Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Sæson råvarer
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Viden om mad

    Hvad er forskellen på en vegetar og en veganer?

    Af Thomas15. august 2021
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Kunne du også tænke dig en ny livsstil, og har du overvejet at blive vegetar eller veganer? Det er ikke helt ligegyldigt om du vælger det ene eller det andet. Bliv klogere på forskellene her.

    Vegetar

    Som vegetar spiser du overvejende plantebaseret kost, men også animalske produkter. Vegetarisk kost kan derfor består af alle mejeriprodukter, samt æg og ost. Alt kød er udelukket fra kosten.

    Der findes forskellige typer af vegetarkost:

    • Lakto-ovo-vegetar
      Spiser både mejeriprodukter, ost og æg.
    • Lakto-vegetar
      Undgår æg, men spiser mejeriprodukter og ost.
    • Ovo-vegetar
      Undgår mejeriprodukter og ost, men spiser æg.

    I Patienthåndbogen anbefales det, at alle vegetarer tager et tilskud af calcium og D-vitamin, da det kan være svært at opfylde kroppens naturlige behov via en vegetarisk kost.

    Der findes mange lækre vegetariske opskrifter på nettet, men det kan også være værd at prøve en vegetarisk måltidskasse. På den måde kan du nemlig hurtigt finde ud af om vegetarisk kost er noget for dig, og du kan samtidig få inspiration til dine måltider.

    Veganer

    Som veganer er din kost udelukkende plantebaseret, og du har altså både skåret mejeriprodukter, ost og æg fra. Du kan eksempelvis erstatte kød og mejeriprodukter med linser og bønner, men også nødder og kerner.

    Generelt består vegansk kost af mange forskellige slags råvarer, og det kan være nødvendigt at tænke mere over hvad du spiser til dagligt.

    Ifølge Netdoktor.dk er der flere ting, du skal være særligt opmærksom på som veganer: Tilskud af calcium og D-vitamin anbefales, men et yderligere tilskud af B-vitaminer er også vigtigt.

    Det er selvfølgelig ikke umuligt at leve udelukkende af en plantebaseret kost, men det stiller højere krav til planlægningen af de daglige måltider.

    Veganske måltidskasser er værd at prøve, hvis du vil give vegansk kost en chance. De er sammensat af varierende madvarer, så du kan prøve en masse forskelligt.

    Den afgørende forskel på vegetarer og veganere

    Den afgørende forskel på vegetarer og veganere, skal selvfølgelig findes i kosten:

    • Vegetarer kan blandt andet spise æg og mejeriprodukter, men ikke kød.
    • Veganere spiser 100 % plantebaseret.

    Mange veganere spiser også plantebaseret ud fra en overbevisning om at produktion af kød, mejeriprodukter og æg strider imod etiske principper.

    Af samme grund vælger mange også at blive veganere på andre områder end kosten, og går eksempelvis ikke i tøj produceret af skind eller pels. I Danmark har vi ligeledes en mærkningsordning under Dansk Vegetarisk Forening, som hjælper med at synliggøre vegetariske og veganske produkter. Der findes flere andre mærkningsordninger, eksempelvis “Certified Vegan” fra Vegan Action/Vegan Awareness Foundation, der arbejder for at synliggøre produkter produceret ud fra en række etiske principper.

    Thomas

    Thomas er idémanden bag Madskyen.dk og ansvarshavende redaktør. Han skriver blandt andet om måltidskasser og køkkenudstyr til private forbrugere. Han nyder at prøve nye retter hjemme i køkkenet, og sætter en dyd i at lave det meste fra bunden ud fra devisen "selvgjort er velgjort".

    Læs også

    Hvad er en veganer?

    15. august 2021

    De mest proteinrige grøntsager, bønner, linser, nødder og frø

    28. oktober 2019

    Vegetar, fleksitar, veganer – hvad er forskellen?

    22. oktober 2019
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Test: 8 bedste måltidskasser til slankekuren

    1. januar 2023

    Low carb måltidskasse? Her er de 8 bedste

    1. januar 2023

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Redaktionelle retningslinjer
    © 2023 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.