Der er mange gode komfurer at vælge imellem, og markedet kan være uoverskueligt. Derfor er det en god idé at tænke over, hvad du har brug for, og derefter begynde sorteringsarbejdet. Tjek bandt andet hvilke komfurer, der klarer sig godt i test, og hvad brugerne mener om dem. Brugeranmeldelser kan være meget værdifulde, men det tager lang tid at læse dem alle igennem. I denne guide har vi gjort en del af arbejdet for dig, så du hurtigere kan finde de bedste komfurer på markedet.
Overvejelser før køb
Før du vælger dit nye komfur, skal du kende dine behov. Se her, hvad du bør overveje, før du køber nyt komfur.
- Kapacitet
Et standardkomfur har et ovnrum på 65-70 liter og 4 kogefelter. Det er tilstrækkeligt til de fleste. Vælg evt. et større ovnrum, hvis du ofte tilbereder store portioner mad. - Brugervenlighed
Skal komfuret betjenes via drejeknapper eller touch-panel? Sidstnævnte er nemmere at holde rent, men kræver lidt tilvænning. - Komfurtype
De fleste foretrækker et induktionskomfur, da det er effektivt og hurtigt. Keramiske komfurer er derimod billigere.
- Størrelse
Normale komfurer er 60 centimeter brede. Vælger du et komfur på 90 centimeter, får du mere plads og et ekstra kogefelt. Det kan være smart i en større husholdning. - Pyrolyse
Pyrolyseprogrammet varmer ovnen op til 4-500 grader, så fedt og snavs brændes af overfladerne. Du slipper for at bruge knofedt, og komfuret er nemmere at holde rent.
Top 8 bedste komfurer i test
Vi har gennemgået de nyeste testresultater og brugeranmeldelser, for at finde de bedste komfurer på markedet. Se herunder, hvilke komfurer der klarer sig bedst.
Bedste induktionskomfur –
Bosch HLS79W320U

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Bosch HLS79W320U er et glimrende komfur med induktion. Det er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og får mange positive anmeldelser af købere på tværs af forskellige netbutikker. Komfuret har fire kogefelter med touch-betjening, samt en god og effektiv pyrolyseovn. Kombinationen af induktionskogeplade og pyrolyseovn er den bedste for en travl børnefamilie, da komfuret både er hurtigt til at varme op og nemt at holde rent. Der er også indbygget stegetermometer, godt digitalt display og rummelig magasinskuffe i bunden.
Tager vi et kig på komfurets design, er der nogle små ting, vi ikke er glade for: Kogepladen er selvfølgelig af glas, men der er ingen kant langs siderne. Hvis du eksempelvis koger pasta, og det koger over, vil vandet løbe direkte ned ad siden på komfuret. Vi savner også en tydeligere markering af de enkelte kogefelter, da det kan være svært at placere gryder og pander midt på krydsene.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 63 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Pyrolyse (automatisk rengøring)
Bedste billige induktionskomfur –
Voss VKI60340HV

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Er du på udkig efter et godt og billigt induktionskomfur, er Voss VKI60340HV interessant. Komfuret har et klassisk design med drejeknapper, som dog kan skubbes ind efter brug. Det letter rengøringen, og komfuret fremstår i et mere simpelt look. Som det ofte er tilfældet med Voss komfurer, får du et stort ovnrum. På denne model er det 73 liter, så der er masser af plads til bagning og stegning.
Kigger vi nærmere på komfurets design, er der ikke meget at blive begejstret for. Komfuret har de mest brugte funktioner, såsom varmluftsovn og boost-funktion på alle kogefelter, men der er intet display og intet pyrolyseprogram. Bruger du kun sjældent ovnen, er komfuret dog stadig et glimrende valg.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 73 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Katalyse (kræver manuel rengøring)
Bedste keramiske komfur –
Bosch HKR39A250U

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Bosch HKR39A250U er et godt keramisk komfur, som har alt hvad man kunne ønske sig. Komfuret er af den simple type med fire kogefelter, hvoraf to kan tilpasses små eller store gryder, samt en ovn på 66 liter. Flere brugere har bemærket, at ovnen er meget hurtig til at blive varm, og varmen fordeles jævnt i hele ovnrummet. Komfuret har en stor magasinskuffe i bunden, og alle funktionerne styres ved hjælp af klassiske drejeknapper. Det er altså et nemt og enkelt komfur, som ikke har en masse unødvendige funktioner.
Da det jo er et Bosch-komfur, er prisen også i den høje ende. Du slipper altså kun en smule billigere i forhold til induktionskomfurer, så dette skal du have i baghovedet inden du køber. Der er heller intet pyrolyseprogram, så hvis du er flittig bruger af ovnen skal den rengøres med jævne mellemrum. Bruger du kun ovnen ved sjældne lejligheder, kommer du næppe til at savne pyrolyseprogrammet.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 66 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Katalyse (kræver manuel rengøring)
Bedste billige keramiske komfur –
Scandomestic SK 803-1

