Toastmaskinen er populær i de danske køkkener, og med god grund. Den kan forvandle tørt toastbrød, noget ost og en skive skinke til et lækkert mellemmåltid, men du kan også eksperimentere med andre typer toast og sandwich. Den meget populære grilled cheese-sandwich, som vel nærmest er en amerikansk klassiker, passer perfekt til en varm tomatsuppe.
Overvejelser før køb
Før du køber din næste toastmaskine, bør du gøre dig nogle overvejelser om dine behov og ønsker. Se her, hvad du skal kigge efter, når du skal have ny toastmaskine.
- Udtagelige plader
De fleste toastmaskiner er nemme at rengøre, men det bliver en tand nemmere med udtagelige plader. Enkelte maskiner fås også med forskellige pladetyper, eksempelvis til vafler eller pandekager. - Justerbar temperatur
Nogle gange er det rart at kunne skrue temperaturen lidt ned, hvis man eksempelvis varmer en større sandwich. Så risikerer man ikke at sandwichen bliver sort udvendigt, før den er varm indvendigt.
- Fleksibelt låg
Hvis du vil riste sandwich i forskellige størrelser, skal du vælge en toastmaskine med fleksibelt låg. Så kan det hæves og sænkes, alt efter tykkelsen på din sandwich. - Størrelse
Klassiske toastmaskiner kan lave to toast på samme tid. Vil du gerne kunne lave fire toast samtidig, skal du vælge en større model.
Top 6 bedste toastmaskiner
Vi har gennemgået de nyeste tests og læst et stort antal brugeranmeldelser, for at finde de bedste toastmaskiner på markedet. Se her, hvilke modeller der er bedst netop nu.
Bedste all-round toastmaskine –
Sage The Perfect Press

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Sage The Perfect Press er den bedste toastmaskine på markedet netop nu. Den er bedst i test hos Tek.no, og passer til alle typer toast/sandwich, så her har du altså masser af muligheder. Dette kan lade sig gøre, fordi toppen kan højdejusteres, så den passer til en hvilken som helst type sandwich. Du får altså en toast, som bliver sprød udvendigt og luftig indvendigt. Maskinen bliver også hurtigt varm, hvilket er et stort plus.
På trods af den relativt høje pris, har Sage The Perfect Press ingen særlige funktioner. Det er eksempelvis ikke muligt at indstille temperaturen, så her må du nøjes med den forudindstillede temperatur. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, fordi temperaturen passer til det meste, men nogle gange kunne man måske godt tænke sig at kunne skrue lidt op eller ned.
Specifikationer
- Antal toast: 2
- Udtagelige plader: Nej
- Justerbar temperatur: Nej
Bedste billige toastmaskine –
Krups FDK452

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Krups FDK452 er uden tvivl den mest populære toastmaskine på markedet, og med god grund: Det er en af de mest pålidelige toastmaskiner, der findes, og der er god plads til at lave to store toast på samme tid. Toastmaskinen er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og med tiden er den faktisk faldet lidt i pris. I de mange hundrede anmeldelser, som brugere har skrevet om denne toastmaskine, går flere ting igen: Toastmaskinen er nem at bruge, den bliver hurtigt varm og fungerer til både store og små toast. Den vinder altså ikke kun på pris, men også på dens gode egenskaber.
En ting, som dog irriterer en smule, er at man skal trykke forholdsvist hårdt for at lukke toastmaskinen helt. Hvis ikke man lukker maskinen helt til, kommer din toast ikke i ordentlig berøring med varmepladerne, og de vil blive ristet ujævnt. Heldigvis bliver den ikke særlig varm udvendigt, så det er ikke noget problem at bruge hænderne til at trykke toppen ned. Du kan selvfølgelig også bare rotere dine toast når de er halvvejs færdige, hvilket også giver en jævn ristning.
Specifikationer
- Antal toast: 2
- Udtagelige plader: Nej
- Justerbar temperatur: Nej
Bedste toastmaskine med vaffeljern –
Tefal Snack Collection SW852D

