Den bedste glutenfrie måltidskasse

Denne artikel kan indeholde links til forhandlere, som giver os en kommission ved køb.

Spændende glutenfrie måltider kan være svære at sammensætte for personer, der er glutenintolerante. Ofte er de helt rigtige ingredienser også svære at finde i supermarkederne, da udvalget er begrænset.

Med en glutenfri måltidskasse slipper du for besværet, og samtidig kan du blive inspireret til ny og spændende madlavning.

Vi har undersøgt alle leverandører, og herunder er vores anbefalinger.

Favorit

Skagenfood

  • Ny glutenfri måltidskasse hver uge
  • Spændende retter
  • Bedst til fisk

Skagenfood tilbyder en måltidskasse, som de kalder for “Go Green Glutenfri”. Denne måltidskasse indeholder ikke gluten, og byder på tre nye spændende retter hver uge.

Der er en ret med fisk, en ret med kød, samt en vegetarisk ret. Det er således en god måltidskasse for dig, der ønsker at prøve nye retter og blive inspireret.

Aarstiderne

  • Stort udvalg af måltidskasser
  • Særlig glutenfri vegansk måltidskasse
  • Alt er økologisk

Aarstiderne tilbyder en vegansk måltidskasse, som samtidig er glutenfri. Det er således et godt valg for dig er lever af en plantebaseret kost, men som samtidig er glutenintolerant.

Du behøver derfor ikke sidde og gennemgå retterne en efter en, da du blot bestiller den glutenfrie veganerkasse til ugentlig levering.

Halkær Ådal

  • Økologiske færdigretter
  • Vælg selv dine måltider
  • Cøliaki-venlige retter

Halkær Ådal tilbyder mange spændende måltidskasser, og de tilbyder ligeledes en række spændende glutenfrie retter. Det betyder eksempelvis at hvis ikke hele familien er gluten-allergikere, kan I med fordel blande måltiderne hos Halkær Ådal så alle kan få det de bedst kan lide.

Hos Halkær Ådal er alle måltidskasser økologiske, og de leveres færdigtilberedte og frosne lige til at opvarme og spise når du har lyst. Disse måltidskasser er således et godt valg til den travle familie eller ældre mennesker, der gerne vil have gode, lækre og velkendte måltider til hurtig og nem tilberedning.

Måltidskasser til dig med glutenintolerance

Hvis du har diagnosticeret glutenintolerance (cøliaki), ved du sikkert også hvor svært det er at opstøve glutenfrie madvarer i det lokale supermarked. Det gælder særligt for ting til aftensmaden, hvor du sikkert tit har oplevet at jagte bestemte glutenfrie ingredienser i flere supermarkeder.

Med glutenfrie måltidskasser er det slut med alt dette. Du slipper for at gå på jagt efter de rette ingredienser hver uge, og hvad bedre er: Du slipper også for at planlægge aftensmåltiderne på ugens travleste dage – mandag til torsdag.

En glutenfri måltidskasse giver ro i hverdagen, fordi den indeholder god varieret mad uden gluten. Du skal derfor blot følge opskrifterne og tilberede maden, hvilket normalt tager 20 til 30 minutter. Nogen leverandører leverer desuden maden færdiglavet, så her skal du ikke engang have skærebræt eller køkkenknive frem – opvarm blot maden, anret og spis.

Hvad gør glutenfri kost for dig?

Glutenfri kost er nødvendig for alle, der er diagnosticeret med cøliaki (glutenintolerance). Gluten er et protein, som blandt andet findes i hvede, rug og byg. Har man glutenintolerance er man overfølsom overfor denne type protein, og lidelsen er varig. Enhver kan udvikle glutenintolerance med alderen, og det er særligt udbredt blandt ældre mennesker.

Det der sker i kroppen ved indtagelse af gluten, såfremt man lider af glutenintolerance, er at kroppens immunforsvar aktiveres og starter en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde. Tarmens funktion nedsættes således, og det har afgørende betydning for din evne til at optage vigtige næringsstoffer fra maden. Det er blandt andet også derfor det er vigtigt at holde øje med afføringen, da et sundt tarmsystem er af stor betydning for om du optager den nødvendige mængde næringsstoffer fra maden du indtager.

Glutenfri kost genopretter tarmsystemet

Lidt forsimplet kan man sige, at glutenfri kost hjælper kroppen med at genoprette tarmsystemet, således at tarmen igen opnår fuld funktion. Dermed får du mulighed for igen at optage de vigtige næringsstoffer fra maden du spiser, og den strenge glutenfrie kost kan således give dig et bedre helbred.

Hvis du mener at du lider af glutenintolerance, kan du slå dine symptomer op hos Netdoktor.dk. Det er desuden en god idé at tale med egen læge, som efterfølgende vil tage nogle prøver for at kunne stille en diagnose.

Derfor bør du overveje glutenfrie måltidskasser

Glutenfrie måltidskasser gør det nemt og overskueligt at planlægge glutenfrie måltider i løbet af ugen. Du slipper for at bryde hovedet med tidskrævende planlægning, og du slipper ligeledes for at skulle gennemsøge supermarkedernes begrænsede udvalg af glutenfrie varer.

Med glutenfrie måltidskasser er det hele nøje udvalgt og pakket til dig, således at du ikke skal bekymre dig om andet end selve tilberedningen.

Hver uge får du desuden mulighed for at prøve nye og spændende retter, således at maden altid er varieret og inspirerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *