Hvis du skal have nye gryder, kan du med fordel købe et sæt. Så får du ensartede gryder og låg, der passer sammen, og du kan løbende udvide samlingen med identiske gryder.
De fleste foretrækker gryder af rustfrit stål, fordi de holder længe uden vedligeholdelse. Der findes naturligvis også masser af non-stick gryder på markedet, som er nemme at rengøre, samt støbejernsgryder som kan gå i ovnen eller bruges over lejrbålet.
Overvejelser før køb
Før du køber nye gryder, skal du overveje hvad du har brug for. Se her, hvad du bør overveje.
- Materiale
Rustfrie stålgryder holder til alt, men med tiden kan de få små ridser. Non-stick gryder er nemmest at rengøre, og støbejernsgryder kan bruges over åben ild. Vælg gerne gryder af forskellige materialer, så alle dine behov er dækket. - Størrelse
Du bør vælge et grydesæt med forskellige størrelser, så du har mindst én lille kasserolle og en enkelt suppegryde. Så har du de fleste behov dækket.
- Låg
Glaslåg er smarte, men også lidt sværere at rengøre. De kan også gå i stykker ved slag. Vælg grydelåg af metal, hvis de skal være rengøringsvenlige og robuste. - Varmekilder
De fleste gryder kan bruges til alle varmekilder. Har du induktionskogeplader, skal du huske at tjekke om gryderne kan bruges til disse.
Top 6 bedste grydesæt
De bedste gryder fås til en rimelig pris, og kan bruges til lidt af hvert. Vi har gennemgået markedet og samlet de bedste grydesæt herunder.
Bedste all-round gryder –
WMF Diadem Plus

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste all-round gryder kommer fra WMF. Diadem Plus-serien er af rustfrit stål, og der er tænkt grundigt over detaljerne. Derfor er kanterne drypfri, så du nemt kan hælde vandet fra, og gryderne kan bruges i ovn ved temperaturer på op til 180 grader med låg. Du får både høje og lave gryder i dette sæt, som rummer op til 1,5 liter i den mindste kasserolle og op til 6,5 liter i den største gryde. I brugernes egne tests får gryderne ligeledes høje bedømmelser på alle parametre, og generelt er de meget populære.
Den eneste reelle ulempe, som vi kan vi øje på, er at glaslågene er meget svære at rengøre. Det er også nogle forholdsvist store håndtag, så gryderne fylder godt op i køkkenskabet. Kan man abstrahere fra disse små ulemper, får du her de bedste gryder på markedet.
Specifikationer
- Grydelåg: Glas
- Gryde størrelser: Fra ø16 cm/1,5 liter til ø24 cm/6,5 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Ja
Bedste billige gryder –
Funktion grydesæt med 6 dele

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste billige gryder kommer fra Funktion. Køkkengrej fra Funktion er først og fremmest simpelt, brugervenligt og holdbart. Det kommer eksempelvis til udtryk i dette grydesæt, som består af de mest brugte grydestørrelser. Fra den lille kasserolle på 1,25 liter til den store gryde på 3 liter. Gryderne fra Funktion er meget populære blandt køberne, som generelt er meget positive i deres bedømmelser. En af de smarte funktioner, som er bygget ind i disse gryder, er sien i låget. I kombination med grydernes hældetud, er det nemt at hælde vandet fra uden at tabe indholdet ned i køkkenvasken.
Desværre har gryderne også en lille ulempe: Håndtagene på de store gryder kan blive meget varme, og man er nødt til at bruge grydelapper hvis man vil flytte på dem. Dette er ikke et problem med dyrere gryder, eksempelvis Eva Trio i rustfrit stål, hvor håndtagene er mindre tilbøjelige til at blive varme. Herudover er der det klassiske problem med glaslåg, at de kan være besværlige at rengøre.
Specifikationer
- Grydelåg: Glas
- Gryde størrelser: Fra ø16 cm/1,25 liter til ø20 cm/3 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Ja
Bedste non-stick gryder –
Eva Trio Dura Line

