Et loftemfang sidder monteret i loftet mellem tagspærrene, men kan også installeres i en kasse under loftet. Loftintegrerede emhætter, som de også kaldes, er en pæn løsning i et moderne køkken. Du slipper for at have en stor metalkasse hængende fra loftet, og der er således mindre rengøring.
Typisk styres et loftemfang med en fjernbetjening, men nogle modeller kan også synkroniseres med kogepladen og styres derigennem.
Overvejelser før køb
Du skal overveje flere ting, før du vælger loftemfang. Se herunder, hvad du bør overveje, hvis du har besluttet dig for at købe en loftintegreret emhætte.
- Størrelse
Dit nye loftemfang bør som minimum have samme bredde som kogepladen, men gerne 10-20 centimeter mere. Så bliver det nemmere at opsamle dampen fra din madlavning. - Ekstern eller intern motor?
Eksterne motorer kan være kraftigere, men de er også dyrere og kræver ekstra installationsarbejde. Interne motorer er nemmest at arbejde med, da de allerede er installeret i loftemfanget. - Betjening
Det er nemmest at betjene loftemfanget via den medfølgende fjernbetjening, men nogle modeller kan også styres via kogepladen eller app til smartphone. Vælg et loftemfang, der kan betjenes på din foretrukne måde.
- Støjniveau
Da emhætter altid bør være tændt lidt før og lidt efter du har lavet mad, er støjniveauet vigtigt. Vælg et støjsvagt loftemfang, hvis dit køkken ligger i åben forbindelse til stue og spisestue. - Rengøring
Det er nemmest at rengøre loftemfang, hvis de er lavet af hvidt glas eller rustfrit stål. Så er det nemlig svært at se fedtfingre, og det er tilstrækkeligt at tørre overfladerne af med en opvredet klud og lidt sulfo. - Lys
Det er ikke alle loftemfang, som har stærkt lys. Vælg en model med kraftigt LED-lys, hvis det har betydning for dig, eller monter ekstra LED-spots ved siden af emfanget.
Top 7 bedste loftemfang
De bedste, loftintegrerede emhætter er både effektive og støjsvage. Vi har undersøgt de nyeste testresultater og gennemgået brugeranmeldelser på tværs af flere netbutikker, for at finde de bedste loftemfang. Se resultaterne herunder.
Bedste loftemfang (90 cm) –
Siemens LR97CBS20

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Det bedste loftemfang på 90 centimeter er Siemens LR97CBS20. Det er meget populært blandt køberne, og ved et kig på specifikationerne forstår man hurtigt hvorfor: Emfanget har en kraftfuld intern motor, som giver det en sugestyrke på helt op til 798 m3/t, hvilket er mere end rigeligt i de fleste køkkener. På trods af motorens effektivitet, kan lydniveauet snige sig helt ned på 56 dB ved laveste trin. Loftemfanget har både stemmestyring og mulighed for app-tilslutning, så du både kan bruge din stemme og din smartphone til at styre funktionerne med. Siemens’ cookConnect-teknologi er også indbygget i emfanget, så det kan styres via kogeplader med samme teknologi.
Der er kun to små ting, vi ikke er så begejstrede for ved denne loftintegrerede emhætte: Fedtfiltrene er relativt store, og vi tror ikke de kan være i alle opvaskemaskiner. Heldigvis er de også nemme at vaske af i hånden. Den anden ting er prisen, som er i den høje ende.
Specifikationer
- Bredde: 90 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 56 – 69 dB
- Energimærke: A
Bedste loftemfang (100 cm) –
Eico Cloud 100 W

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Skal du have et loftemfang med lidt ekstra bredde, er Eico Cloud 100 W et godt valg. Emfanget har intern motor og måler 100 centimeter i bredden, hvilket betyder at det passer til kogeplader på 80 centimeter eller derover. Som det også er tilfældet hos Siemens og andre producenter, har Eico udviklet deres eget system til betjening og fjernstyring af emhætter og kogeplader. Det hedder Eicolink, og systemet forbinder kogeplade med emhætte så de kan styres fra et fælles betjeningspanel. Du kan selvfølgelig også styre emfanget med den tilhørende fjernbetjening, men desværre kan du ikke fjernbetjene det via app.
Eico Cloud 100 W er et af de mest støjsvage loftemfang på markedet, og på laveste trin kravler støjniveauet op på små 49 decibel. På højeste trin stiger det til 65 decibel, hvilket dog stadig er i den lave ende.
Den interne motor kan flyttes ud og bruges som en ekstern motor, hvis du i stedet ønsker at placere den på loftet.
Specifikationer
- Bredde: 100 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 49 – 65 dB
- Energimærke: B
Bedste loftemfang (120 cm) –
Eico by Faber Heaven 2.0 120 X

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Heaven 2.0 120 X er det bedste loftemfang på 120 centimeter. Det klarer sig godt i brugernes egne tests, og størstedelen af alle anmeldelser er positive. Den integrerede loftemhætte fra Eico har desuden fire LED-spots, som er fornuftigt placeret i hvert hjørne, så lyset dækker et større område. Det er et godt loftemfang, som er af rustfrit stål, hvilket både er et let og rengøringsvenligt materiale. Den interne motor kan udtages og bruges som en ekstern motor, og lydniveauet i emfanget svinger fra 53 decibel på laveste trin til 70 decibel på højeste trin.
Da der her er tale om et af de billigere loftemfang på markedet, kan det ikke synkroniseres med kogeplade eller betjenes via app. Du kan derfor kun betjene emfanget via den medfølgende fjernbetjening, hvilket kan være en ulempe for nogen. Det betyder nemlig, at du skal have en fjernbetjening liggende fremme på køkkenbordet eller i en skuffe, og det kan være irriterende hvis du gerne vil minimere pladsforbruget i dit køkken.
Specifikationer
- Bredde: 120 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 53 – 70 dB
- Energimærke: A
Bedste billige loftemfang –
Thermex Newcastle

