Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Sæson råvarer
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Køkkenudstyr

    Hvilken espressomaskine skal jeg vælge?

    Du har mange valgmuligheder, når du skal købe espressomaskine. Skal den være fuldautomatisk med mælkeskummer og kværn, eller skal den være simpel og billig? Se her, hvad du skal kigge efter, og find ud af hvilken espressomaskine der passer til dig.
    Af Thomas6. juni 2022
    Brygning af to kopper espresso på espressomaskine
    Foto: Kesu01 / Depositphotos.
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Indhold

    Overvejelser før køb

    Fuldautomatisk espressomaskine

    Semi-automatisk espressomaskine

    Professionel espressomaskine (barista maskine)

    Espressomaskine til indbygning

    Overvejelser før køb

    I vores espressomaskine test-guide har vi samlet de bedste espressomaskiner netop nu. Før du vælger den bedste model, bør du overveje hvad din nye espressomaskine skal kunne. Vil du have indbygget mælkeskummer? App-betjening? Se her, hvad du bør overveje før køb.

    • Kapacitet
      Hvor mange i husstanden drikker kaffe? Vælg en maskine med en vandbeholder på mindst 1,5 liter, hvis I er mindst to kaffedrikkere i husstanden.
    • Funktioner
      Espressomaskiner fås med forskellige funktioner såsom kopstørrelse, styrkevælger, temperaturudstilling m.m. Overvej hvad du har brug for, og hvad du kan undvære, da det har betydning for prisen.
    • Mælkebeholder og -skummer
      Kan du lide espresso med blødt mælkeskum på toppen? En mælkebeholder og -skummer koster ekstra, men giver mulighed for at lave lækre kaffedrikke.
    • Rengøring
      Espressomaskiner kræver mere rengøring end almindelige kaffemaskiner. Vælg derfor en maskine, som er nem at åbne og hurtig at rengøre.
    • Brugervenlighed
      Det skal være nemt at anvende en espressomaskine. Vælg derfor en maskine med så få funktioner som muligt, så du nemt kan komme igang med kaffebrygningen.
    • Ekstrafunktioner
      Nogle espressomaskiner er proppet med moderne teknologi, såsom app-styring, der giver flere anvendelsesmuligheder. Det kan være rart at have, men trækker også prisen op. Overvej derfor, om du har brug for det eller ej.

    Fuldautomatisk espressomaskine

    Den fuldautomatiske espressomaskine kan brygge forskellige typer espresso specialiteter, uden at du skal gøre noget selv. Du vælger blot din foretrukne drik i menuen, og maskinen klarer resten.

    Siemens EQ.9 Plus Connect s500 TI9553X1RW espressomaskine

    Fuldautomatiske espressomaskiner fås med eller uden mælkeskummer, men har altid en kaffekværn indbygget over bryggeenheden. Du slipper altså for at kværne og dosere kaffebønnerne manuelt, men kan i stedet lade maskinen gøre arbejdet for dig.

    Fordele

    • Nem at anvende. Maskinen klarer alt for dig.
    • Kan fås relativt billig, ift. hvis du skulle købe kaffekværn, espressobrygger og mælkeskummer for sig.
    • Laver populære kaffespecialiteter ved tryk på en enkelt knap.
    • Mange fuldautomatiske espressomaskine har hukommelsesfunktion, så der kan indstilles et antal personlige drikke.
    • Fås i forskellige størrelser, der passer til store eller små husholdninger.

    Ulemper

    • Skal rengøres ofte, og det kan være besværligt når bryggeenheden skal afmonteres først.
    • Kan være en smule støjende, når kaffebønner kværnes og kaffen brygges.
    • Skal ofte genopfyldes med vand og kaffebønner.
    • Tager meget plads på køkkenbordet.

    Semi-automatisk espressomaskine

    En semi-automatisk espressomaskine kan bedst beskrives som en mellemting mellem den fuldautomatiske og den professionelle espressomaskine. Nogle elementer er automatiserede, eksempelvis kaffekværnen, hvorimod bajonetten (også kaldet filterholder eller portafilter) skal håndteres manuelt. Disse maskiner har måske også en form for dampdyse, der gør det muligt at lave “rigtigt” mælkeskum som du får på kaffebarerne. Det kræver lidt øvelse at mestre, men den semi-automatiske maskine hjælper dig godt på vej.