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Det bedste billige keramiske komfur er Scandomestic SK 803-1. Komfuret er markant billigere end andre i samme klasse, og derfor er det et glimrende køb til den mindre bolig. Her får du fire kogefelter, hvoraf to måler 18 centimeter i diameter og to måler 14,5 centimeter. Til ovnen får du en bageplade, en bradepande og en grillrist. Ovnen er hurtig til at blive varm, og alle funktionerne betjenes nemt og enkelt ved hjælp at klassiske drejeknapper.
Nogle af de ting, som du må give afkald på, er magasinskuffen. Der er ingen magasinskuffe i denne model, og der er heller intet pyrolyseprogram. Ovnrummet er på kun 60 liter, hvilket er en smule mindre end gennemsnittet. Det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, og hvis I eksempelvis kun er 2-3 personer i boligen kan den sagtens imødekomme jeres behov. Hvis du bruger ovnen flittigt, kan det dog blive lidt træls at skulle rengøre den med jævne mellemrum.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 60 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Nej
Bedste gaskomfur –
Smeg C6GMX9

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Det bedste gaskomfur er Smeg C6GMX9. Det får mange positive anmeldelser af købere på tværs af forskellige netbutikker, og så er det bare flot at se på. Knapperne er ikke de klassiske drejeknapper, men derimod forkromede knapper med symboler påtrykt komfurets front. Det er altså nemt at se hvilke indstillinger, der er valgt. Gasblussene er desuden nemme at tænde og justere præcist, og gryder og pander står stabilt på de robuste støbejernsriste. Det er muligt omstille komfuret til både flaskegas og bygas, men det kræver andre dysser.
Det flotte gaskomfur er næsten perfekt, men det er også dyrt. Vi savner selvfølgelig et pyrolyseprogram i ovnen, men ellers er den faktisk rimelig effektiv. Der medfølger kun en enkelt bageplade, en bradepande og en grillrist, men til gengæld får du et sæt teleskopskinner som kan være nyttige ved både bagning og stegning. Det lille display i midten er ikke så nemt at tyde på afstand, men det er et mindre problem. Det har ikke nogen vigtige funktioner, udover at fungere som minutur.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 70 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Bedste billige gaskomfur –
Gram GK 3610-90 B

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Kigger du efter et billigt gaskomfur, er Gram GK 3610-90 B et godt bud. Gram klarer sig generelt fornuftigt i test, og dette komfur er ligeledes populært blandt køberne. Det er et simpelt gaskomfur med almindelige drejeknapper, og der er ingen særlige funktioner ved hverken ovnen eller gasblussene. Til gengæld får du et komfur, som er nemt at bruge og som ikke kræver læsning af en stor manual. Der er også en god magasinskuffe i bunden af komfuret, som kan bruges til opbevaring af den medfølgende bageplade og bradepande.
En ting, som kunne være forbedret en smule, er ristene over gasblussene. Det kan være svært at få gryder og pander til at stå stabilt, hvis ikke de har en vis størrelse. Ristene er også dimensioneret forskelligt fra blus til blus, så en lille gryde kan eksempelvis kun anvendes på forreste højre blus. Vi savner også et pyrolyseprogram i ovnen, men det er ikke nødvendigvis en ulempe medmindre du er flittig bruger af ovnrummet.
Specifikationer
- Bredde: 60 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 65 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring (kræver manuel rengøring)
Bedste smalle komfur (50 cm.) –
Gram EK 4510-91 X

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Gram EK 4510-91 X er et af de bedste smalle komfurer på markedet. Det måler 50 centimeter i bredden og leveres med teleskopudtræk. Det har fire gode, keramiske kogefelter, som fungerer fint og bliver hurtigt varme. Ovnrummet er på 65 liter, hvilket svarer til en ovn i almindelig størrelse. Der er selvfølgelig en god magasinskuffe i bunden, som har rigeligt med plads til opbevaring af de to medfølgende bageplader og bradepanden.
En lille detalje, som kan give lidt problemer, er den relativt høje kant omkring kogefelterne. Det kan blive svært at bruge større pander og gryder, fordi de simpelthen støder på kanterne eller hinanden. Komfuret er jo smallere end almindelige komfurer, så det kan hurtigt blive trangt når du har flere pander og gryder i brug på samme tid. Det er værd at tænke over, hvis du står og svinger mellem et smalt komfur på 50 centimeter og et standard komfur på 60 centimeter.
Specifikationer
- Bredde: 50 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 65 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Damprengøring
Bedste brede komfur (90 cm.) –
Witt WIC 906 SS

