men generelt er elektriske ovne mere effektive og stabile i drift. Elektriske ovne er også i stand til at rengøre sig selv helt eller delvist, alt efter om der er katalytisk rengøring eller pyrolyseprogram indbygget i ovnen.
Vi anbefaler denne type gaskomfur til størstedelen af private husholdninger.
Gaskomfur med elektrisk pyrolyseovn
Gaskomfurer med elektrisk pyrolyseovn er det bedste valg til den travle husholdning. Gasblussene gør dig i stand til at eksperimentere med alle former for madlavning, og den elektriske pyrolyseovn er både stabil og nem at holde ren. Pyrolyseprogrammet kan nemlig opvarme ovnrummet til 4-500 grader, så fedt og snavs brænder af og lægger sig som fin aske nederst i ovnen.
Gaskomfur til flaskegas
Hvis du ikke har adgang til gasnettet, men ønsker dig et gaskomfur, skal det kunne omstilles til flaskegas. Så køber du blot en gasflaske og kobler den til komfuret, hvorefter du kan anvende gasblussene.
De fleste gaskomfurer kan både bruges til flaskegas, naturgas og bygas, men husk at undersøge hvad det er forberedt til inden du køber.
Vores research
Vi har undersøgt markedet og rådført os med eksperter på området, for at finde de bedste gaskomfurer netop nu. Som led i vores research har vi også læst brugeranmeldelser og tests, for at blive klogere på de forskellige komfurer og deres effektivitet.
Herunder er de tests, vi har gennemgået i forbindelse med vores researcharbejde:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 26 komfurer (15. september 2022)