Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Sæson råvarer
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Køkkenudstyr

    Sådan laver du den bedste kaffe på kaffemaskine

    Det er nemt at lave kaffe på en kaffemaskine, men hvordan får du mest muligt ud af din kaffe? Se her, hvor nemt du kan lave en god, velsmagende kop filterkaffe.
    Af Thomas3. juni 2022
    Foto: byggarn79 / Depositphotos.
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Indhold

    Hvordan laver man kaffe på kaffemaskine?

    Hæld kaffen på termokande med det samme

    Hvordan sikrer man korrekt dosering af kaffen?

    Brug et godt papirfilter

    Tjek kaffemaskinens bryggetemperatur

    Kalkholdigt vand er dårligt for din kaffe

    Hvordan finder man den bedste kaffe?

    Husk at rengøre din kaffemaskine

    Hvordan laver man kaffe på kaffemaskine?

    1. Læg et hvidt kaffefilter i holderen, og skyl filteret. Skylningen kan fjerne smagen af papir, så du undgår bismag i kaffen.
    2. Fyld vandbeholderen med frisk, koldt vand direkte fra hanen. Brug evt. filtreret vand eller kildevand, hvis du bor i et område med hårdt vand.
    3. Brug altid en ren kande, når du hælder vand i beholderen, da der kan sidde kafferester i maskinens kande.
    4. Brug 60 gram kaffe per liter vand. En måleske gør det lettere at dosere kaffen korrekt.
    5. Sørg for at kaffen er filtermalet og så frisk som muligt. Malingsgraden skal være fin som sandkorn. Tjek datoen bag på posen, når du køber kaffe, eller vælg et lokalt risteri hvis det skal være ekstra godt.
    6. Kaffen skal være jævnt fordelt i filterholderen. På den måde sikrer du, at al kaffen kommer i kontakt med vandet.
    7. Tænd kaffemaskinen, og lad duften af friskbrygget kaffe brede sig.

    Tip: Nogle kaffemaskiner er nemmere at anvende og bedre til at brygge kaffe end andre. I vores kaffemaskine test-guide kan du se finde den bedste kaffemaskine netop nu.

    Hæld kaffen på termokande med det samme

    Den friskbryggede kaffe bør hurtigst muligt hældes på en termokande. Husk at varme termokanden med kogende vand først, så holder kaffen sig varm i længere tid.

    Mange kaffemaskiner har indbygget varmeplade, som kan holde kaffen varm i længere tid. Dog risikerer du hurtigt, at kaffen udvikler en brændt/bitter smag, hvilket i nogle tilfælde kan gøre kaffen direkte udrikkelig.

    Hvis du foretrækker at brygge en større portion kaffe og hælde den på termokande, kan du med fordel købe en kaffemaskine med termokande. Så brygges kaffen direkte i termokanden, og derved sikrer du at kaffen holder sig varm og velsmagende i længere tid.

    Hvordan sikrer man korrekt dosering af kaffen?

    Moccamaster anbefaler 60 gram kaffe per liter vand. Det giver en god og fyldig kaffe med masser af smag, men du kan eventuelt prøve dig frem med lidt mere eller lidt mindre kaffe.

    Hvis du søger på nettet kan det være forvirrende, da anbefalingerne spænder fra 45 gram til 70 gram per liter.

    Hvis du vil være helt sikker på at opnå korrekt dosering af kaffen, bør du anvende en køkkenvægt med 0,1 grams nøjagtighed. Eksempelvis Hario V60 Drip Scale, som kan købes hos ComputerSalg.

    Brug et godt papirfilter

    Det anbefales at bruge hvide kaffefiltre fremfor brune kaffefiltre. Brune kaffefiltre er billigere, men kan give kaffen en dårlig/bitter bismag.

    Hvide kaffefiltre blev før i tiden bleget ved hjælp af klor, som var belastende for miljøet. I dag bleges hvide kaffefiltre med ilt, og dermed er processen uproblematisk for miljøet. Husk at tjekke emballagen, så du sikrer dig at kaffefiltrene er bleget med ilt og ikke klor.

    Tjek kaffemaskinens bryggetemperatur

    Vandet skal være mellem 92-96 grader, når kaffen brygges. Hvis det er varmere eller koldere, går det ud over kaffens smag. Smagen kan blive let bitter eller svag, og det er synd at spilde god kaffe på grund af forkert vandtemperatur.