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Tefal begik lidt af en genistreg, da de udviklede deres Snack Collection kombimaskine. Pladerne er nemlig udtagelige, og du kan købe en række forskellige plader til eksempelvis vafler, pandekager og panini. Som standard får du plader til toast og belgiske vafler med i pakken, og du kan så tilkøbe flere hvis du har lyst. Som toastmaskine klarer den sig godt i test, og hos Tek.no får den således en anbefaling. Hos BBC Good Food høster den også ros for at være effektiv og robust bygget, hvilket vi er enige i.
Overordnet set synes vi at Tefal Snack Collection er et godt valg for dig, der ønsker en kombination af toastmaskine og vaffeljern, men vi savner også et par grundlæggende funktioner. Først og fremmest kan temperaturen ikke justeres, og pladerne er relativt små. Der bliver altså en smule trangt i maskinen, hvis du har fået fat i de store sandwichskiver fra bageren eller supermarkedet. Med tanke på at maskinen ikke kun kan bruges som toastmaskine, men faktisk også til en masse andet, er den et glimrende køb.
Specifikationer
- Antal toast: 2
- Udtagelige plader: Ja
- Justerbar temperatur: Nej
Bedste toastmaskine med udtagelige plader –
Wilfa Easy Melt SAM1B-1000

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste toastmaskine med udtagelige plader er Wilfa Easy Melt SAM1B-1000. Den får en anbefaling af Tek.no, som har testet flere forskellige toastmaskiner, og derudover er den populær blandt køberne. Dens store fordel er de udtagelige plader, som dermed er nemme at vaske i køkkenvasken med lidt sæbe og en opvaskebørste. De har selvfølgelig en god non-stick overflade, så madrester kan ikke brænde fast. Den passer fint til både små og store toast, og der er god plads til at lave to toast på samme tid. Brugere har desuden bemærket, at maskinen bliver meget hurtigt varm.
Udover at pladerne kan afmonteres, har Wilfa Easy Melt ikke noget særligt at byde på. Det er ikke muligt at justere temperaturen, og du kan heller ikke købe andre typer plader. Det havde ellers været smart, når nu de medfølgende plader kan afmonteres.
Specifikationer
- Antal toast: 2
- Udtagelige plader: Ja
- Justerbar temperatur: Nej
Bedste toastmaskine til 4 toast –
Steba SG 40

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Ønsker du dig en toastmaskine med plads til 4 toast, skal du vælge Steba SG 40. Det er en god toastmaskine med masser af plads, så du hurtigt kan lave et lækkert mellemmåltid til hele familien. Maskinen kan lave de klassiske todelte toast, som er nemme at spise for både børn og voksne, og den passer fint til både store og små toast. Den er også populær blandt køberne, og generelt får den positive tilbagemeldinger.
Som det også er tilfældet med andre toastmaskiner, påpeges det i flere brugeranmeldelser at låget er relativt svært at holde nede. Der skal altså lægges lidt kræfter i at lukke låget helt i, for ellers blive dine toast ikke ristet jævnt. Det er selvfølgelig en smule irriterende, men ikke noget større problem. Da maskinen er rimelig effektiv, er det kun få sekunder du skal trykke låget ned.
Specifikationer
- Antal toast: 4
- Udtagelige plader: Nej
- Justerbar temperatur: Nej
Bedste toastmaskine med justerbar temperatur –
Wilfa MiniGrill CG-2000B