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Thermex Newcastle er uden tvivl et af de bedste billige loftemfang på markedet. Det er populært blandt køberne på tværs af forskellige netbutikker, og designet er både flot og enkelt. Der er fire gode LED-spots i hjørnerne, og under den hvide plade finder du et par effektive og rengøringsvenlige fedtfiltre. Lydniveauet svinger fra kun 49 decibel på laveste sugestyrke til 67 decibel på den højeste sugestyrke. Det er med andre ord en flot og effektiv loftemhætte, som i øvrigt kan opgraderes med Thermex Top Link hvis du ønsker automatisk tænd og sluk af emhætten. Top Link passer til alle kogeplader, og sørger for at emfanget tændes af sig selv når du bruger kogepladen.
En ting, som irriterer os en smule ved loftemfang fra Thermex, er den medfølgende fjernbetjening. Vi ved godt at dette er et billigt loftemfang, men fjernbetjeningen skuffer desværre på kvaliteten. Vi anbefaler derfor at du tilkøber Thermex Top Link, så du ikke behøver at sætte din lid til fjernbetjeningen i hele emfangets levetid.
Specifikationer
- Bredde: 90 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 49 – 67 dB
- Energimærke: D
Bedste loftemfang med kraftigt lys –
Eico by Elica Skydome 100

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Skydome 100 er et anderledes loftemfang fra Eico. Det bemærker man først og fremmest på det store, lysende panel, som afgifter et behageligt blødt lys i køkkenet. Lyset kan dæmpes efter behov, således at det passer til enhver stemning og atmosfære. Dette er også et af de mest støjsvage emfang på markedet, med et støjniveau der sniger sig op på 53 decibel ved højeste trin.
På trods af emfangets simple, futuristiske design, er der ingen app-tilslutning eller trådløs synkronisering med kogeplader. Du kan derfor kun styre emfanget ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening, og det ærgrer os en smule. Heldigvis er den medfølgende fjernbetjening udmærket, så det er ikke noget stort problem.
Specifikationer
- Bredde: 100 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 38 – 53 dB
- Energimærke: A
Bedste loftemfang med intern motor –
Silverline Troja Mini SM4229

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Silverline Troja Mini SM4229 er en god loftemhætte med intern motor. Den har en høj sugestyrke og en maksimal kapacitet på hele 753 m3/t, hvilket gør den til et oplagt valg i et større køkken. Emfanget er populært blandt køberne, og generelt klarer Silverline sig udmærket i test. Prisen er desuden i den rimelige ende, og glaspanelet er nemt at holde rent. Der er monteret tre gode LED-spots i panelet, og alle funktioner styres via den medfølgende fjernbetjening.
Desværre skuffer det os en smule, at man kun kan betjene emfanget med den tilhørende fjernbetjening, men man kan dog tilkøbe Silverconnect-systemet og koble emfanget til kogepladen. Så tænder den automatisk, når kogepladen tændes, men systemet står til en vejledende pris på 1.999 kroner hos Silverline.
Specifikationer
- Bredde: 90 cm.
- Motortype: Intern
- Lydniveau: 42 – 66 dB
- Energimærke: A+
Bedste loftemfang til ekstern motor –
Thermex Passat

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Det bedste loftemfang til ekstern motor er Thermex Passat. Emfanget er hele 120 centimeter bredt, og fungerer sammen med en ekstern motor. Du kan selv vælge, hvilken motor du ønsker, og hvor den skal placeres henne. Fordelen herved er at du eksempelvis kan placere motoren på loftet, hvorved emfangets støjniveau reduceres en smule. Thermex Top Link kan desuden tilkøbes, hvis du ikke gider bruge den medfølgende fjernbetjening. Med Top Link kan emfanget automatisk tænde og slukke, når du bruger kogepladen. Det hvide glaspanel er meget nemt at holde rent, og kræver således kun en blid aftørring med klud og lidt sulfo.
At Thermex Top Link kan tilkøbes, er en stor fordel. Den medfølgende fjernbetjening er nemlig irriterende, og den er ikke i en særlig god kvalitet. Knapperne fungerer ikke særlig godt, og generelt virker den en smule skrøbelig. Selve emfanget er til gengæld af en glimrende kvalitet, hvilket blandt andet kan mærkes i de solide elementer.
Specifikationer
- Bredde: 120 cm.
- Motortype: Ekstern
- Lydniveau: Ikke angivet (kommer an på motorvalg)
- Energimærke: (Ikke angivet (kommer an på motorvalg)
Vores research
I vores søgen efter de bedste loftemfang har vi både gennemgået de nyeste tests og læst alle brugeranmeldelser i de største danske netbutikker. Vi har også rådført os med eksperter på området, for at få det bedste indblik i markedet.
Anbefalede loftemfang er blevet vurderet ud fra følgende kriterier: Effektivitet, brugervenlighed, støjniveau og byggekvalitet.
Følgende tests er gennemgået som led i vores researcharbejde:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 50 emhætter (11. november 2021)