Madskyen.dk
    • Måltidskasser
      • Måltidstyper
      • Temaer
      • Leverandører
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
      • Børn og mad
      • Guides
      • Nyheder
      • Sparetips
      • Vi prøver
      • Viden om mad
    Madskyen.dk
    Køkkenudstyr

    GUIDE: 6 bedste røremaskiner i test

    Hvilken røremaskine klarer sig bedst i test, og hvad skal du kigge efter? Se eksperternes anbefalinger her.
    ThomasAf Thomas1. april 2022
    Kvinde tester KitchenAid røremaskine
    Foto: urban_light / Depositphotos.

    Røremaskinen bliver hurtigt din bedste ven i køkkenet, hvis du elsker at bage. Det medfølgende tilbehør hjælper dig både med at mikse, ælte og piske, så du slipper for sved på panden. Flere røremaskiner kan også fås med ekstra tilbehør, så motorens kræfter kan udnyttes til mange forskellige formål.

    Eksempelvis kan du få kødhakkere, pastamaskiner og ismaskiner, som blot skal klikkes på maskinens udtag.

    Indhold

    Overvejelser før køb

    Top 6 bedste røremaskiner

    Hvilke typer røremaskiner findes der?

    Vores research

    Overvejelser før køb

    Før du køber ny røremaskine, skal du kende dine behov. Der er nemlig stor forskel på hvad de forskellige maskiner kan, og hvad de koster.

    • Funktioner
      Røremaskiner kommer med 5-10 hastighedsindstillinger, og nogle har et udtag, som kan bruges med forskelligt tilbehør. Nogle maskiner har også et digitalt display med timerfunktioner og lignende, men så tager prisen også et hop.
    • Støjniveau
      Når røremaskinen ælter en dej, kan det støje en smule. Hvis du gerne vil have en støjsvag maskine, som er behagelig at høre på, anbefaler vi at du lytter til videoklip før du køber.
    • Kapacitet
      Det er skålens størrelse, der bestemmer kapaciteten og maskinens samlede størrelse. Bager du kun til din egen familie, er en skål på 4 liter fin. Bager du ofte store portioner, anbefaler vi en skål på 6 liter og opefter.
    • Brugervenlighed
      Røremaskiner skal være nemme at anvende og rengøre. Vi anbefaler at du køber en simpel maskine med redskaber, som tåler opvaskemaskine.
    • Tilbehør
      Nogle producenter, eksempelvis KitchenAid og Kenwood, har et kæmpe sortiment af tilbehør. Vil du bruge røremaskinen til andet end bagning, anbefaler vi at du tjekker producentens sortiment før køb.
    • Vægt
      Røremaskiner er tunge, og vægten svinger fra 5 til 10 kilo for de mest populære modeller. Vi anbefaler derfor at du opbevarer maskinen på køkkenbordet, hvis du bruger den ofte.

    Top 6 bedste røremaskiner i test

    Der findes mange gode røremaskiner på markedet, som klarer sig godt i test. Desværre findes der også meget skrammel, særligt blandt de billigere modeller. Vi har kigget nærmere på markedet, og fundet de bedste røremaskiner netop nu.

    Testvinder –

    Kenwood Chef XL KVL4100S

    Kenwood KVL4100S Chef XL røremaskine
    Køb hos KitchenOne
    Køb hos Whiteaway
    Køb hos Elgiganten

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Fornuftig pris og kvalitet.
    • Støjsvag motor.
    • Tilbehør kan gå i opvaskemaskinen.
    • Trinløs hastighedsindstilling.
    • Stor skål på 6,7 liter.
    • Smart “hætte” på dejkrog, så dej ikke kravler op.

    Ulemper

    • Kedeligt gråt design.
    • Virker ikke helt så robust som konkurrenter.

    Kenwood Chef XL KVL4100S er bedst i test hos Tænk. Røremaskinen klarer alle opgaver tilfredsstillende, og fås til en meget fornuftig pris. I pakken får du en dejkrog, et piskeris og en K-pisker, som gør dig i stand til at ælte og blande de fleste ingredienser.

    Hvis du gerne vil opgradere maskinen og ekstra tilbehør, kan det også lade sig gøre. Kenwood har faktisk, som én af få producenter på markedet, integreret et udtag i toppen af maskinen. Her kan du blandt andet tilslutte en blender, en foodprocessor eller citruspresser, hvorved maskinen pludselig får en masse ekstra funktioner.

    Den store ulempe ved denne maskine er dens design. Det er en stor og brysk maskine på 9 kilo, og de mange plastikdele synes af en billig kvalitet. Alligevel er der ingen tvivl om, at Kenwood Chef XL er et af de bedste køb netop nu.

    Skålstørrelse: 6,7 liter – Hastighedstrin: Trinløs – Udtag til ekstraudstyr: Ja (på toppen) – Vægt: 9,4 kg.

