Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Sæson råvarer
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Køkkenudstyr

    Hvilke kogeplader er bedst?

    Hvordan finder du de bedste kogeplader på markedet, og hvad skal du kigge efter? Bliv klogere i denne guide.
    Af Thomas14. oktober 2022
    Stegepande på induktionskogeplader
    Foto: Depositphotos.
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    De fleste vælger induktionskogeplader, fordi de er effektive og brugervenlige, men nogle vælger stadig keramiske kogeplader eller gaskogeplader fordi de passer til alt kogegrej. En kogeplade med emhætte kan også overvejes, og fritstående kogeplader er et godt valg til det lille køkken. I denne guide går vi i dybden med de forskellige muligheder på markedet.

    Indhold

    Induktionskogeplader

    Keramiske kogeplader

    Gaskogeplader

    Kogeplader med emhætte

    Fritstående kogeplader

    Induktionskogeplader

    Induktionskogepladen er den mest populære type kogeplade på markedet, og det er der flere gode grunde til: Gryder og pander varmes hurtigt op, og varmen kommer ikke fra et varmelegeme under kogepladen. Det er altså selve gryden eller panden, der opvarmes, og du slipper altså for fastbrændte madrester på kogepladen.

    Inde i induktionskogeplader sidder en spole for hvert kogefelt. Når der sendes strøm gennem spolen, dennes et magnetfelt, som skaber elektrisk strøm i bunden af dine gryder eller pander. Metallet bliver varmt på grund af den elektriske modstand, og dermed går det altså hurtigere end hvis varmen først skulle rejse op gennem kogepladen og bunden af dit kogegrej.

    En af de få ulemper ved induktionskogeplader er, at det kan være svært at styre varmen. Du kan altså hurtigt komme til at brænde maden på, hvis du skruer for højt op, da temperaturen nåes på kun få sekunder.

    Læs også: Test: Induktionskogeplader – her er de bedste

    Bedste induktionskogeplade (60 cm) –

    AEG IKB64301FB

    AEG IKB64301FB

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    AEG IKB64301FB er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en af de bedste induktionskogeplader på markedet, og så er den tilmed billig. Kogepladen har en facetslebne kanter hele vejen rundt, og der er 4 kogefelter i alt. Du kan aktivere en boost-funktion på alle felter, hvis det eksempelvis skal gå ekstra hurtigt med at bringe en gryde i kog.

    Bedste induktionskogeplade (80 cm) –

    AEG IKB84431FB

    AEG IKB84431FB

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Skal du have en større kogeplade med bedre plads mellem kogefelterne, er AEG IKB84431FB et godt valg. Her får du en god induktionskogeplade på 80 centimeter, som har facetslebne kanter og 4 kogefelter. Der er selvfølgelig boost-funktion i alle kogefelter, som kan aktiveres ved behov. Det er en meget populær kogeplade, som er et godt valg for de fleste.

    Keramiske kogeplader

    Keramiske kogeplader er billige og nemme at anvende. De har typisk ikke lige så mange funktioner som induktionskogepladerne, og du må eksempelvis undvære smarte timerfunktioner og sensorautomatik.

    Fordelen ved at vælge en keramisk kogeplade, er at den er nem at styre og fungerer med alle typer kogegrej. Her kan du altså anvende alt fra gamle kobbergryder til nye støbejernspander, helt uden det giver problemer med at lede varmen op igennem bunden.

    Den største ulempe ved keramiske kogeplader er selvfølgelig, at de er lang tid om at blive varme. De fungerer jo grundlæggende på samme måde som de gammeldags massekogeplader, men der er selvfølgelig forskel på hastigheden i de forskellige modeller. Ligesom det også var tilfældet med gamle massekogeplader, kan madrester også brænde sig fast på keramiske kogeplader. Det kan derfor blive en rodet affære, hvis en gryde koger over eller du spilder lidt pandekagedej på en keramisk kogeplade.

    Læs også: Test: Keramiske kogeplader – her er de bedste

    Bedste keramiske kogeplade (60 cm) –

    Siemens ET645FNN1E

    Siemens ET645FNN1E

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Den bedste keramiske kogeplade er Siemens ET645FNN1E. Den er meget populær blandt køberne, og prisen er i den billige ende. Siemens klarer sig også generelt godt i test, så det er nærliggende at denne keramiske kogeplade er vellidt blandt køberne.

    Kogepladen har et klassisk design, men dog med nogle få ekstra funktioner, som er værd at nævne: Bagerst til venstre finder du en dobbelt zone, der kan opvarme et ovalt fad, og nederst til højre finder du et felt med boost-funktion til ekstra høj varme. Derudover er der to almindelige felter i mellemstor størrelse.