    Sage The Oracle espressomaskine

    Det kan være en sjov og lærerig rejse at købe en semi-automatisk espressomaskine, fordi den giver dig nogle anderledes muligheder end en fuldautomatisk maskine. Der er heller ikke en stor indbygget bryggeenhed, som skal afmonteres og rengøres med jævne mellemrum. 

    Fordele

    • Giver følelsen af “rigtigt håndværk”, uden du behøver at være udlært barista.
    • Brygger en god og autentisk espresso, så tæt på den ægte vare som muligt.
    • Har ofte en dampdyse indbygget, som kan bruges til at lave mælkeskum.
    • Kræver ikke lige så meget rengøring som en fuldautomatisk espressomaskine.

    Ulemper

    • Tager lidt længere tid at lære maskinen at kende.
    • Du skal selv dosere mælken, og på nogle maskiner også kaffen, i de rette mængder.
    • Dampdysen fungerer ikke lige godt på alle maskiner.
    • En god maskine koster ofte mere end en fuldautomatisk ditto.

    Professionel espressomaskine (barista maskine)

    Gemmer du på en indre barista, bør du kigge efter en professionel espressomaskine. Ved første øjekast kan det virke overvældende, og disse maskiner er da heller ikke for alle. Men hvis du har forstand på kaffe og gerne vil mestre kunsten at lave den bedste espresso, er der ingen vej uden om barista maskinerne.

    Prisen er høj og læringskurven stejl, men her kan du virkelig få lov at udfolde dit talent for kaffebrygning. En “rigtig” dampdyse gør det desuden muligt at lave fint mælkeskum, som på kaffebarerne.

    Fordele

    • Slip din indre barista løs med en professionel espressomaskine.
    • Laver den bedste, mest cremede espresso.
    • Barista maskiner har en kraftig dampdyse, som kan bruges til at lave blødt mælkeskum.
    • Nem at holde ren.

    Ulemper

    • Meget dyr. Koster 3-4 gange så meget som fuldautomatiske espressomaskiner.
    • Kræver en del læring i starten.
    • Kræver manuel håndtering af alle elementer.

    Se også: Her er de bedste kaffekværne i test

    Espressomaskine til indbygning

    Mange nybyggere vælger en espressomaskine, som kan indbygges i køkkenelementerne. Typisk er der tale om fuldautomatiske espressomaskiner, som nemt og hurtigt kan brygge alverdens kaffespecialiteter. Det er en smart og funktionel løsning, og du får en god espresso ved tryk på en enkelt knap.

    Espressomaskine tli indbygning

    Indbyggede espressomaskiner er generelt dyrere end fritstående espressomaskiner, og de kan være svære at installere. Det kan også være svært at få adgang til vandbeholder og bønnebeholder, fordi de gemmer sig bag maskinen.

    Fordele

    • Flot løsning til det nye køkken. Tager ingen plads på køkkenbordet.
    • Nemme at betjene, da indbyggede espressomaskiner er fuldautomatiske.
    • Kan brygge mange forskellige kaffespecialiteter.

    Ulemper

    • Espressomaskiner til indbygning er dyre.
    • Besværligt at påfylde vand og kaffebønner, da beholderne er gemt væk bag fronten.
    • Kræver montering i et køkkenelement, hvilket kan være besværligt og dyrt.
    Thomas

    Thomas er idémanden bag Madskyen.dk og ansvarshavende redaktør. Han skriver blandt andet om måltidskasser og køkkenudstyr til private forbrugere. Han nyder at prøve nye retter hjemme i køkkenet, og sætter en dyd i at lave det meste fra bunden ud fra devisen "selvgjort er velgjort".

    Læs også

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    Test: Gryder – her er de 6 bedste grydesæt

    26. oktober 2022

    Test: Emhætter til indbygning – her er de 8 bedste

    25. oktober 2022
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Test: 8 bedste måltidskasser til slankekuren

    1. januar 2023

    Low carb måltidskasse? Her er de 8 bedste

    1. januar 2023

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Redaktionelle retningslinjer
    © 2023 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.