    Testvinder –

    Ankarsrum Assistent AKM 6230

    Ankarsrum Assistent AKM 6230 røremaskine
    Køb hos KitchenOne
    Køb hos Whiteaway
    Køb hos Elgiganten

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Populær maskine i et flot design.
    • Meget støjsvag.
    • Smart med indbygget kantskraber.
    • Kompakt maskine – 26,8 x 40 cm.
    • Kraftfuld motor.

    Ulemper

    • Svært at ælte små portioner.
    • Upraktisk montering af ekstraudstyr.

    Hvis du sætter pris på flot design og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, skal du kigge efter Ankarsrum Assistent. Maskinen blev bedst i test hos Tek.no i december 2021, og den har fået 5/5 stjerner hos Fars Gryde. Assistent har også været testet af en række bloggere, heriblandt Ann-Christine fra Valdemarsro, som er meget begejstret for maskinen.

    Ankarsrum Assistent har ikke en masse smarte funktioner, men til gengæld er den pålidelig. Faktisk så pålidelig, at den har eksisteret på markedet siden 1930’erne. Der er meget få røremaskiner på markedet idag, hvis historie går helt tilbage til starten af det forrige århundrede.

    Som du måske kan se på billedet, er Ankarsrum Assistent bygget anderledes end andre røremaskiner. Her er det skålen, der roterer, mens udstyret sidder i en stationær position. Det betyder blandt andet at maskinen står helt stille på køkkenbordet, og dejen har ingen mulighed for at “kravle” op ad dejkrogen.

    Røremaskinen ælter og mikser til perfektion, men er en smule akavet at anvende med ekstratilbehør. Først skal maskinen lægges ned på siden, og dernæst kan du koble forskelligt udstyr på motoren. Ekstratilbehøret fungerer dog glimrende, og der er meget at vælge imellem.

    Skålstørrelse: 7 liter – Hastighedstrin: 12 – Udtag til ekstraudstyr: Nej (ekstraudstyr kobles direkte på motoren) – Vægt: 8,6 kg.

    Godt køb –

    Bosch Startline MUM54A00

    Bosch MUM54A00 Startline røremaskine med tilbehør
    Køb hos KitchenOne
    Køb hos Elgiganten
    Køb hos Whiteaway

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Fornuftig maskine til en god pris.
    • Smart opbevaringstaske til udstyr.
    • Støjsvag motor.
    • Udtag i toppen til ekstraudstyr.
    • Låg til skål medfølger.

    Ulemper

    • Billig byggekvalitet.
    • Tilbehør i mindre robust kvalitet.

    På trods af prisen kan Bosch MUM54A00 bryste sig af at være bedst i test hos Tænk. Den lille røremaskine har altså banket dyrere konkurrenter af bordet, og imponeret med evnerne til at ælte og mikse.

    Røremaskinen er også populær blandt køberne, som roser maskinen på tværs af flere netbutikker . Det er en god maskine til det lille køkken, da den optager mindre plads en konkurrenterne og vejer det halve af andre maskiner. Med en vægt på lidt over 5 kg. vejer den således kun halvdelen af Ankarsrum Assistent.

    Vi anbefaler Bosch MUM54A00 til dig, der gerne vil bage ved særlige lejligheder. Hvis du har planer om at bruge røremaskinen hver dag, anbefaler vi i stedet en dyrere og mere robust model.

    Skålstørrelse: 3,9 liter – Hastighedstrin: 7 – Udtag til ekstraudstyr: Ja – Vægt: 5,3 kg.

    God til store portioner –

    Kenwood Chef XL Titanium KVL8300S

    Kenwood Titanium XL røremaskine
    Køb hos ComputerSalg
    Køb hos Whiteaway
    Køb hos Elgiganten

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Høj kapacitet og kraftfuld motor.
    • Indbygget LED-lys over skålen.
    • 5 stykker tilbehør medfølger.
    • Solid byggekvalitet med 10 års motorgaranti.
    • Smart stænkskjold medfølger.

    Ulemper

    • Stor maskine, der vejer 11,3 kg.
    • Kedeligt, firkantet design.

    Har du plads i køkkenet, kan den kraftfulde Kenwood Chef XL Titanium KVL8300S anbefales. Røremaskinen har fået 6/6 stjerner hos Gastromand, og anbefales af norske Tek.no. Her får du en række smarte funktioner, som i nogle tilfælde kan være brugbare. Et godt eksempel er LED-lyset, som er placeret over skålen. Det virker måske som en gimmick, og det gør da heller ingen forskel for maskinens ydeevne. Men hvis du har svært ved at se ingredienserne i skålen, er lyset en fordel.