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste toastmaskine med justerbar temperatur er Wilfa MiniGrill CG-2000B. Det er egentlig forholdsvist simpelt at tilføje en justerbar termostat til toastmaskiner, men alligevel er det et sjældent syn. Når du kan justere temperaturen i din toastmaskine, bliver det nemmere at lave forskellige typer af toast. Det er eksempelvis nyttigt for dig, der gerne vil riste forskellige typer sandwich, da du således kan undgå at brænde brødet for indholdet når at blive varmt. Omvendt kan temperaturen også justeres ned, hvis du bare ønsker at opvarme en sandwich udvendigt. Wilfa MiniGrill er meget populær blandt køberne, og får blandt andet ros for at være brugervenlig og effektiv. Den har blandt andet udtagelige plader, som tåler opvaskemaskine, og der er god plads til både små og store toast.
Der er ikke mange ulemper ved denne toastmaskine, udover at den er en smule større og tungere end andre maskiner. Det skal den selvfølgelig også være, hvis den skal kunne bruges til flere forskellige typer toast og sandwich, så det er egentlig ikke et større problem.
Specifikationer
- Antal toast: 2
- Udtagelige plader: Ja
- Justerbar temperatur: Ja
Hvilken toastmaskine er bedst?
Er du i tvivl om, hvilken toastmaskine der er bedst for dig? De fleste toastmaskiner er i stand til at opvarme en toast med et tilfredsstillende resultat, men hvad nu hvis du ønsker dig mere end det? Se her, hvilke typer toastmaskiner der findes, og hvilke fordele de hver især har.
Billige toastmaskiner
De fleste store supermarkeder og lavprisvarehuse sælger billige toastmaskiner, som kan opfylde simple behov. De kan sagtens bruges til at opvarme de klassiske frosne parisertoasts, men de kan sjældent bruges til meget andet.
En billig toastmaskine er et fint køb for dig, der bare gerne vil have sprøde toast med ost og skinke, men til mere avancerede sandwich er de sjældent særlig gode.
Toastmaskiner med vaffeljern
Nogle toastmaskiner har udskiftelige plader, og der kan tilkøbes forskellige typer plader til eksempelvis vafler og pandekager. Det er smart, fordi du kan bruge én maskine til flere ting, og dermed spare penge og plads i dit køkken.
Toastmaskiner af denne type er sjældent de bedste til de forskellige formål, men det er måske heller ikke så vigtigt. De kan sagtens lave gode toast, og derudover kan de lave så meget andet.
Toastmaskiner med udtagelige plader
Det er besværligt at rengøre varmepladerne i en toastmaskine, når du ikke bare kan plaske vand og sæbe på dem. Resten af maskinen må selvfølgelig ikke blive våd, og det sætter altså naturlige grænser for rengøringsmulighederne.
Udtagelige plader kan enten vaskes op i hånden eller sættes i opvaskemaskinen, så rengøringen er hurtigt overstået.
Toastmaskiner med plads til 4 toast
Hvis I er en stor familie, kan det betale sig at vælge en toastmaskine med plads til at lave 4 toast på samme tid. Så kan hele familien få lidt at spise samtidig, og det er smart når det skal gå ekstra hurtigt.
Husk dog på, at toastmaskiner af denne størrelse kræver mere plads i køkkenskabet.
Toastmaskiner med justerbar temperatur
Det vækker undren, at der ikke findes flere toastmaskiner med justerbar temperatur. Vi synes ellers at det burde være en selvfølgelig, da forskellige typer sandwich kræver forskellige temperaturer.
Hvis du gerne vil bruge din toastmaskine til andet end almindelige parisertoasts med ost og skinke, bør du vælge en model med justerbar temperatur.
Vores research
Vi har gennemgået tests og brugeranmeldelser, for at finde de bedste toastmaskiner på markedet. Derudover har vi rådført os med eksperter og foretaget research på egen hånd, for at blive klogere på mulighederne med de forskellige maskiner.
De enkelte toastmaskiner har vi vurderet på hvor jævnt de rister, hvor hurtigt de bliver varme og hvor nemme de er at rengøre og anvende til hverdag.
Følgende tests er blevet gennemgået i vores researchproces:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 7 toastmaskiner (7. august 2020)
- Tek.no: Test af 9 toastmaskiner (10. juli 2022)
- BBC Good Food: Test af Tefal Snack Collection