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Hvis du leder efter et godt, bredt komfur, er Witt WIC 906 SS værd at overveje. Det er et robust induktionskomfur med en bredde på 90 centimeter, som har fire gode kogefelter og en stor ovn på 87 liter. Her kan der laves med til den store familie, og det er nemt at store gryder og pander på den rummelige kogeplade. Komfuret har et professionelt look med store drejeknapper, der er nemme at anvende.
Noget, vi savner ved dette dyre og store komfur, er et pyrolyseprogram. Det må forventes, at den store og travle husholdning er flittige brugere af både ovn og kogeplade, så pyrolyseprogrammet vil blive savnet. Uden pyrolyseprogram skal ovnrummet rengøres manuelt fra tid til anden, og det bliver altså en større opgave da det jo er større end i gennemsnitlige komfurer. Magasinskuffen i bunden er også relativt lille, så det kan blive svært at klemme de medfølgende bageplader og bradepande derned.
Specifikationer
- Bredde: 90 cm.
- Kogefelter: 4 stk.
- Ovnrum: 87 liter
- Energiklasse: A
- Selvrens: Nej
Hvilken type komfur er bedst?
Selvom du har gennemlæst diverse tests og brugeranmeldelser af komfurer, kan det stadig være svært at vælge den rette type. Skal du eksempelvis vælge et effektivt induktionskomfur, eller et billigt keramisk komfur? Og hvad med gaskomfur?
Induktionskomfur
Induktionskomfuret er nok det mest populære valg, og det er der flere gode grunde til: Induktionsfelterne er hurtige til at opvarme både gryder og pander, men de har selvfølgelig også deres naturlige begrænsninger. De fungerer ikke til alle slags kogegrej, så du kan blive nødsaget til at kassere ældre gryder og pander.
Nogen kan heller ikke lide støjen fra induktionskogepladerne, men de fleste generes ikke af den summende/”klikkende” lyd.
Som et ekstra plus er induktionskomfurer nemmere at rengøre, fordi der kun meget sjældent kan brænde madrester fast på overfladen.
Keramisk komfur
Keramiske komfurer er stadig populære, og det er der flere gode grunde til: De virke med alt kogegrej, og de er nemme at betjene. Mange kan også godt lide den langsommere opvarmning, fordi det er nemmere at styre, og der er mindre risiko for at brænde maden på.
Hvis en gryde koger over, har du dog hurtigt fastbrændte madrester på komfuret. Det skyldes, at kogepladerne i sig selv bliver meget varme, og derfor kan maden hurtigt brænde fast. Du skal altså påregne ekstra rengøring, hvis du vælger et keramisk komfur.
Keramiske komfurer er til gengæld meget billigere end induktionskomfurer.
Gaskomfur
Nogle sværger til gaskomfurer, og der er gode grunde hertil: Gasblus fungerer med alt kogegrej, og dine gryder og pander kan blive meget varme. Det bliver altså nemmere at svitse grøntsager og lave flotte stegeskorper på kød, men det har selvfølgelig også en “pris”: Gaskomfurer kræver regelmæssig rengøring, og der skal bruges lidt ekstra tid på at holde blus og riste rene.
Der findes mange gaskomfurer med pyrolyseovne, hvilket er en god ting. Pyrolyseprogrammet letter rengøringen af ovnen, så det er en stor fordel. Men til gengæld ryger prisen også op på et niveau, hvor det ikke er alle der kan være med.
Masseplade komfur
Et masseplade komfur er for de flestes vedkommende et levn fra fortiden. Man kan dog stadig få de gammeldags masseplade komfurer, men vi anbefaler dem ikke. De er langsomme til at varme op, de er svære at holde rene og de bliver hurtigt grimme at se på.
En fordel herved er dog, at masseplade komfurer er pålidelige og holder i meget lang tid. Så hvis du bare gerne vil have et billigt og simpelt komfur, som kan holde i 10-20 år uden problemer, er det værd at overveje et masseplade komfur.
Vores research
Vi har både gennemgået tests og anmeldelser af komfurer, og derudover har vi rådført os med eksperter på området. De bedste komfurer er udvalgt efter en række parametre, heriblandt brugervenlighed, effektivitet, rengøring, energiforbrug, kapacitet og design.
Som led i vores researchproces har vi gennemgået følgende tests af komfurer:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 26 komfurer (15. september 2022)