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste non-stick gryder er fra Eva Trio. Vi har udvalgt at grydesæt bestående af tre gryder i populære størrelser, som passer til de flestes behov: En kasserolle på 1,8 liter og en diameter på 16 centimeter, en gryde på 2,5 liter og diameter på 16 centimeter, samt en stor gryde på 3,8 liter og diameter på 20 centimeter. Det er gode gryder med en glimrende non-stick belægning, der holder længe og giver en god varmefordeling. Gryderne er meget populære blandt køberne, og generelt klarer de sig godt i test.
Desværre kan håndtagene på gryderne blive meget varme, og Eva Trio er ellers kendt for det modsatte med deres gryder i rustfrit stål. Det lader imidlertid til, at non-stick gryderne er designet anderledes, og derfor ledes mere varme over i håndtagene. Køber du et grydesæt fra Eva Trio, må du også undvære låg. De sælges nemlig separat, men til gengæld kan du vælge mellem flere typer.
Generelt tåler non-stick gryder ikke opvaskemaskine, så de skal altid vaskes op i hånden.
Specifikationer
- Grydelåg: Medfølger ikke
- Gryde størrelser: Fra ø16 cm/1,8 liter til ø20 cm/3,8 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Nej
Bedste gryder i rustfrit stål –
Eva Trio Steel Line grydesæt med 3 gryder i rustfrit stål

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste gryder i rustfrit stål er Steel Line fra Eva Trio. Det er dansk design, når det er bedst. Hvis du har set disse gryder før, er det ikke så mærkeligt: De har nemlig eksisteret siden 1977, og der er kun ændret ved nogle få detaljer: De er blevet kompatible med induktionskogeplader, og laves nu af 90% genanvendt stål. Det er altså gryder, som gennem flere årtier har bevist, at de kan tåle tidens tand. De tåler selvfølgelig opvaskemaskine, og det er nemt at hælde vandet fra uden at spilde. Gryderne kan stables, og der findes ligeledes pander i samme serie.
Der skal ikke herske tvivl om, at Steel Line-gryderne er nogle af de bedste på markedet. Ikke kun blandt gryderne af rustfrit stål, men blandt alle gryder. Desværre er prisen også derefter, og du må kigge langt efter grydelåg i dette sæt: De følger nemlig ikke med, og skal købes ved siden af. Det gode herved, er at du kan vælge mellem flere forskellige typer grydelåg.
Specifikationer
- Grydelåg: Medfølger ikke
- Gryde størrelser: Fra ø13 cm/1,1 liter til ø20 cm/3,6 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Ja
Bedste kobbergryder –
Tefal Jamie Oliver Premium Triply Copper

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste kobbergryder på markedet kommer fra Tefal. Jamie Oliver har lagt navn til Premium Triply Copper-serien, der består af gryder og kasseroller i forskellige størrelser. Kobber er en særligt god varmeleder, der slår både aluminium, støbejern og rustfrit stål. Derfor er gryderne blandt andet gode til at sautere grøntsager, smelte chokolade eller opvarme saucer. Det er smart at grydelåget er af glas, da det er nemt at se maden uden at løfte på låget. Det giver mere effektiv opkogning, når låget får lov at blive liggende på gryden. Selvom Premium Triply Copper-gryderne er af kobber, er bunden lavet af en kombination af rustfrit stål og aluminium, som fungerer med induktion.
Kobbergryder er til gengæld også meget dyre, og det gælder naturligvis også for Premium Triply Copper-serien fra Tefal. Det er også nogle tunge gryder, så du skal bruge lidt ekstra kræfter når de skal vaskes. Desværre skal de vaskes i hånden, da kobber ikke tåler opvaskemaskine. Hvis du kan leve med dette, får du til gengæld en gryde med nogle helt unikke egenskaber, der gør den velegnet til mere avanceret madlavning.
Specifikationer
- Grydelåg: Glas
- Gryde størrelser: ø20 cm/3,1 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Nej
Bedste støbejernsgryder –
Lodge Combo grydesæt