    Hvis tiden i køkkenet ofte bruges på at forberede store portioner mad, er Kenwood Chef XL Titanium et godt valg. Motoren har kræfter nok til at ælte og blande det meste, og med stænkskjoldet monteret kan du begrænse rengøringen efterfølgende.

    Vi anbefaler denne maskine til dig, der ofte laver store portioner, og som har rigeligt med plads i køkkenet. Det er en kraftfuld røremaskine, som vejer over 11 kilo, og som derfor ikke lige kan flyttes rundt på.

    Skålstørrelse: 6,7 liter – Hastighedstrin: Trinløs – Udtag til ekstraudstyr: Ja – Vægt: 11,3 kg.

    Bedste støjsvage røremaskine –

    Varimixer Teddy AR5

    Varimixer Teddy røremaskine
    Køb hos KitchenOne
    Køb hos Whiteaway
    Køb hos Elgiganten

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Produceret i Danmark.
    • Kraftfuld røremaskine.
    • Kan betjenes fra begge sider.
    • Meget støjsvag.
    • Fås med eller uden udtag.
    • Solid byggekvalitet.

    Ulemper

    • Tung røremaskine på 18 kg.
    • En af de dyreste på markedet.

    Det er ikke uden grund, at Varimixer A/S har røremaskiner stående hos landets bagerier, pizzeriaer og restauranter. Det er heller ikke uden grund, at virksomheden har eksisteret siden 1915, og stadig producerer deres egne røremaskiner i Brøndby.

    Varimixer Teddy AR5 er den “mindste” røremaskine i sortimentet, på trods af kampvægten på 18 kilo. Den har høstet et hav af anbefalinger gennem tiden, heriblandt 6/6 stjerner hos Gastromand og 4,9/5 stjerner hos DrKoch.dk. JydskeVestkysten har også testet røremaskinen, og anbefaler den ligeledes.

    Vi anbefaler denne røremaskine til dig, der ofte laver mad fra bunden. Den bliver din trofaste hjælper i årtier, da den ikke er til at slide op. Dens ydre er af støbt aluminium, og der er ingen svage punkter. Alt tilbehør er af rustfrit stål, og tåler opvaskemaskine.

    Skålstørrelse: 5 liter – Hastighedstrin: Trinløs – Udtag til ekstraudstyr: Valgfrit (koster ekstra) – Vægt: 18 kg.

    Flotteste design –

    KitchenAid Artisan

    KitchenAid Artisan røremaskine
    Køb hos Whiteaway
    Køb hos KitchenOne
    Køb hos Coop

    Køb-knapper vises i samarbejde med forhandlerne.

    Fordele

    • Smukt, klassisk design.
    • Bygget i USA.
    • Med udtag til ekstraudstyr.
    • Fornuftig pris.

    Ulemper

    • Motor savner lidt styrke.
    • Støjende motor.

    Her er en røremaskine, som du med garanti ønsker at have stående på køkkenbordet. KitchenAid Artisan er efterhånden blevet et velkendt “ansigt” i de danske køkkener, og det er der flere gode grunde til. Røremaskinen fra KitchenAid er mere end bare et kønt stykke udstyr, den leverer faktisk også en solid præstation.

    Røremaskinen får blandt andet 5/6 stjerner hos Mandekogebogen, og hos TechGearLab har den høstet en Editors’ Choice-titel på baggrund af dens gode egenskaber i køkkenet. Maskinen klarer sig altså godt i test, på trods af at den ikke er blandt de kraftigste på markedet.

    Vi anbefaler KitchenAid Artisan til dig, der ønsker en pæn røremaskine, som er god til at ælte og blande. Du får en maskine, som sagtens kan tåle at stå fremme, og som derfor er nemmere og hurtigere at gå til.

    Skålstørrelse: 4,8 liter – Hastighedstrin: 10 – Udtag til ekstraudstyr: Ja – Vægt: 10,4 kg.

    Hvilke typer røremaskiner findes der?

    Røremaskiner er simple maskiner, og de kan ikke som sådan deles op i forskellige kategorier. Alligevel er der nogle fællestræk, som gør det muligt at sortere dem efter deres vigtigste egenskaber. Få et overblik over forskellige typer af røremaskiner herunder.

    Kompakte røremaskiner

    Kompakte røremaskiner er ofte billige og i en mindre robust kvalitet.

    Kompakt røremaskine

    Røremaskiner af denne type er gode til dig, der kun skal ælte eller mikse ved særlige lejligheder. De er naturligt begrænsede af små motorer og færre funktioner, og det er som regel ikke muligt at tilkøbe ekstra udstyr.

    Store og kraftfulde røremaskiner

    Store røremaskiner er kraftfulde, men vejer oftest over 10 kilo og fylder godt op i køkkenet.