    Den eneste ulempe, vi umiddelbart kan pege på, er den rustfrie stålramme. Den stikker nemlig en lille smule op over glasset, og det kan være irriterende hvis du tilbereder mad med en stor gryde eller pande, da denne kan komme til at støde mod kanten.

    Bedste billige keramiske kogeplade –

    Scandomestic K 61

    Scandomestic K 61

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Hvis du bare gerne vil have en billig keramisk kogeplade, er Scandomestic K 61 et oplagt valg. Her får du en ganske simpel, men pålidelig kogeplade, der fungerer fint til brug i hverdagens madlavning.

    Kogepladen har fire felter, som er tydeligt markeret med cirkler, samt et overskueligt betjeningspanel. Desværre er der ingen særlige funktioner, så her må du altså tage til takke med blot at kunne skrue temperaturen op og ned på hvert kogefelt. Der er ingen boost-funktion eller minutur, hvilket eller kan være rart at have når du har travlt.

    Det største kogefelt måler desuden kun 20 centimeter i diameter, hvorimod andre modeller er en smule større. Har du ikke behov for at bruge store pander eller gryder, er denne kogeplade et fint køb.

    Gaskogeplader

    Gaskogeplader er ikke så populære som førhen, men egenskaberne skal man ikke kimse ad. Gaskogeplader kan blive ganske varme på ganske kort tid, og de fleste fungerer eksempelvis fremragende til wokstegning hvor kød og grøntsager skal lynsteges ved meget høje temperaturer.

    Der hvor gaskogepladerne måske kommer til kort i forhold til andre kogepladetyper, er rengøringen. De enkelte gasblus skal holdes rene for at fungere ordentligt, og støbejernsristene kræver også regelmæssig pleje. Der skal altså lægges lidt mere arbejde i at holde en gaskogeplade ren og velfungerende, hvilket kan være en ulempe i det travle køkken.

    I mange køkkener kan man idag se en løsning, hvor man har kombineret induktionskogeplader og gaskogeplader, således at man har en stor induktionskogeplade med 4 kogefelter, samt en lille gaskogeplade med 1-2 blus ved siden af. Det er smart, fordi man så har det bedste til alle typer madlavning.

    Læs også: Test: Gaskogeplader – her er de bedste

    Bedste gaskogeplade med 4 blus –

    Smeg SR964NGH

    Smeg SR964NGH

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Den bedste gaskogeplade med 4 blus er Smeg SR964NGH. Det er en flot og robust gaskogeplade med blus i forskellige størrelser, som kan bruges med store eller små gryder og pander. Kogepladen er populær blandt køberne, og har et flot design. Der er ikke gået kompromis med noget, men det betyder selvfølgelig også at prisen er relativt høj.

    Til gengæld er det positivt at alle blus fungerer med såvel store som små pander og gryder, på grund af det smarte design af risten.

    Bedste billige gaskogeplade –

    Bosch PPP6A6B20

    Bosch PPP6A6B20

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Ønsker du dig en billig gaskogeplade, er Bosch PPP6A6B20 et godt valg. Den er 59 centimeter bred, og har et flot og moderne design. Fire almindelige drejeknapper bruges til at indstille de enkelte blus, og betjeningen er både enkel og ligetil.

    Kogepladen er populær blandt køberne, ikke mindst på grund af brugervenligheden men også det flotte design. Desværre kræver ristene lidt ekstra knofedt, fordi de er temmelig brede og derfor mere udsatte for stænk. Det er lidt en ulempe, fordi støbejern kan være besværligt at få rent.

    Alt i alt er det dog en glimrende gaskogeplade til en meget fornuftig pris.

    Kogeplader med emhætte

    Nu er det blevet mere udbredt at kombinere kogepladen med emhætten, så der kan spares plads i køkkenet. Det er en naturlig udvikling, da emhætte bliver bedre og mere effektive, men også fordi flere ønsker at bygge køkkenet sammen med husets øvrige rum. Derfor er det ikke ønskeligt at have en stor, klodset emhætte til at hænge over køkkenet, og den sætter desuden nogle grænser for hvordan kogepladen kan placeres.

    Kogeplader med emhætte gør det muligt at skabe præcis det køkken, som du drømmer om, samtidig med at damp og os kan suges væk på en nem og effektiv måde.

    Hvis du drømmer om at udskifte køkkenets hvidevarer, skal du dog være opmærksom på at kogeplader med indbygget emhætte kræver et større installationsarbejde. Der skal nemlig være plads til udsugningskanalen under køkkenstellet, så du skal muligvis have besøg af en fagperson der kan klare monteringen for dig.

