Lav din egen madplan – hurtigt og nemt

Denne artikel kan indeholde links til forhandlere, som giver os en kommission ved køb.

Hvis du tidligere har benyttet færdiglavede madplaner fra hjemmesider, ved du sikkert også at de kan være besværlige at følge og købe ind til. Det er ofte noget med en masse ukendte ingredienser, som du er nødt til at finde i specielle supermarkeder eller små butikker.

Hjemme hos os har vi lavet madplaner uge efter uge i årevis, og i uger hvor vi ikke bestiller måltidskasser er det vigtigt for os at madplanen er både nem at følge og varieret. Der skal nemlig være variation i den mad vi indtager, men det skal også give mening. Ingen har lyst til at bruge timevis på madlavning og oprydning på en travl hverdagsaften, når tiden i stedet kunne bruges ved middagsbordet eller i sofaen sammen med resten af familien.

Her får du derfor en række konkrete og brugbare tips, der helt sikkert vil gøre det nemmere og mere ligetil at lave madplaner (og købe ind til dem).

Brug opskrifter fra måltidskasse-siderne

Det geniale ved måltidskasser er at du altid får det bedste som sæsonen har at byde på, og ofte får du råvarer der kan bruges over flere dage. Det betyder minimalt madspild og optimal udnyttelse af de gode og sunde råvarer, således at du får mest muligt ud af dine måltider.

Nemlig.com er en af de sider, der hver uge lægger nye opskrifter op sammen med udvalget af måltidskasser. Du kan derfor selv vælge om du vil bestille måltidskasserne og lade Nemlig.com levere varerne for dig, eller om du vil lade dig inspirere og selv købe det du ønsker.

Andre måltidskasse-leverandører lægger også opskrifter ud for et par uger i forvejen, deriblandt:

  • Aarstiderne
  • Skagenfood
  • RetNemt

Lav madplanen i en app på telefonen – og del den

Sådan kan en madplan se ud. I bunden er nævnt de ting vi i løbet af ugen opdager at vi mangler at købe, samt eventuelle noter.

Der er flere smarte måder, man kan lave en madplan på. Nogen foretrækker at skrive madplanen på en tavle i køkkenet, andre skriver det ind i en kalender, mens andre bruger et skriveprogram på computeren.

Fælles for disse løsninger er dog at de ikke kan deles, og det er heller ikke muligt at tjekke madplanen på farten.

Har man madplanen liggende på telefonen kan man hele tiden tage den frem og lave ændringer, eller tjekke om der mangler ingredienser til aftenens madlavning.

Følgende apps kan anvendes til at lave madplan (og dele den):

  • Google Keep
  • Google Docs
  • iCloud noter (kan kun bruges på iPhones)
  • Evernote

Del også indkøbssedlen – og gør indkøbene smartere

Står du med tandbørsten og opdager at I snart løber tør for tandpasta, kan du lynhurtigt tilføje det til indkøbssedlen. Nu ved alle med adgang til indkøbssedlen, at der snart mangler tandpasta – og dette bliver så købt næste gang nogen er ude og købe ind.

Det kan også være du lige har drukket det sidste glas mælk, eller netop har taget den sidste rulle toiletpapir i brug – mulighederne er mange, og hverdagen bliver meget nemmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like