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
De bedste støbejernsgryder kommer fra amerikanske Lodge. Her får du et kombineret gryde- og pandesæt, hvor panden også kan bruges som låg. Det er smart, hvis du gerne vil spare på pladsen og have flere anvendelsesmuligheder i det daglige. Det første, man bemærker, når man holder en Lodge-gryde i hånden, er at den føles meget robust. Det er en tung gryde med en god tykkelse, som holder sig varm i længere tid. Gryden kan bruges på alle varmekilder, og fungerer ligeledes godt på bålet. Den egner sig også fint til bagning af brød.
Der er mange gode grunde til at amerikanerne er vilde med støbejernsgryder. Desværre er de knapt så udbredte i Danmark, og en af grundene er formentlig at de er hårde ved keramiske kogeplader (og dermed også induktionskogeplader). Støbejernsgryder har en relativt grov bund, som stammer fra støbeprocessen, og dine kogeplader kan altså hurtigt blive ridsede. Der er heller ikke gjort noget ud af at varmesikre håndtagene, så du kan slet ikke røre gryden hvis den er varm. Du kommer altså til at have grydelapper indenfor rækkevidde hele tiden, når du laver mad i støbejernsgryder.
Når alt kommer til alt, er støbejernsgryder glimrende til både bagning og simreretter. De kræver dog en smule tilvænning i starten, og skal vedligeholdes med madolie.
Specifikationer
- Grydelåg: Støbejern
- Gryde størrelser: ø26 cm/2,8 liter
- Varmekilder: Alle
- Tåler opvaskemaskine: Nej
Hvilken type gryde er bedst?
Forskellige gryder har forskellige fordele og ulemper. Rustfrit stål er eksempelvis godt til kogning af ris og pasta, mens kød steges bedst i støbejernsgryder.
Rustfrit stål
Gryder af rustfrit stål er gode til hverdagsbrug. De er umulige at slide op, og tåler hårdhændet behandling med metalredskaber. Skal du blende en suppe direkte i gryden, kan du bare mose løs. Du kan allerhøjest risikere at lave nogle små ridser, men de har ingen betydning for kogningen.
Nogle madvarer har tilbøjelighed til at brænde fast, og indtørrede madrester er svære at få af. Husk derfor altid at vaske gryden med det samme efter madlavning, eller sæt den i blød natten over.
Kobber
Kobbergryder er glimrende til sautering af grøntsager, opvarmning af saucer og smeltning af chokolade, da disse opgaver kræver relativt præcise temperaturer med en jævn varmefordeling. Kobber slår blandt andet stål og aluminium på evnen til at lede varme, og dermed er kobbergryder også hurtigere til at varme op.
Kobbergryder er til gengæld tunge og får mørke pletter. De tåler ikke opvaskemaskine, og ældre gryder fungerer ikke med induktion. Idag laver mange producenter hybrider, som er lavet af en kombination af kobber og rustfrit stål.
Non-stick
Du kan få mange gryder med non-stick belægning, og disse har flere fordele: Mad kan ikke brænde fast på non-stick belægninger, og de er nemme at rengøre efter brug. Skal du eksempelvis lave havregrød til morgenmad eller koge risengrød, er non-stick gryder idelle. Selvom madresterne når at tørre fuldstændigt, er de nemme at rense væk med under rindende vand.
Den største ulempe ved non-stick gryder er, at de ikke holder evigt. Faktisk bliver non-stick belægninger ofte ødelagt efter kun få år, og så må gryden kasseres. Non-stick belægninger tåler generelt ikke høje temperaturer, og du skal være påpasselig med metalredskaber.
Aluminium
Aluminiumsgryder er gode til at fordele varmen jævnt op ad siderne, og de er lette at løfte. Ofte er de også billige, og de egner sig til mange forskellige formål. Eksempelvis gryderetter, grød og hurtig opvarmning af mad.
Desværre går aluminiumsgryder i forbindelse med syre, så de kan ikke bruges til kogning af bladgrønt, bær eller frugt. Aluminium er også et sart metal, som nemt bliver bulet. En af de største ulemper er dog, at aluminiumsgryder ikke kan bruges med induktion.
Støbejern
Støbejernsgryder er perfekte til gryderetter og simremad, der skal stå og hygge sig på komfuret i længere tid. Støbejern har en fænomenal evne til at holde på varmen, og tåler selv meget høje temperaturer. Det betyder blandt andet, at du nemt kan svitse kød og grøntsager af, men også at du kan tilberede mad over åben ild.
Desværre er støbejern også meget tungt at håndtere, og du risikerer hurtigt at lave ridser i både kogeplade og køkkenskab. Støbejernsgryder skal også tørres helt af efter vask, og må ikke komme i opvaskemaskinen. Indimellem skal de have olie, så de ikke ruster.
Vores research
Som led i vores research har vi gennemgået tests og brugeranmeldelser i både Danmark og udlandet. Vi har også rådført os med eksperter på området, for at få et indblik i markedet og mulighederne.
Efter udvælgelsen af de bedste gryder, har vi vurderet de enkelte sæt ud fra følgende parametre: Effektivitet, design, byggekvalitet og brugervenlighed.