    De fleste kaffemaskiner har ingen problemer med at ramme den rette temperatur, når de bliver rengjort og afkalket løbende. Hvis kalken derimod har bygget sig op i rørene gennem længere tid, kan det være svært for maskinen at nå optimal vandtemperatur. Så risikerer man både at gennemløbstiden forlænges, og at vandet enten varmes for meget eller for lidt.

    En sikker måde at kontrollere bryggetemperaturen på, er ved at anvende et digitalt stegetermometer. Så kan du hurtigt og let aflæse temperaturen i både filterholderen og i kaffekanden.

    Kalkholdigt vand er dårligt for din kaffe

    I det meste af hovedstadsregionen er vandet meget kalkholdigt, hvorimod store dele af Jylland har blødt eller middelhårdt vand. Kalkholdigt vand kan påvirke kaffens smag, da bønnerne får sværere ved at udfolde sig. Det kan resultere i en flad kop kaffe, på trods af du køber dyr kvalitetskaffe.

    Kalkholdigt vand kaldes også for hårdt vand, og du kan selv tjekke drikkevandet i dit område her.

    Bor du i et område med hårdt vand, kan du med fordel bruge filtreret vand eller kildevand til din kaffe. Det vil gøre en stor forskel for smagen.

    Hvordan finder man den bedste kaffe?

    Hvad mange ikke tænker over, når de køber kaffe, er ristedatoen. De fleste køber måske bare den klassiske, formalede Gevalia-kaffe, som er blandt de mest populære i Danmark. Det er en mild kaffe med acceptabel smag, men den kunne sagtens være bedre.

    I supermarkederne bør du vælge en kaffe, som er pakket for nylig. Nogle gange kan du være heldig at finde kaffebønner, som er pakket for få uger siden. Du bør selv kværne kaffen kort før brug, for at sikre den bedste smag, men du kan også bruge supermarkedets kværn. Dog er det vores erfaring, at kværnene i supermarkederne varierer i kvalitet.

    Skal du have den bedste kaffe, bør du finde et lokalt mikroristeri eller købe kaffen på nettet. Der findes mange gode steder, og vi anbefaler at du prøver lidt forskelligt.

    Se også: Her er de bedste kaffekværne i test

    Husk at rengøre din kaffemaskine

    Regelmæssig rengøring sikrer, at din kaffe også smager godt i fremtiden. Din kaffemaskine består blandt andet af nogle rør, som fører vandet gennem et varmelegeme, og kalk kan hurtigt ophobe sig.

    En tilkalket kaffemaskine kan have mange problemer, som går ud over kaffens gode smag. 

    Sådan afkalker og rengør du din kaffemaskine:

    1. Sluk din kaffemaskine, og doser det valgte afkalkningsmiddel.
    2. Tænd kaffemaskinen, og lad den trække midlet gennem systemet. Husk evt. at tjekke brugsanvisningen for råd omkring dette, da nogle producenter anbefaler en pause midtvejs.
    3. Når kaffemaskinen er færdig, fjerner du afkalkningsmidlet og skyller kanden med rent vand.
    4. Kør 2-3 fulde kander rent vand igennem kaffemaskinen, så rester af afkalkningsmidlet skylles ud.
    5. Tør kaffemaskinen af, og nyd en kalkfri kop kaffe.

    Se vores guide til afkalkning af kaffemaskinen her

    Thomas

    Thomas er idémanden bag Madskyen.dk og ansvarshavende redaktør. Han skriver blandt andet om måltidskasser og køkkenudstyr til private forbrugere. Han nyder at prøve nye retter hjemme i køkkenet, og sætter en dyd i at lave det meste fra bunden ud fra devisen "selvgjort er velgjort".

    Læs også

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    Test: Gryder – her er de 6 bedste grydesæt

    26. oktober 2022

    Test: Emhætter til indbygning – her er de 8 bedste

    25. oktober 2022
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Test: 8 bedste måltidskasser til slankekuren

    1. januar 2023

    Low carb måltidskasse? Her er de 8 bedste

    1. januar 2023

    Kaffemaskine test – her er de 8 bedste netop nu

    27. oktober 2022

    Test: Væghængt emhætte – her er de 8 bedste

    27. oktober 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Redaktionelle retningslinjer
    © 2023 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.