    Stor og kraftfuld røremaskine

    Står du ofte i køkkenet og forbereder store portioner mad, skal du kigge efter en stor røremaskine. Her får du masser af kræfter til at ælte og mikse store portioner på samme tid, så du hurtigt kan lave mad til mange personer på én gang.

    Maskiner af denne størrelse egner sig ikke til at blive taget frem og gemt væk, da de er tunge og svære at håndtere.

    Røremaskiner med udtag

    Mange af de dyrere røremaskiner kommer med et ekstra udtag, så motorens kræfter kan udnyttes til andre formål.

    Hvis du vil bruge din røremaskine til andet end at ælte og mikse, kan du vælge en model med et ekstra udtag. Røremaskiner fra blandt andet KitchenAid, Kenwood og Varimixer kan fås med ekstra udtag, og det er ligeledes muligt at tilkøbe en masse ekstraudstyr. Så kan din røremaskine eksempelvis også hakke kød, lave pasta og hakke grøntsager.

    Røremaskiner med løftearm til skål

    Til det store og travle køkken kan det være ideelt med en røremaskine, som har indbygget løftearm.

    Løftearmen gør det muligt at hæve og sænke skålen, i stedet for at du skal vippe toppen op og ned hver gang. Det øger maskinens stabilitet, og det bliver nemmere for dig at arbejde med røremaskinen.

    Desværre produceres disse maskiner oftest til storkøkkener, og pris/størrelse er således derefter. KitchenAid producerer dog en mindre model med løftearm, som er værd at overveje.

    Avancerede røremaskiner med display

    Nogle røremaskiner fås med display og avancerede funktioner, der automatiserer en del af arbejdet. Men prisen er også derefter.

    Hvis du er vild med ny teknologi, vil det glæde dig at vide at røremaskiner nu kan fås med indbygget display og en række smarte funktioner. Disse røremaskiner gør det muligt at automatisere en del af arbejdet, så du kan lade maskinen passe sig selv for en stund.

    Klassiske røremaskiner

    KitchenAid, Ankarsrum og Varimixer er eksempler på producenter, der holder fast i traditionerne.

    Nogle røremaskiner har eksisteret i over hundrede år, hvilket kan ses på deres design. Det er maskiner, som fungerer og leverer gode resultater i køkkenet. Hvis du vil have en driftsikker maskine, som ikke har en masse unødvendige gimmicks, skal du vælge en af de klassiske modeller.

    Vores research

    Røremaskiner er blevet mere og mere populære, i takt med at vi har fået øjnene op for hjemmebag. Røremaskinerne gør det nemt at ælte og mikse, så du hurtigt kan fremtrylle forskellige lækkerier i køkkenet.

    I vores søgen efter de bedste røremaskiner, har vi både gennemgået tests og anmeldelser. Vi har rådført os med eksperter på området og forhørt os blandt køberne, for at blive klogere på hvad der fungerer.

    Som led i vores research har vi gennemgået følgende tests:

    • Forbrugerrådet Tænk: Test af 12 køkkenmaskiner/røremaskiner (19. november 2018)
    • Gastromand: Test af Kenwood Chef XL Titanium (21. maj 2017)
    • Gastromand: Test af Varimixer Teddy/Bjørn Teddy (23. september 2012)
    • Valdemarsro: Test af Ankarsrum Assistent (20. marts 2014)
    • DrKoch: Test af Varimixer Teddy/Bjørn Teddy (7. august 2018)
    • DrKoch: Test af Ankarsrum Assistent (23. juni 2018)
    • JydskeVestkysten: Test af Varimixer Teddy (30. juni 2020)
    • Fars Gryde: Test af Ankarsrum Assistent (12. december 2020)
    • Tek.no: Test af 11 røremaskiner (20. december 2021)
    • Mandekogebogen: Test af KitchenAid Artisan (21. marts 2018)
    • TechGearLab: Test af KitchenAid Artisan (14. februar 2022)

    Læs også

    Airfryers: Alt du skal vide, før du køber

    20. maj 2022

    GUIDE: 8 bedste elkedler i test

    4. maj 2022

    GUIDE: 9 bedste espressomaskiner i test

    2. maj 2022

    GUIDE: 6 bedste mikrobølgeovne i test

    24. april 2022
    Kommentar…

    Der er lukket for kommentarer.

    Nyeste artikler

    Airfryers: Alt du skal vide, før du køber

    20. maj 2022

    GUIDE: 8 bedste elkedler i test

    4. maj 2022

    Top 8: Økologiske måltidskasser

    29. april 2022

    6 bedste veganske måltidskasser

    29. april 2022

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR 40310886

    Start her
    • Måltidskasser
    • Køkkenudstyr
    • Sæson råvarer
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    • Sitemap
    © 2022 Madskyen.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Skriv herover og tryk Enter for at søge. Tryk Esc for at annullere.