    Læs også: Test: Kogeplader med emhætte – her er de bedste

    Bedste kogeplade med emhætte (60 cm) –

    Siemens EH611BE15E

    Siemens EH611BE15E kogeplade med emhætte

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Den bedste kogeplade med emhætte er Siemens EH611BE15E. Den er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og har både en særdeles effektiv emhætte samt fire gode kogefelter. Kogepladen er meget populær blandt køberne, og der er selvfølgelig boost-funktion i alle kogefelterne.

    En anden fordel ved denne kogeplade er timerfunktionen, som gør det muligt at slukke for kogepladen når tiden er gået.

    Siemens har selvfølgelig også designet emhætten, så den er vandtæt, og der sidder sågar en lille beholder i bunden, som kan opsamle væske i tilfælde af at en gryde koger over eller du spilder noget vand på kogepladen.

    Bedste billige kogeplade med emhætte –

    Thermex Le Mans Typhoon Compact T5252112822

    Thermex T5252112822

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Den bedste billige kogeplade med emhætte er Thermex Le Mans Typhoon Compact T5252112822. Kogepladen koster kun en brøkdel af andre tilsvarende modeller, og der er tilmed god plads til selv store pander og gryder.

    Kogepladen har en effektiv emhætte i midten, som både kan fungere med recirkulation eller aftræk, alt efter hvad du foretrækker. Der er også boost-funktion i alle kogefelter, samt timerfunktion til automatisk slukning når tiden er gået.

    Noget, som til gengæld er en smule irriterende, er at kogefelterne ikke er tydeligt markeret med cirkler. Det er altså svært at se, hvordan en gryde eller pande skal placeres, når felterne blot er markeret med et par tynde streger og en prik i midten.

    Fritstående kogeplader

    Fritstående kogeplader kan anvendes i det lille køkken, i båden eller på campingturen. Faktisk er der ingen grænser for mulighederne, og de kan ligeledes anvendes hvis du gerne vil tilberede noget mad ude i haven.

    De bedste fritstående kogeplader er med induktion, da det er mere effektivt og sikkert. Det er nemlig ikke selve kogepladen, der bliver varm, men derimod bunden af dit kogegrej. Fritstående induktionskogeplader kan desuden fås med en række smarte funktioner, såsom timerfunktion, der automatisk slukker for kogepladen når den indstillede tid er gået.

    Læs også: Test: Fritstående kogeplader – her er de bedste

    Bedste enkelte kogeplade –

    Severin KP 1071

    Severin KP 1071

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Den bedste fritstående kogeplade med et enkelte kogefelt er Severin KP 1071. Den er populær blandt køberne, og generelt er Severin et pålideligt mærke. Prisen er også rimelig, selvom den har mange gode funktioner.

    Kogepladen har blandt andet en smart timerfunktion, som gør det muligt at forudindstille hvor lang tid en gryde skal koge, således at den kan slukke automatisk. Du kan indstille kogepladen til at køre i op til 180 minutter.

    Bedste dobbelte kogeplade –

    Caso CS2226

    CASO CS2226

    Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.

    Skal du have en fritstående kogeplade med to felter, er Caso CS2226 dit bedste valg. Kogepladen er med induktion, og der er to gode felter på henholdsvis 1500 og 2000 Watt. Felterne kan bruges med kogegrej på mellem 12 og 24 centimeter, hvilket er tilstrækkeligt for de fleste.

    En lille ulempe er at en fritstående kogeplade af denne type bliver relativt stor og pladskrævende, så her skal du altså frigøre en lille smule ekstra plads på køkkenbordet. Caso CS2226 er 54,2 centimeter bred og 35,7 centimeter dyb.

    Thomas

    Thomas er idémanden bag Madskyen.dk og ansvarshavende redaktør. Han skriver blandt andet om måltidskasser og køkkenudstyr til private forbrugere. Han nyder at prøve nye retter hjemme i køkkenet, og sætter en dyd i at lave det meste fra bunden ud fra devisen "selvgjort er velgjort".

    Læs også

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    Test: Gryder – her er de 6 bedste grydesæt

    26. oktober 2022

    Test: Emhætter til indbygning – her er de 8 bedste

    25. oktober 2022
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Test: 8 bedste måltidskasser til slankekuren

    1. januar 2023

    Low carb måltidskasse? Her er de 8 bedste

    1. januar 2023

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Redaktionelle retningslinjer
    © 2023 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.